Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024, indgået mellem regeringen og et bredt politisk flertal, blev Taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel nedsat. Den 13. november 2025 offentliggjorde taskforcen i alt 13 anbefalinger, der skal sikre mere ensartede og attraktive rammer i relation til iværksætteres møde og samarbejde med forskningsinstitutionerne, og som har til hensigt at styrke forskningsinstitutionernes rolle i relation til innovation og videnbaseret iværksætteri.
Danmarks evne til at omsætte forskning til innovation og nye virksomheder er afgørende for både konkurrencekraft og strategisk uafhængighed i en tid præget af geopolitiske spændinger, teknologiske kvantespring og klimakrisens udfordringer. Innovation og vidensbaseret iværksætteri har i mange år været centrale fokuspunkter for mange danske virksomheder - og i de seneste år er sikring af immaterielle rettigheder også kommet højere på den politiske dagsorden.
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024, indgået mellem regeringen og et bredt politisk flertal, blev Taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel nedsat. Taskforcen har samlet repræsentanter fra universiteterne, erhvervslivet, hospitaler og fonde med det formål at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan barrierer for kommercialisering af forskningsresultater kan nedbrydes. Også Kromann Reumerts Marianne Phillip har i sin egenskab af næstformand i Bitten og Mads Clausen Fonden bidraget til arbejdet.
Den 13. november 2025 offentliggjorde taskforcen i alt 13 anbefalinger, der skal sikre mere ensartede og attraktive rammer i relation til iværksætteres møde og samarbejde med forskningsinstitutionerne, og som har til hensigt at styrke forskningsinstitutionernes rolle i relation til innovation og videnbaseret iværksætteri.
Læs taskforcens anbefalinger på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: Mere forskning skal omsættes til iværksætteri og innovative løsninger (ufm.dk)
Flere af anbefalingerne vedrører i høj grad håndtering af immaterielle rettigheder.
Understøttelse af innovation og iværksætteri skal være en kerneopgave
Den overordnede ambition for taskforcen er, at forskningsinstitutioner i højere grad end i dag skal danne rammen om internationalt førende innovative miljøer, hvor mere forskning skal kommercialiseres, og hvorved der skabes flere nye virksomheder.
Taskforcen anbefaler i den forbindelse, at offentlige forskningsinstitutioner i højere grad end i dag skal understøtte innovation og iværksætteri som en kerneopgave - og at dette skal tydeliggøres i lovgivningen, ligesom der bør opstilles nationale måltal for innovationsindsatsen samt etableres et dialogforum til at følge udviklingen. Det anbefales altså, at universiteterne skal have større frihedsgrader til at samarbejde tættere med eksterne aktører, men samtidig forpligtes mere klart til at bidrage til innovation.
Bedre rammer for iværksætteri og erhvervssamarbejde på campus
Den nedsatte taskforce anbefaler ligeledes, at forskningsinstitutionerne skal have de bedst mulige rammer for at understøtte iværksætteri og erhvervssamarbejde på campus. Heri ligger blandt andet, at virksomheder og iværksættere skal integreres på universiteternes campus, eksempelvis via øget adgang til lokaleudlejning, og at virksomhedernes adgang til forskningsinfrastruktur skal lettes, dog således at adgangen fortsat gives på markedsvilkår.
Mere attraktive vilkår i aftaler om udnyttelse af opfindelser fra forskningen
En af de mest markante anbefalinger - og en af de mest centrale for IP-området - vedrører kommercialisering af opfindeler fra forskningen.
I dag varierer de aftalevilkår, som de enkelte institutioner tilbyder, ganske betydeligt, hvilket kan være en barriere for iværksættere, der ikke nødvendigvis har de samme forudsætninger for at indgå i forhandling om komplekse juridiske forhold. Derudover opleves de vilkår, der i dag tilbydes, i visse tilfælde som en hindring for, at iværksætterne kan tiltrække eksterne investorer.
Taskforcen anbefaler derfor, at institutionernes praksis bør harmoniseres ved brug af standardiserede aftalevilkår, der er attraktive for iværksættere og medfører kortere sagsbehandlingstid. Det anbefales altså, at der udarbejdes fælles IP-standardaftaler, som alle forskningsinstitutioner forpligtes til at tilbyde, og at aftaler om udnyttelse af IP-rettigheder skal indgås på lempelige vilkår inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.
Indledningsvist anbefaler taskforcen, at der udarbejdes standardaftaler for licensering af IP-rettigheder til iværksættere og spinouts inden for udvalgte brancher, og at disse aftaler efterfølgende skal danne grundlag for øvrige standardaftaler målrettet etablerede virksomheder og øvrige brancher. Taskforcen har for nuværende udarbejdet standardaftaler målrettet iværksættere og spinouts indenfor life science, software og deep tech.
Taskforcen understreger, at teknologioverførsel ikke har til formål at generere overskud til institutionerne. Prissætning af IP-rettigheder bør derfor ikke overstige, hvad statsstøttereglerne foreskriver. Hvis kommende EU-regulering giver nye muligheder, for eksempel vedrørende salg af patenter og licenser fra forskningsinstitutioner til spinouts under markedsprisen, bør danske regler ikke være til hinder for dette. Derudover anbefales et loft på maksimalt 5 % for forskningsinstitutionernes ejerandele i spinouts, da store ejerandele i praksis kan afskrække eksterne investorer.
Der skal bygges stærkere broer fra forskningsinstitutioner til kapitalmarkedet
Endelig anbefaler taskforcen, at universiteterne via egne datterselskaber gives bedre mulighed for medejerskab af risikovillige investeringsfonde som alternativ til direkte ejerandele i startups. Samtidig anbefaler taskforcen et varigt løft i midlerne til innovation og modning af tidlige opfindelser.
Fortsat et komplekst juridisk område
De anbefalinger, som taskforcen nu er kommet med, understøtter de politiske ambitioner om at sikre kommercialisering af forskningsbaserede IP-rettigheder på en hensigtsmæssig måde - særligt for iværksættere. Som det også fremgår af anbefalingerne, rummer området dog fortsat en række komplekse juridiske overvejelser, der også fremadrettet skal håndteres.
De forskningssamarbejder, som IP-rettighederne typisk udspringer fra, bliver ofte indgået mellem offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og private aktører - enten iværksættere eller mere etablerede virksomheder. Der er ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem disse parter, men offentligretlige regler, herunder statsstøtteregler, og regler om forskningsfrihed og ret til at publicere forskningsresultater, sætter visse grænser for aftalefriheden. Heroverfor står typisk private aktørers interesse i kommercialisering og i visse tilfælde fortrolighed. Disse regler og forskellige interesser påvirker de vilkår, der kan aftales i forbindelse med overdragelse af immaterielle rettigheder fra forskningsinstitutionerne til de private aktører. Det er derfor fortsat et område, hvor der skal findes løsninger, der tilgodeser forskellige interesser og samtidig overholder lovgivningen.
Startups og andre virksomheder, der skal indgå aftaler med eksempelvis universiteter om kommercialisering af IP, bør få rådgivning fra begyndelsen. Det er centrale aftaler, som erfaringsmæssigt altid får megen opmærksomhed udefra ved eventuelle investeringer og exits.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
