Samme beskyttelse, ny krænkelsesvurdering

Ophavsretlig beskyttelse af brugskunst

EU-Domstolen har allerede i en række tidligere domme taget stilling til ophavsretlig beskyttelse af brugskunst, og i den sammenhæng fastslået, at kriterierne er de samme som for andre værker. 

Det betyder, at det altid vil være både nødvendigt og tilstrækkeligt for at opfylde det ophavsretlige krav til originalitet, at genstanden afspejler ophavsmandens personlighed ved at give udtryk for dennes frie og kreative valg. 

De forenede Mio/Konektra-sager, som vedrørte henholdsvis et spisebord og et modulært møbelsystem, gav EU-Domstolen anledning til på ny at fastslå dette standpunkt og understrege, at brugskunst ikke må underlægges en strengere vurdering med hensyn til opfyldelse af det EU-harmoniserede originalitetskrav end andre værker.   

I lyset af EU-Domstolens relativt klare standpunkt, kan det vække en vis undren, at ophavsretlig beskyttelse af brugskunst i praksis fortsat giver anledning til betydelig tvivl. Også i dansk retspraksis har spørgsmålet været genstand for opmærksomhed i de seneste år. Det er blandt andet kommet til udtryk i en række sager om ophavsretlig beskyttelse af modevirksomheden GANNI's Buckle Ballerina-sko, som vi tidligere har beskrevet (se her).

Brug af kendte elementer og tidligere værker udelukker ikke beskyttelse

Forklaringen skal formentlig findes i, at brugskunst er karakteriseret ved - i modsætning til rene kunstværker - at være brugsgenstande med et funktionelt formål. Friheden i udformning af disse begrænses derfor af tekniske hensyn i højere grad end for andre værkstyper. 

Hertil kommer, at brugskunst er karakteriseret ved sin anvendelse af allerede tilgængelige former og ved at drage inspiration fra eksisterende genstande. I den henseende fastslog EU-Domstolen i Mio/Konektra-sagerne, at brugen af allerede eksisterende elementer ikke udelukker ophavsretlig beskyttelse, når tilrettelæggelsen af disse er udtryk for ophaverens frie, kreative valg. Når ophaveren har ladet sig inspirere af eksisterende genstande, vil den ophavsretlige beskyttelse af frembringelsen dog være begrænset til de elementer i genstanden, der kan identificeres som ophaverens egne kreative elementer. 

Forholdet mellem ophavsretten og designretten

Samtidig har det tidligere givet anledning til tvivl, hvordan den ophavsretlige beskyttelse af brugskunstgenstande skal afgrænses over for den designretlige beskyttelse som sådanne genstande også kan have krav på. Med sin afgørelse i Mio/Konektra-sagerne gør EU-Domstolen det dog klart, at ophavsretlig beskyttelse og designbeskyttelse er underlagt forskellige beskyttelseskriterier, som ikke må blandes sammen. Mens ophavsretligt beskyttede værker skal opfylde krav om originalitet, skal designretligt beskyttede værker opfylde krav om nyhed og individuel karakter. Beskyttelse af en genstand efter det ene regelsæt udelukker således ikke samtidig beskyttelse efter det andet, hvis genstanden opfylder de objektive kriterier efter begge regelsæt. 

EU-Domstolen gentod dog - i tråd med tidligere praksis- at den designretlige og ophavsretlige beskyttelse forfølger forskellige formål. Den designretlige beskyttelse er således målrettet genstande, der kan serieproduceres, og har en begrænset varighed på maksimalt 25 år, hvilket skal gøre det muligt for indehaveren af rettigheden at indtjene sin investeringuden at hindre konkurrencen unødigt. Den ophavsretlige beskyttelse varetager med sin væsentligt længere varighed ikke tilsvarende kommercielle og konkurrencemæssige hensyn. Kumulativ design- og ophavsretlig beskyttelse er derfor forbeholdt særlige tilfælde. 

Nyt "genkendelighedskriterium" i krænkelsesvurderingen

Mens EU-Domstolens behandling af kriterierne for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst samt forholdet mellem design- og ophavsretlige beskyttelse har bidraget til at præcisere retstilstanden, er den på disse områder hverken overraskende eller nyskabende. 

For så vidt angår vurderingen af, om et ophavsretligt beskyttet værk er krænket af et andet, introducerer EU-Domstolen imidlertid, hvad der kan betegnes som et nyt "genkendeligheds-kriterium". Det indebærer en vurdering af, om de kreative elementer, der begrunder ophavsretlig beskyttelse af værket, er blevet gengivet på en genkendelig måde i den krænkende genstand.

EU-Domstolen understreger, at gengivelse af selv en mindre del af et ophavsretligt beskyttet værk kan udgøre en ophavsretskrænkelse, såfremt den del, der gengives, i sig selv opfylder originalitetskravet ved at afspejle ophaverens personlighed gennem dennes frie og kreative valg. Det er i tråd med EU-Domstolens tidligere dom i Infopaq-sagen fra 2009, hvor EU-Domstolen fandt, at uddrag af avisartikler på helt ned til 11 ord kunne være ophavsretligt beskyttede. Foruden originalitetskravet tilføjer EU-Domstolen imidlertid med Mio/Konektra det yderligere kriterie om, at det oprindelige værks originale elementer skal være genkendelige i den krænkende genstand. Det er derimod uden betydning, om det oprindelige værk og den krænkende genstand giver det samme visuelle helhedsindtryk. 

Afgørelsens betydning for rettighedshavere til brugskunst

EU-Domstolens afgørelse i Mio/Konektra-sagerne giver skabere af brugskunst et klarere grundlag for at hævde ophavsretlig beskyttelse af deres værker, idet den eliminerer den sidste tvivl om, hvorvidt der kan stilles strengere krav til ophavsretlig beskyttelse af brugskunst end af andre værker.  

Herudover indebærer dommen, at den ophavsretlige krænkelsesvurdering fremadrettet vil bestå af en to-trins test, der først identificerer hvorvidt den påstået krænkende genstand gengiver elementer fra det krænkede værk, der i sig selv er ophavsretligt beskyttede, og dernæst, hvorvidt disse elementer er genkendelige i genstanden.  

Afgørelsen specificerer dog ikke, om genkendelighedstesten skal foretages fra dommerens, gennemsnitsforbrugerens eller en fagpersons synsvinkel. Den nærmere anvendelse af kriteriet vil derfor skulle udvikles gennem national domstolspraksis eller fastlægges ved en ny præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. 

Hos Kromann Reumert bistår vi løbende med immaterialretlig beskyttelse af brugskunst. Du er velkommen til at række ud til os med spørgsmål til området.