Nyt fra Klagenævnet for Udbud: Den 13. marts 2019 afsagde klagenævnet kendelse i sagen N.T Falke A/S mod Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Udbuddet var gennemført efter light-regimet i udbudslovens afsnit III. Klageren havde en række påstande, som i essensen handlede om, hvorvidt tilbuddene var blevet fejlvurderet. Klagenævnet afviste (igen) alle påstande.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet havde gennemført et udbud efter light-regimet i udbudslovens afsnit III om personlig hjælp til uddannelsessøgende med funktionsnedsættelser. Kendelsen er meget lang, men nogle af de vigtigste pointer var, at ordregiver (også) efter udbudslovens afsnit III har et meget vidt skøn, men at ordregivere dog altid skal følge de kriterier, de selv har stillet op for gennemførelse af proceduren.
Light-regimet
Light-regimet gælder for indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, og et udbud efter regimet er underlagt lempeligere rammer end de "normale" udbud efter lovens afsnit II. Leveringen af disse tjenesteydelser kan være meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Eksempelvis kan det være vigtigt at kunne tale 'det lokale sprog', og derfor er disse ydelser i deres natur sådan, at der er en begrænset "grænseoverskridende interesse".
I light-udbud har ordregivere frihed til selv at bestemme og tilrettelægge sin udbudsprocedure, så længe den overholder principperne om gennemsigtighed og ligebehandling. Ordregivere skal derfor tildele kontrakten på baggrund den procedure, som de selv har fastlagt, og på baggrund af de fastsatte kriterier for tildeling, inklusive underkriterier.
Klagens punkter
I klagepunkterne blev der argumenteret for, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet havde:
- foretaget en samlet – ikke en individuel – evaluering af underkriterierne 'kvalitet' og 'leveringssikkerhed'
- tillagt værdi til forhold, som ikke var angivet i udbudsmaterialet
- ladet opfyldelse af mindstekrav indgå i evalueringen af underkriterierne
- evalueret tilbuddene forskelligt på identiske forhold
- sløret evalueringen af underkriterierne 'kvalitet' og 'leveringssikkerhed' ved at lade flere "identiske forhold/evalueringer" indgå begge steder og dermed blive evalueret dobbelt.
Klagenævnets kendelse
Håndteringen af mindstekrav er og skal være et fokusområde – både for tilbudsgiver og ordregiver. For det første fordi manglende opfyldelse af et mindstekrav kan føre til afvisning, men også fordi det rent faktisk er muligt at lade mindstekravene indgå som en del af et konkurrenceelement. Netop dette vurderede Klagenævnet for Udbud var tilfældet i det indklagede udbud. Det skyldtes blandt andet, at udbudsmaterialet angav, at underkriteriet 'kvalitet' ville blive bedømt på baggrund af tilbudsgiverens beskrivelse af, at denne opfylder (alle) de krav, der stilles i udbudsmaterialet.
Klagenævnet skulle også tage stilling til, om uforudsigelige/ukendte forhold, som ikke var angivet i udbudsmaterialet, kunne indgå i evalueringen. Her kom klagenævnet frem til, at styrelsen faktisk ikke havde lagt vægt på noget, der ikke kunne udledes af "en rimelig oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver".
Klagenævnet lagde vægt på, at det, efter light-regimet, ikke er et krav, at ordregivere angiver en udførlig og udtømmende beskrivelse af, hvad der vil blive tillagt betydning. Det er derfor lovligt at tillægge forhold vægt, som ikke (direkte) har været angivet i udbudsmaterialet. Nævnets kendelse ville nok ikke være markant anderledes, hvis der havde været tale om en anden type udbud; heller ikke selv om det kunne konkluderes, at styrelsen (kun) havde været forpligtet til at oplyse forhold, der ville blive tillagt afgørende vægt, eller som måtte anses for at være usædvanligt at tillægge betydning. Noget helt andet er, at det kan være en god idé, at ordregivere rent faktisk oplyser og er meget transparente i forhold til, hvad de rent faktisk vil lægge vægt på. På den måde bliver tilbuddene målrettet bedst muligt uden dog at fratage leverandørerne muligheden for at overraske.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det var lovligt at lade samme forhold tælle flere gange, kom klagenævnet frem til, at selv om beskrivelsen af organisatoriske forhold indgik i evalueringen flere steder, var det ikke identiske forhold, der blev evalueret.
Hvad viser kendelsen?
Kendelsen bekræfter, at der efter light-regimet gælder en lempeligere ramme for gennemførelsen af udbuddet. Hvis ordregivere i light-udbud overholder de regler og rammer, de selv har opstillet, vil der i hvert fald skulle meget til, før de kan siges at have begået fejl og forbrudt sig mod især gennemsigtighedsprincippet. En sådan klage er sjældent nem at få medhold i som klager, der har fået sit tilbud forkert bedømt, men det er endnu sværere i udbud, der er gennemført efter light-regimet.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →