Offentlig støtte til virksomheder er som udgangspunkt statsstøtte. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er ulovligt at give støtten, men den offentlige støttegiver skal sikre, at støtten er inden for rammerne af statsstøttereglerne, før der gives tilsagn om støtte. Én af mulighederne for at give lovlig støtte findes i reglerne om de minimis-støtte. Vi giver her en introduktion til, hvordan de minimis-reglerne anvendes i praksis. Du kan også downloade vores skabelon til erklæring om de minimis-støtte.
Når en kommune eller en anden offentlig myndighed giver støtte til en virksomhed, er der som udgangspunkt tale om statsstøtte. Det vil fx være statsstøtte, hvis en myndighed sælger et areal til under markedspris til en virksomhed, hvis en kommune indgår aftale med en professionel sportsklub om et sponsorat og betaler mere end markedsprisen for sponsoratet, eller hvis en kommune giver et direkte økonomisk tilskud til en virksomhed. Reglerne om statsstøtte gælder i øvrigt også offentlige enheder, som driver virksomhed – både hvis de modtager, og hvis de yder støtte.
Støtten vil være omfattet af EU-statsstøttereglerne, hvis støtten har samhandelspåvirkning. Statsstøtte har samhandelspåvirkning, hvis den påvirker grænseoverskridende handel. Efter praksis skal der ikke meget til, førend det er tilfældet.
Statsstøtte er som udgangspunkt i strid med EU-reglerne, men der er flere muligheder for at yde lovlig statsstøtte:
- Støtten kan anmeldes til og godkendes af Kommissionen
- Støtten kan gives til en række konkrete områder efter de – lidt komplekse og fintmaskede – regler i den såkaldte "gruppefritagelsesforordning". Medlemsstaterne skal oprette et centralt statsstøttewebsted, hvor al støtte omfattet af forordningen offentliggøres, men det er derimod ikke et krav, at Kommissionen skal godkende støtten.
- Mindre støttebeløb kan gives som "de minimis-støtte" i overensstemmelse med de minimis-forordningen og skal i så fald hverken indberettes til eller godkendes af Kommissionen.
Det er Hortens erfaring, at de minimis-reglerne med fordel kan anvendes i langt flere sager, end det ses pt. Her er vores introduktion til de minimis-reglerne, hvordan de anvendes i praksis, og hvilke muligheder de giver.
Hvad er de minimis-støtte?De minimis-støtte er lovlig statsstøtte, der gives ved en forenklet procedure efter de minimis-forordningen (nr. 1407/2013). Når denne procedure følges, skal støtten ikke indberettes til eller godkendes af Kommission.
Offentlige myndigheder kan til en enkelt virksomhed give de minimis-støtte på op til EUR 200.000 (ca. 1,5 mio. kr.) regnet over en periode på tre regnskabsår. Tærskelværdien gælder for al støtte modtaget fra (forskellige) offentlige myndigheder i perioden.
Hvis denne tærskel overskrides, kan Kommissionen kræve støtten tilbagebetalt med renter. Det gælder også, selvom der er tale om en fejl. Derfor er det væsentligt, at støttebeløbet og perioden beregnes korrekt.
Der kan som udgangspunkt gives de minimis-støtte inden for alle sektorer, men der gælder særregler for bl.a. transportsektoren, eksportvirksomhed, konsulenttjenester og inden for landbrug og fiskeri.
Beregning af de minimis-støtten
Når det vurderes, om de minimis-støtte overskrider tærsklen på EUR 200.000, skal al den offentlige de minimis-støtte, der er tildelt modtageren i perioden, indgå i beregningen. Også visse EU-midler indgår i beregningen.
Støtte til koncernforbundne virksomheder i EU vurderes samlet. Hvis støttemodtager eksempelvis er et datterselskab, skal støtte til moderselskabet også tælles med.
Det er et krav for, at de minimis-reglerne kan anvendes, at støtten kan beregnes præcist forud for tildelingen. Hvis støtten er et direkte tilskud, udgør værdien bruttobeløbet, inden skatter og afgifter er betalt. Hvis der ikke er tale om et direkte tilskud, skal den økonomiske markedsværdi af støtten beregnes, fx markedslejen for et areal, som kommunen stiller vederlagsfrit til rådighed for virksomheden.
Virksomheder kan som udgangspunkt modtage anden støtte – fx efter gruppefritagelsesforordningen – og de minimis-støtte samtidig, uden at værdien skal lægges sammen. Hvis der er tale om støtte til de samme udgifter, må de minimis-støtten dog ikke medføre, at støtteloftet for disse udgifter overskrides.
Perioden for støttevurderingen
Virksomheden har ansvaret for at afgive korrekte oplysninger om, hvor meget de minimis-støtte virksomheden har modtaget inden for de forudgående to regnskabsår samt det indeværende år. Myndigheden skal kontrollere, at den nye støtte ikke medfører, at det samlede de minimis-støttebeløb, som er ydet virksomheden i perioden, kommer til at overstige beløbstærsklen på EUR 200.000, og at de øvrige betingelser for at yde de minimis-støtte er overholdt.
Bemærk, at støtte anses for ydet på det tidspunkt, hvor støttemodtageren opnår tilsagn om at modtage støtten – og altså ikke først når støtten rent faktisk udbetales. Hvis støtten ydes i rater, tilbagediskonteres beløbet til tidspunktet, hvor tilsagnet om støtte er givet. Dette har betydning for, hvornår støtten skal indregnes i perioden på tre regnskabsår.
Procedure for tildeling af de minimis-støtte
Når en myndighed ønsker at give støtte omfattet af de minimis-reglerne, skal følgende procedurer iagttages:
Før tilsagn om støtte
1. Specifikation af de minimis-støtten:
Myndigheden skal skriftligt meddele den potentielle støttemodtager, at man påtænker at tildele de minimis-støtte og anføre støttebeløbet. Myndigheden skal henvise specifikt og korrekt til de minimis-forordningen. Dette sikrer, at støttemodtager er bekendt med, at der er tale om de minimis-støtte, og at virksomheden løbende kan opgøre, hvor meget de minimis-støtte den har modtaget.
2. Erklæring om anden de minimis-støtte:
Myndigheden skal indhente en erklæring fra virksomheden. Heri erklærer virksomheden, om den har modtaget anden de minimis-støtte i det indeværende og to foregående regnskabsår, og i så fald omfanget heraf. Du kan finde Hortens skabelon til en de minimis-erklæring her . Skabelonen retter sig mod den almindelige de minimis-støtte. For visse områder og sektorer gælder særlige regler, som indebærer, at skabelonen skal justeres.
3. Kontrol og vurdering:
Myndigheden skal kontrollere, at den nye støtte ikke betyder, at virksomheden har modtaget støtte i perioden over tærsklen på EUR 200.000, og at de øvrige betingelser for at yde de minimis-støtte er overholdt. Myndigheden må altså ikke tildele de minimis-støtte, hvis den samlede støtte over tre år hermed vil overstige EUR 200.000.
Der er ikke et register for de minimis-støtte i Danmark. Derfor kan det ikke kontrolleres centralt, hvor meget de minimis-støtte en virksomhed har modtaget. Her må myndigheden henholde sig til den erklæring, som den modtager fra virksomheden. Det er således virksomheden, som har ansvaret for løbende at påse, hvor meget de minimis-støtte den har modtaget, og for at anføre dette korrekt over for myndighederne i forbindelse med tilsagn om ny støtte.
Efter tildelingen af de minimis-støtte
Når de minimis-støtten er tildelt, skal myndigheden gemme dokumentation for støtten og for, at betingelserne i de minimis-forordningen er opfyldt. Oplysningerne skal gemmes i 10 regnskabsår fra den sidste støtte, der ydes i henhold til tilsagnet.
Myndigheden skal være i stand til at stille disse oplysninger til rådighed for Kommissionen inden for en frist på 20 dage.
De minimis-reglen er ikke et hjemmelgrundlag til at yde støtte
De minimis-forordningen udgør ikke i sig selv et hjemmelgrundlag, som giver en myndighed retligt grundlag for at støtte en virksomhed. Hjemmelsgrundlaget kan findes i den skrevne lovgivning (fx reglerne om støtte til biografer), eller i uskrevne retsgrundsætninger – dvs. for kommunerne kommunalfuldmagten og for regionerne myndighedsfuldmagten.
En myndighed skal derfor lave et dobbelt tjek, når støtte har samhandelspåvirkning: Er der hjemmel til at yde støtte, og kan støtten ydes som lovlig statsstøtte?
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
