Skat og statsstøtte: Hvor er vi på vej hen?
Siden 2013 har Kommissionen undersøgt EU-medlemsstaternes skatteafgørelser for at finde ud af, om statsstøttereglerne overtrædes gennem selektive skattefordele. I øjeblikket sker der meget på området, som også har givet anledning til en sag om den danske fedtafgift, der endnu ikke er afsluttet. I sagen undersøges det, om der er tale om selektiv støtte til fordel for industrier og erhvervsdrivende, som ikke blev underlagt afgiften. Vi giver et overblik over de seneste sager her.
Det følger sammenfattende af TEUF artikel 107, at der er tale om statsstøtte, såfremt der:
- ydes støtte
- ved hjælp af offentlige midler,
- som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen,
- ved at begunstige visse virksomheder samt
- at støtten påvirker samhandlen mellem medlemsstater.
En støtteordning begunstiger visse virksomheder frem for andre, hvis støtten er selektiv. Det er denne vurdering, der er afgørende i undersøgelserne af medlemsstaternes skatteordninger. Hvis en skatteordning behandler virksomheder i samme situation forskelligt, så er ordningen som udgangspunkt selektiv og fordrejer konkurrencen ved at give nogle virksomheder en skattemæssig fordel.
DE SENESTE SAGER OM STATSSTØTTE I FORM AF SKATTER OG AFGIFTER
Senest har Kommissionen den 21. januar 2016 pålagt Holland, Belgien og Frankrig at afskaffe selskabsskatteundtagelser for nationale havne for at bringe beskatningen i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Den 11. januar 2016 pålagde Kommissionen 35 multinationale virksomheder at tilbagebetale statsstøtte for ca. 700 mio. euro som følge af, at den belgiske ”meroverskuds”-skatteordning blev fundet ulovlig. Efter ordningen kunne multinationale koncerner undgå at betale selskabsskat af det overskud, som efter en hypotetisk sammenligning ikke ansås for indtjent i Belgien. Den belgiske ordning kunne ikke retfærdiggøres af hensynet til at undgå dobbeltbeskatning, fordi justeringerne i det skattepligtige overskud var ensidige, og fordi der ikke var krav om dokumentation for dobbeltbeskatning.
Det var tilsvarende hensyn, der lå bag indledningen af Kommissionens undersøgelse af McDonald’s’ skattebehandling i Luxembourg i december 2015. Her fraveg de nationale myndigheder aktivt skatteregler og dobbeltbeskatningsaftalen med USA og gav skattefritagelse, selvom der var bevis for, at indtægterne heller ikke blev beskattet i USA. Sagen er endnu ikke afsluttet.
Tilsvarende fandt Kommissionen i oktober 2015, at Fiat og Starbucks skal tilbagebetale skattefordele givet i strid med EU's statsstøtteregler. I begge sager havde de nationale skattemyndigheder i henholdsvis Luxembourg og Holland ved skatteafgørelser godkendt metoder til udregning af det skattepligtige overskud, der ikke stemte overens med selskabernes faktiske kapital og de almindelige markedsværdier og -renter. På baggrund af afgørelserne fik Fiat og Starbucks mulighed for at overføre store dele af det skattepligtige overskud til udenlandske datterselskaber og dermed nedbringe beskatningsgrundlaget.
HVAD BRINGER FREMTIDEN?
Næste spændende skridt i sagen er formentlig de regulatoriske initiativer, hvor Kommissionen i juni 2015 kom med deres initiativplan, der skal sikre fair og effektiv beskatning i hele EU. I december blev direktivet om gennemsigtighed i europæiske skatteafgørelser vedtaget. På sigt er planen blandt andet at indføre et grundlæggende princip om, at alle virksomheder, uanset størrelse, skal betale sin selskabsskat der, hvor overskuddet indtjenes.