Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten

Irmapigen i nye ufrivillige klæder

Sagen handler om kunstneren Love Party, der under kunstnernavnet Artpusher og via virksomheden Artpusher Gallery ApS har fremstillet, solgt og markedsført en række produkter - alt lige fra oliemalerier til bøllehatte - med Irmapigen som motiv.

Artpushers interesse for Irmapigen opstod i forbindelse med Roskilde Festivalen i juni 2022, hvor han lavede en version af Irmapigen med en øl i hånden, soundbox på ryggen og cigaret i munden. Motivet blev blandt andet trykt på plakater og t-shirts, som blev solgt på festivalen og på virksomhedens hjemmeside.

Irma søgte i første omgang en dialog med Artpusher for at få stoppet brugen og tilbød i denne forbindelse et samarbejde om udvikling af en kampagneversion af Irmapigen. Det virkede for en periode til at være en velvalgt strategi, men Artpusher fortsatte hurtigt den kommercielle udnyttelse, der særligt tog til efter den 31. januar 2023, hvor Coop meddelte, at Irma ville lukke som butikskæde, og at Irma-butikkerne ville blive omdannet til andre butikker i Coop-familien.

Artpusher udnyttede situationen og den store interesse for Irma til at fremstille en række nye "Irma motiver" og produkter, blandt andet en version af Irmapigen, der maler graffiti med teksten "Fuck Coop". Dette motiv samt cirka 30 andre motiver blev herefter solgt som oliemalerier, plakater, lærredstryk og gengivet på t-shirts, sweatshirts, hoodies, muleposer, snaps og klistermærker mm. Produkterne  blev markedsført på sociale medier og solgt både i galleriet og via webshop. .

Sø- og Handelsrettens kendelse

Sagen var anlagt som en midlertidig forbudssag, og Sø- og Handelsretten skulle derfor tage stilling til, om Irma havde godtgjort eller sandsynliggjort, at forbudsbetingelserne i retsplejelovens § 413 var opfyldt.

Forbudsretlige passivitet?

Sø- og Handelsretten fastslog, at Irma ikke havde udvist forbudsretlig passivitet på tidspunktet, hvor forbudsbegæringen blev indgivet den 21. juni 2023. Retten lagde særligt vægt på, at Irma på intet tidspunkt hverken i dialogen eller i øvrigt havde accepteret brugen, men derimod gentagne gange opfordret Artpusher til at indstille brugen og fjerne opslag og produkter med Irmapigen. Derudover fandt retten, at omfanget og karakteren af Artpushers brug ændrede sig væsentligt og fik et langt større omfang efter Coops pressemeddelelse den 31. januar 2023. Vurderingen skulle derfor foretages med udgangspunkt i perioden herefter og frem til indgivelse af forbudsbegæring, hvilket klart ikke udgjorde forbudsretlig passivitet.  

Nødvendigheden af et forbud

Spørgsmålet var herefter, om Artpushers adfærd nødvendiggjorde et forbud, fordi brugen var i strid med Irmas rettigheder. Irma påberåbte sig både varemærkeloven, ophavsretsloven og markedsføringsloven, men Sø- og Handelsretten afgjorde sagen udelukkende på baggrund af varemærkeretten og havde derfor ikke anledning til at tage stilling til, om der også forelå en krænkelse efter de andre regelsæt.

Velkendte varemærker

Den centrale bestemmelse var varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3, hvorefter indehaveren af et velkendt varemærke kan forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af identiske eller lignende tegn, hvis brugen af tegnet uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller sådan brug skader dette særpræg eller renommé.

Sø- og Handelsretten fastslog, at Irmas to figurmærkeregistreringer af Irmapigen og ordmærkerne "Irma" og "Coop" utvivlsomt er velkendte og tilhører Irma, hvorfor første forbudsbetingelse var opfyldt.

Identiske eller lignende tegn?

Sø- og Handelsretten gennemgik Artpushers varianter af Irmapigen og fandt, at alle indeholder elementer af Irmas beskyttede varemærker, som i vidt omfang er det centrale i serien af motiver. Retten lagde også vægt på, at samtlige produkter i vidt omfang var markedsført med reference til Irma, hvilket skabte en sammenhæng mellem de forskellige motiver. Uanset variationer i forhold til Irmapigens fysiske fremtoning fandt retten det derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at alle motiverne ligner Irmas varemærker.

Varemærkemæssig brug eller udsmykning?

Spørgsmålet var herefter, om kravet om varemærkemæssig brug var opfyldt eller om der blot var tale om udsmykning. Ved vurderingen heraf lagde retten vægt på, at varemærkerne i vidt omfang udgjorde det centrale element i Artpushers serie af motiver og at varer med motiverne i vidt omfang blev markedsført med samlet reference til Irma, blandt andet på Artpushers hjemmeside under en "Irma fane" dedikeret til salg af produkter med Irmapigen som motiv. På denne baggrund fandt retten, at varemærkerne blev anvendt som et led i markedsføringen af varerne, hvorved betingelsen om varemærkemæssig brug var opfyldt.

Utilbørlig udnyttelse uden rimelig grund?

Sø- og Handelsretten fandt endvidere, at der var tale om en systematisk kommerciel udnyttelse af varemærkernes tiltrækningskraft, hvor hovedformålet med udnyttelsen var kommercielt. Retten fandt på denne baggrund, at Artpusher uden rimelig grund utilbørligt havde udnyttet Irmas rettigheder. Af samme grunde kunne hensynet til Artpushers ytringsfrihed ikke begrunde udnyttelsen.

Forbud og påbud

På denne baggrund nedlagde Sø- og Handelsretten forbud mod, at Artpusher fremover hverken må fremstille, markedsføre eller sælge produkter med de pågældende motiver af Irmapigen og også skal fjerne gengivelser heraf fra sine sociale medier og hjemmeside samt tilbagekalde de pågældende malerier og produkter fra markedet. Retten fandt ikke grund til at tro, at Artpushers eksisterende varelager af produkter omfattet af de nedlagte forbud og påbud ville blive anvendt til at overtræde disse, hvorfor påstanden om beslaglæggelse ikke blev imødekommet.

Farvet boks/cirkel (evt. Irmapige vs. havfrue grafik): Hensynsafvejning - ytringsfrihed vs. enerettigheder?

Sagen om Irmapigen er særligt interessant, idet den kommer i kølvandet på Højesterets dom af 17. maj 2023 om Berlingskes brug af et fotografi og en karikaturtegning af skulpturen Den Lille Havfrue. I denne sag blev Berlingskes chefredaktør efter en konkret vurdering frifundet, da hensynet til pressens ytringsfrihed vejede tungere end hensynet til ophavsretten.

I modsætning til sagen om Den Lille Havfrue, har Artpusher ikke begrænset brugen af Irmapigen til at være ét motiv, som er blevet sat i en samfundsmæssig relevant kontekst. Formålet har derimod været kommercielt og haft et omfang, der har medført urimelig skade for Irma. I sådanne situationer kan hensynet til ytringshed ikke begrunde udnyttelsen uanset om motivet males på et lærred eller trykkes på en t-shirt. Der er således ikke tale om en uindskrænket undtagelse til enerettighederne, hvilket Sø- og Handelsrettens kendelse er et godt eksempel på.