Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Skønserklæringer tilvejebragt i en tidligere retssag kunne fremlægges

Højesteret har for nyligt taget stilling til, om en part kunne fremlægge to skønserklæringer, som var tilvejebragt under en tidligere retssag vedrørende samme byggeri. Højesteret fastslog, at spørgsmålet skulle behandles efter reglen i retsplejelovens § 341 a, hvorefter sagkyndige erklæringer som udgangspunkt kan fremlægges, hvis de er indhentet før sagens anlæg. Det var uden betydning, at manglerne efterfølgende var blevet udbedret, da sagsøgte havde adgang til at stille skønsmanden spørgsmål.

Udgivet af

I sagen havde en hovedentreprenør rejst et krav overfor sin underentreprenør om betaling for udbedring af mangler ved underentreprenørens arbejde. Under sagen fremlagde hovedentreprenøren to skønserklæringer, der var indhentet under en tidligere sag mellem hovedentreprenøren og dennes bygherre, og som angik det samme byggeri. Der var mellem parterne enighed om, at skønserklæringerne var indhentet uden A’s medvirken, samt at A hverken havde været adciteret eller procestilvarslet i sagen mellem hovedentreprenøren og bygherren.


Byretten tillod skønserklæringerne fremlagt. Underentreprenøren kærede afgørelsen til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens afgørelse med en dissens. Landsrettens flertal fandt, at § 341 a om ensidigt indhentede erklæringer ikke fandt anvendelse på spørgsmålet.


Landsrettens flertal udtalte, at skønserklæringerne var indhentet i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn, hvorfor de ikke var omfattet af retsplejelovens § 341 a, stk. 1. Dertil kom, at underentreprenøren havde mulighed for at indkalde skønsmanden som vidne efter retsplejelovens kapitel 18, og der var derfor ikke grundlag for at nægte skønserklæringerne fremlagt.


Mindretallet fandt derimod, at skønserklæringerne skulle sidestilles med ensidige indhentede erklæringer, der behandles efter § 341 a, stk. 1, idet de omfattede besigtigelse og vurdering af konkrete, faktiske forhold.


Underentreprenøren kærede landsrettens afgørelse til Højesteret.


Højesterets kendelse

For Højesteret anførte underentreprenøren, at skønserklæringerne var indhentet under en tidligere retssag, hvorfor A ikke havde haft mulighed for at udøve nogen partsbeføjelser. Eftersom de påståede mangler efterfølgende var blevet udbedret, var der heller ikke mulighed for at genbesigtige ejendommen.


Heroverfor gjorde hovedentreprenøren gældende, at der var tale om skønserklæringer, der - ligesom ensidigt indhentede erklæringer indhentet før en sags anlæg – kan fremlægges i medfør af § 341 a. Desuden havde underentreprenøren mulighed for at varetage sine interesser ved at stille skønsmanden supplerende spørgsmål – uanset, at det ikke længere var muligt at besigtige de påståede mangler.


Højesteret fastslog indledningsvis, at spørgsmålet var omfattet af retsplejelovens § 341 a og tilsluttede sig derfor landsrettens mindretal. Da underentreprenøren havde mulighed for at stille spørgsmål til skønsmanden, tillod Højesteret fremlæggelsen af skønserklæringerne.


Bech-Bruuns kommentar

Højesterets afgørelse er én ud af en række afgørelser vedrørende fremlæggelsen af ensidigt indhentede erklæringer, der er afsagt indenfor de seneste år og særligt siden introduktionen af retsplejelovens § 341 a. Afgørelsen slår fast, at skønserklæringer fra tidligere sager kan anses som ensidigt indhentede erklæringer og følger reglerne for disse.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Fra forskningstvivl til retssag: Sådan håndterer du en sag om videnskabelig uredelighed
Fra forskningstvivl til retssag: Sådan håndterer du en sag om videnskabelig uredelighed
28/08/2026
Retssager og voldgift, Øvrige
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
10/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted