Trepartsaftale om initiativer mod seksuel chikane på arbejdspladser

Et oprids af trepartsaftalens indhold

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er, i forlængelse af pressemeddelelse af 25. november 2020, blevet enige om 17 initiativer, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdsmarkedet. Aftalen kan tilgås her. Initiativerne fordeler sig inden for følgende fem overordnede emner:

• Et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane og højere godtgørelser i grove sager
• Fokus på seksuel chikane på den enkelte arbejdsplads
• Øget viden om seksuel chikane
• Indsats i forhold til unge – bedre retstilling for elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane
• Fremadrettet fokus på at modgå seksuel chikane.

Klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane og højere godtgørelser i grove sager

Fem af initiativerne er rettet mod et klarere regelgrundlag end det nuværende. Det foreslås således, at det tydeliggøres i ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet mv. Herudover skal det tydeliggøres, at de ansatte også har pligt til at forebygge og håndtere seksuel chika-ne i form af en pligt til at videregive oplysninger om seksuel chikane i arbejdet, hvis de ansatte bliver opmærksomme på det og ikke selv kan løse problemet. 

I tillæg hertil er der foreslået en præcisering af principperne for udmåling af godtgørelse. Det foreslås således, at det præciseres, hvilke kriterier der bør indgå ved udmåling af godtgørelse. Det fremgår af et notat fra Beskæftigelsesministeriet af 4. marts 2022, at der bør lægges vægt på "sagens omstændigheder", herunder for eksempel om der eksisterer et magtforhold, handlingens beskaffenhed, varighed af chikanen, alder med videre. Derudover fremgår det også, at arbejdsgiverens fore-byggende indsats og håndtering af sagen, herunder om der for eksempel er formuleret en politik om seksuel chikane, kan indgå som et moment ved fastsættelse af godtgørelsen. Det foreslås ligeledes, at godtgørelsesniveauet hæves med 33 % i grove sager.

Derudover foreslås det, at der kommer fokus på, at der tillige kan søges godtgørelse fra den, der har udøvet krænkelsen, og at reguleringen af godtgørelsesmulighederne samles i ligebehandlingsloven. Endeligt foreslås det af mere processuel karakter, at det indføres eksplicit i ligebehandlingsloven, at domstolene kan lægge vægt på partsforklaringer ved vurderingen af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udvist seksuel chikane.

Fokus på seksuel chikane på den enkelte arbejdsplads

Af tiltag på virksomhedsniveau foreslås følgende:

• Den enkelte virksomhed sætter fokus på en sund arbejdskultur, hvor virksomheden i samarbejde med de ansatte formulerer rammerne for en sund kultur uden seksuel chikane og sexisme. I tillæg til en drøftelse af forebyggelse af seksuel chikane foreslår arbejdsmarkedets parter, at nogle konkrete temaer indgår i virksomhedens politik til forebyggelse af seksuel chikane.
• I Arbejdstilsynets APV-tjeklister (Arbejdspladsvurdering) sættes der fokus på seksuel chikane – og dermed bør virksomheder også inkludere seksuel chikane i deres APV-undersøgelse.
• Omtanke i forbindelse med anvendelse af fortrolighedsklausuler ved sager om seksuel chikane. Arbejdsmarkedets parter har udarbejdet et adfærdskodeks om brugen af fortrolighedsklausuler i sådanne sager.

Øget viden om seksuel chikane

Som videndeling foreslås det, at Arbejdstilsynet udarbejder en erfaringsopsamling vedrørende tilsynets iværksatte initiativer om forebyggelse af seksuel chikane. Det foreslås derudover, at Arbejdstilsynet fremover udarbejder årlige opgørelser over antallet af afgørelser og vejledninger om seksuel chikane, ligesom det foreslås, at der foretages en opsamling af erfaringer med eksisterende forebyggende indsatser mod seksuel chikane samt eventuelle anbefalinger til udmøntning af indsatser.

Indsats i forhold til unge – bedre retsstilling for elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane

Der er et særligt hensyn at tage til elever, som via deres uddannelsesforløb efter erhvervsuddannelsesloven sidder i en uopsigelig uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Den såkaldte "ungepakke" skal tydeliggøre elever og lærlinges mulighed for at ophæve deres uddannelsesaftale i forbindelse med seksuel chikane ud fra en betragtning om væsentlig misligholdelse samt en lempeligere frist ud over den nuværende en måned, hvorefter uddannelsesaftalen skal ophæves. Endvidere skal etablering af en fast track-ordning til de faglige udvalg og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane sikre en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces af sager om seksuel chikane.

Endvidere foreslås det, at elever og lærlinge, der har en verserende sag under behandling om seksuel chikane, kan optages i skoleoplæring eller skoledelen. En vejledning udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet til skolerne om deres forpligtelser til at hjælpe elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane og mistet deres uddannelsesaftale, med henblik på at finde et andet sted, hvor uddannelsen kan fortsætte. 

Ligeledes foreslås en ny bestemmelse til at give det faglige udvalg efter erhvervsuddannelsesloven mulighed for at tilbagekalde en godkendelse til en oplæringsvirksomhed, når en virksomhed har haft flere ikke-håndterede sager om seksuel chikane.

Et fremadrettet fokus på at modgå seksuel chikane

Det foreslås, at der laves en alliance om forebyggelse af seksuel chikane, der er åben for alle relevante organisationer inden for arbejdsmarkedet, uddannelsessektoren og civilsamfundet. Der skal sættes fokus på seksuel chikane gennem blandt andet dialog, videndeling og iværksættelse af konkrete projekter.

Kromann Reumert bemærker

Vi følger den kommende parlamentariske proces og de forventelige kommende lovændringer, der er påkrævet for at indføre de aftalte tiltag, som blandt andet vil indebære ændringer i ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven og erhvervsuddannelsesloven.

Trepartsaftalen og det forøgede fokus på seksuel chikane er en naturlig anledning for den enkelte virksomhed til at genbesøge gældende politikker og foranstaltninger til modvirkning af seksuel chikane, herunder stillingtagen og transparens omkring den proces, medarbejdere kan forvente iværksat, hvis der opstår en sag om krænkende adfærd på arbejdspladsen. Dette er ikke mindst aktualiseret af whistleblowerlovens ikrafttræden i december måned 2021 for visse virksomheder, da loven medfører en forpligtelse til at stille en whistleblowerordning til rådighed for medarbejdere med videre, hvor der blandt andet kan whistleblowes om sexchikane. Se vores tidligere nyhedsbrev om whistleblowerloven her. 

Vi står naturligvis klar med råd og sparring om tilrettelæggelse af politikker for seksuel chikane og de arbejdsmiljømæssige spørgsmål, der måtte udspringe heraf, ligesom vi meget gerne deler vores omfattende viden om tilrettelæggelse af whistleblowerordninger og håndtering af sager/interne undersøgelser i forbindelse hermed.