En kontraherende transportør og en udførende transportør blev ved Sø- og Handelsretten frifundet for et erstatningskrav for skader på en værktøjsmaskine under en landevejstransport fra Danmark til Letland. Skaderne skete, fordi et tårn inde i maskinen under transporten bevægede sig frem og tilbage på en slæde, hvorved det ramte andre dele af maskinen med deraf følgende skade på tårnet og resten af maskinen. Sø- og Handelsretten fandt, at det var en fejl, at tårnet ikke var blevet sikret med transportbeslag, og at afsenderen, som havde erfaring med værktøjsmaskiner, burde have sørget herfor. Da maskinen ikke var behørigt klargjort til transporten, var transportørerne ansvarsfri i medfør af CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b, jf. stk. 2.
Sø- og Handelsrettens dom af 21. august 2015
Sagens omstændigheder
Et lettisk selskab (K) havde købt en brugt værktøjsmaskine af en dansk forhandler (S). Maskinen skulle efter salget transporteres med lastbil til K i Letland. Transportaftalen blev indgået med en dansk transportør (T1). T1 antog en dansk vognmand (T2) til at afhente maskinen i en lastvognstrailer, og udføre transporten til Københavns Havn. Derfra blev traileren med maskinen sejlet med færgen til Klaipeda, hvor T1 havde antaget en lettisk vognmand til at udføre den resterende del af landevejstransporten.
Ved modtagelsen i Letland konstaterede K, at maskinen var beskadiget. Der blev foretaget en besigtigelse af skaderne, dog uden af aflæsse maskinen fra traileren. Det blev herefter besluttet at sende traileren med maskinen tilbage til Danmark.
I Danmark blev maskinen aflæsset, hvorefter der blev foretaget endnu en besigtigelse. Ved denne besigtigelse blev det konstateret, at skaderne skyldtes, at et tårn inde i maskinen havde kunne bevæge sig frem og tilbage på en slæde, hvorved det ramte andre dele af maskinen. Tårnet kunne have været sikret med transportbeslag, som befandt sig i en kasse i et elektronikskab på maskinen, men det var ikke sket. Der var heller ikke foretaget anden sikring af tårnet.
S oplyste, at de forud for afsendelsen havde afprøvet maskinen på deres værksted, og at maskinen fungerede som den skulle. Ifølge S var der ikke benyttet transportbeslag, da de selv modtog maskinen, og de vidste ikke, at beslagene fandtes.
Under hovedforhandlingen forklarede T1, at de ikke havde transporteret en maskine som den pågældende før, og ikke var blevet orienteret om at den indeholdt bevægelige dele, eller at der skulle anvendes særlige beslag. De betragtede det som en almindelig transport af en tung maskine, som blot skulle fastgøres normalt.
T2s chauffør forklarede, at han ved afhentningen ikke fik oplyst, at maskinen indeholdt en bevægelig del. S deltog i læsningen af traileren, men de talte ikke om, at der var noget specielt ved maskinen, herunder at der var noget, som skulle sikres inde i maskinen. Han gik ud fra, at der var blot tale om en tung maskine, som skulle surres godt.
Et vidne fra det værktøjsfirma, som foretog reparationen af maskinen efter skaden, forklarede, at der normalt var transportbeslag på denne type maskine. Hvis der ikke var transportbeslag, skulle maskinen sikres på anden vis, så den ikke kunne bevæge sig. Vidnet forklarede, at det sjældent sker, at maskiner ikke er transportsikret. Det står tydeligt anvist i instruktionsbogen, hvordan man skal gøre. Hvis der ikke er transportbeslag, så fremstiller man nogle eller laver andre foranstaltninger. Når de sendte en maskine afsted, var det altid med transportbeslag. Vidnet forklarede også, at S havde solgt værktøjsmaskiner i mange år, og måtte kende til transportbeslag.
Rettens vurdering
Sø- og Handelsretten lagde betydelig vægt på forklaringen fra vidnet fra det professionelle værktøjsfirma, som havde repareret maskinen. Med henvisning til denne forklaring lagde retten til grund, at indre bevægelige dele i en værktøjsmaskine som den pågældende, altid bør sikres med transportbeslag.
Skaderne på maskinen skete, fordi tårnet inde i maskinen ikke var sikret med transportbeslag, og derfor kunne bevæge sig frem og tilbage. Sikringen kunne være sket med de transportbeslag, som fulgte med maskinen, og dette fremgik også af instruktionsvejledningen. Dette var et anliggende for S, som måtte antages at have forstand på maskinen, og som havde testet den før afsendelsen til K.
Retten fandt derfor, at maskinen ikke var klargjort til transporten, og lagde endvidere til grund, at ingen af transportørerne fik instruktion om, eller burde have vidst, at de skulle foretage sikring af indre dele af maskinen. Den øvrige sikring af maskinen kunne ikke kritiseres.
Transportørerne blev derfor frifundet med henvisning til CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b og stk. 2.
Hvad kan vi udlede af dommen?
Dommen er et eksempel på det ansvar, som påhviler afsenderen for at klargøre godset til transport. Når transportøren hverken ved eller bør vide, at godset kræver særlige foranstaltninger, kan han ikke holdes ansvarlig for, at sådanne foranstaltninger ikke er foretaget.
I den konkrete sag vidste hverken transportøren eller chaufføren, at maskinen indeholdt en bevægelig del, og dette var heller ikke klart ved afhentningen. Afsenderen, som var professionel, var nærmest til at vide, hvordan maskinen var indrettet, og burde have oplyst transportøren herom.
Manglende klargøring af godset er en ansvarsfrihedsgrund for transportøren i henhold til CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b.
Kromann Reumert repræsenterede den kontraherende transportør under sagen.
Du kan læse hele dommen
her. Husk i øvrigt at du altid kan finde afgørelser fra bl.a. Sø- og Handelsretten direkte på
jurainfo.dk/domme
-medium.jpg)
