Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis

Børn og unge samt sociale medier

Børn og unge

Forbrugerombudsmanden har for nyligt opdateret informationen på sin hjemmeside omkring reglerne for markedsføring rettet mod børn og unge. Opdateringen kommer i kølvandet på en stor efterspørgsel efter information omkring det særlige retsgrundlag der gælder, når man markedsfører sig overfor det ofte ukritiske og uerfarne publikum under 18 år. Af særlige opmærksomhedspunkter kan bl.a. nævnes omtale af alkohol og andre uegnede produkter, tydelig "REKLAME" markering og anvendelse af børn på sociale medier. Den nye opdaterede tekst kan tilgås her.

Sociale medier - influenter

Derudover har Forbrugerombudsmanden præciseret, hvilke regler influenter skal overholde. Den opdaterede information herom tæller blandt andet nye domme på området, og så er afsnittet "ofte stillede spørgsmål" blevet opdateret med en række nye emner. Se den fulde tekst her.

Let adgang til at opsige abonnementer

Forbrugerombudsmanden har overfor en streamingtjeneste indskærpet, at forbrugere skal kunne opsige et abonnement samme sted, som abonnementet er indgået. Dette følger af forbrugeraftalelovens § 28 a. Det var derfor ulovligt, når streamingtjenesten henviste sine kunder til at opsige deres abonnement pr. telefon, på trods af, at abonnementet var indgået via tjenestens hjemmeside.

Nyt om spam

Tilbagekaldelse af samtykke

For nylig har Forbrugerombudsmanden indskærpet over for en virksomhed, at det skal være nemt for forbrugere at tilbagekalde et samtykke til at modtage nyhedsbreve. Efter virksomhedens praksis kunne et samtykke til at modtage markedsføring alene afmeldes, hvis den pågældende loggede ind på sin medlemsprofil, sendte en e-mail, udfyldte en formular eller rettede telefonisk henvendelse til virksomhedens medlemsservice. Idet virksomheder efter markedsføringslovens § 10, "skal give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket", var ingen af de tilbudte løsninger i overensstemmelse med spamforbuddet. Når man udsender nyhedsbreve, skal man derfor sikre, at tilbagekaldelse af samtykket nemt kan ske, for eksempel via et link nederst i e-mailen eller via et enkelt klik  på en hjemmeside.

Automatisk tilmelding til nyhedsbrev

I en nylig afgørelse har en virksomhed vedtaget en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af spamforbuddet. Sagen omhandlede en forbruger, der i forbindelse med et køb hos virksomheden automatisk blev tilmeldt virksomhedens nyhedsbrev, hvilket fremgik af den kvittering, som forbrugeren modtog. Da forbrugeren efterfølgende modtog nyhedsbreve fra den pågældende virksomhed, var forbrugeren nødt til selv at framelde sig markedsføring herfra. Eftersom et samtykke til at modtage elektronisk markedsføring blandt andet skal være frivilligt og utvetydigt, var denne fremgangsmåde i strid med markedsføringslovens forbud mod spam.  

Greenwashing er fortsat under luppen

Forbrugerombudsmanden modtog i 2023 i alt 146 klager over virksomheder, der angiveligt har overtrådt markedsføringslovens vildledningsforbud - hvilket må siges at være en stor eksplosion set i forhold til de blot 16 klager, som blev indgivet i 2019.

Sager vedrørende grøn markedsføring har altså for alvor taget fart, og af nyere tilfælde kan nævnes:

• En brændeovnsvirksomhed, der har erkendt at have overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre brændeovne som svanemærkede i en 2-årig periode, hvor brændeovnene imidlertid ikke bar svanemærket. Herudover blev ovnene markedsført som "miljøvenlige". Sagen udmundede i en bøde for vildledning på 125.000 kr. udmålt efter markedsføringslovens nye omsætningsbaserede bødemodel, der trådte i kraft den 1. januar 2022. Bødemodellen er blandt andet indført for at sikre passende sanktioner for overtrædelser af vildledningsforbuddet.
• Et energiselskab, som ikke havde dokumenteret rigtigheden af den CO2 kompensation, der blev hævdet udført i forbindelse med en række skovbevarelsesprojekter i Peru, Indonesien og Guatemala. Det blev fremsat, at fældning af skovområderne blev afværget, med den følge at skoven kunne fortsætte med at binde og opbevare CO2 i træer, blade og rødder. I tilknytning hertil blev der anvendt udsagn som "Sig ja til at CO2 kompensere med Shell Card" samt virkemidler såsom illustrationer af grøn natur og en vægt i balance. På trods af, at den bagvedliggende dokumentation sandsynliggjorde, at de omhandlede skovområder ville blive ryddet, uden de støttede skovprojekter, var det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at dette rent faktisk ville finde sted, idet dokumentationen byggede på antagelser om tidligere sammenhænge. Sagen slår fast, at dokumentation af CO2-kompensation i forbindelse med skovbevarelsesprojekter er en ganske svær opgave. I pressemeddelelsen herom råder Forbrugerombudsmanden også generelt til, at virksomheder - i stedet for at love for meget - blot beskriver, hvad de rent faktisk gør ( eksempelvis yder støtte til et skovprojekt).
• Politianmeldelse af en virksomhed, som udbyder bade- og sportstøj, for at have givet indtryk af, at deres produkter er lavet af genanvendt fiskenet og plastik fra havet. Selvom virksomhedens produkter består af 78 % Econyl (bestående af 50 % forbrugeraffald), er det imidlertid alene en meget lille del heraf, som rent faktisk kan dokumenteres at stamme fra havaffald. Forbrugerombudsmanden mener på denne baggrund, at det er vildledende, når virksomheden blandt andetbruger følgende udsagn: "Bæredygtigt badetøj og sweat-tøj ud af genanvendt plastik fra havet”, ”Made from ocean waste” og “Thank you! Sincerely the ocean”, idet der fejlagtigt gives indtryk af, at produkterne primært består af affald fra havet, og at bidraget til at redde havet overdrives.

Der er generelt tale om et dynamisk område i hastig udvikling, og Forbrugerombudsmanden er netop nu ved at revidere den gældende kvikguide om miljømarkedsføring. Vi følger naturligvis skarpt med i, hvad der rører sig på området, og har du spørgsmål eller behov for rådgivning indenfor miljømarkedsføring, står vi klar til at hjælpe.