Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

GANNIs kamp for ophavsret: Ny afgørelse i sagen om Buckle Ballerina

TVC Advokatfirma
02/01/2025
GANNIs kamp for ophavsret: Ny afgørelse i sagen om Buckle Ballerina
TVC Advokatfirma logo
Sø- og Handelsretten har i en midlertidig forbudssag afgjort, at Lulus Fashion Lounge ikke længere må markedsføre, sælge eller importere skoen Graya Ballerina i Danmark.

Sagens baggrund

Sagen handlede om, hvorvidt forhandleren Lulus Fashion Lounge krænkede GANNIs eventuelle rettigheder efter ophavsrets-, markedsførings- og designloven i forbindelse med salg og markedsføring af Steve Madden-skoene Graya Ballerina og Sandria Sandal, der angiveligt lignede GANNIs Buckle Ballerina og Buckle Sandal.


Tidligere på året fik GANNI medhold i sagen mod Steven Madden, hvor de fik Sø- og Handelsrettens ord for, at deres Buckle Ballerinasko nød beskyttelse efter ophavsrets- og markedsføringsloven. Dette skulle dog vise sig at være for en kort stund.


Den 1. november 2024 kom Sø- og Handelsretten frem til anden juridisk vurdering, nemlig, at GANNIs Buckle Ballerinasko ikke nød ophavsretlig beskyttelse, men udelukkende beskyttelse efter markedsføringsloven. GANNI kunne dog fortsat forhindre forhandleren i at sælge og markedsføre de omtvistede Steve Madden sko i Danmark.


Læs mere om den tidligere afgørelse her.


Ophavsretlig beskyttelse af Buckle Ballerinaskoen?

GANNI anførte i sagen afsagt den 1. november, at Buckle Ballerinaskoen både var ophavs- og markedsføringsretligt beskyttet, som den tidligere afgørelse ved Sø- og Handelsretten ligeledes var kommet frem til.


Retten fandt dog, at skoen ikke opfyldte kravene til ophavsretlig beskyttelse, da designet blev vurderet som en sammensætning af kendte designelementer uden tilstrækkelig originalitet. Retten anførte desuden, at der samlet set ikke var tale om en sådan nyskabelse, at skoen kunne anses som en intellektuel frembringelse, der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven.


Derimod fandt Retten, at skoen havde fornøden kommerciel adskillelsesevne og en stærk position på markedet, hvorfor den var beskyttet efter markedsføringsloven. Retten lagde ved denne vurdering vægt på skoens omtale i modemagasiner og sociale medier samt en betydelig omsætning på over 13 mio. kr. i Danmark.


Ved vurderingen af Lulus Fashion Lounges markedsføring af Graya Ballerinaskoen, konkluderede retten, at designet var så nært identisk med GANNI Buckle Ballerinasko, at der var tale om en krænkelse efter markedsføringsloven. Graya Ballerinaskoen udgjorde en nærmest slavisk efterligning af GANNIs sko, og små designforskelle blev ikke anset for tilstrækkelige til at afværge beskyttelsen.


Retten fandt det derfor nødvendigt at forbyde Lulus Fashion Lounges at udbyde, markedsføre, sælge, eksportere og importere Graya Ballerinaskoen.


Ingen forbud mod Sandria Sandal

For en anden sko, Sandria Sandal, der også blev beskyldt for at krænke GANNIs design, vurderede retten, at forskellene mellem denne og GANNIs Buckle Sandal var væsentlige nok til, at der ikke var tale om en nærgående efterligning.


Lulus Fashion Lounge blev derfor frifundet for påstanden om forbud mod denne sko.


Dommens betydning

Det kan virke bagatelagtigt, om GANNIs Buckle Ballerinasko nyder beskyttelse efter ophavsrets- eller markedsføringsloven, når resultatet i det store hele bliver det samme. Det har dog stor betydning for GANNI, hvilken lov skoene nyder beskyttet efter, da ophavsretsloven giver en bredere beskyttelse end markedsføringsloven.


EU-Domstolen har fastslået, at beklædningsgenstande, herunder modetøj og sko, kan beskyttes efter ophavsretsloven, hvis de opfylder originalitetskravet. Sø- og Handelsrettens modstridende afgørelser om Buckle Ballerinaskoens beskyttelse viser dog, at der stadig er stor uenighed om beskyttelsesomfanget.


Steve Madden har kæret den første afgørelse til Østre Landsret, og det bliver derfor spændende at se, hvad Landsretten når frem til, når de skal vurdere den konkrete sag.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Artikler, der kunne være relevante for dig
Taskforce vil sikre bedre udnyttelse af forskningsbaserede IP-rettigheder
Taskforce vil sikre bedre udnyttelse af forskningsbaserede IP-rettigheder
04/12/2025
Immaterialret, Øvrige
Samme beskyttelse, ny krænkelsesvurdering
Samme beskyttelse, ny krænkelsesvurdering
02/01/2026
Immaterialret
Memorering som eksemplarfremstilling – retlig sondring mellem ophavsretslovens §§ 2 og 11 b
Memorering som eksemplarfremstilling – retlig sondring mellem ophavsretslovens §§ 2 og 11 b
07/04/2026
Immaterialret
Dit næste store aktiv ligger måske allerede i din virksomhed — investorer ved det. Gør du?
Dit næste store aktiv ligger måske allerede i din virksomhed — investorer ved det. Gør du?
24/04/2026
Immaterialret
Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?
Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?
06/05/2026
Immaterialret
EU-Domstolen sætter rammen for presseudgiveres rettigheder over for platforme i Meta-sag
EU-Domstolen sætter rammen for presseudgiveres rettigheder over for platforme i Meta-sag
20/05/2026
Immaterialret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted