Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Selektiv distribution: Afslag på optagelse af reparatør i strid med konkurrence­reglerne

Horten
18/06/2018
Selektiv distribution: Afslag på optagelse af reparatør i strid med konkurrence­reglerne




Ifølge Sø- og Handelsrettens dom fra 20. marts 2018 var Nissans afslag på at optage Daugaard Biler som autoriseret reparatør i strid med konkurrencereglerne. En grov misligholdelse af bilforhandleraftalen i en kombineret forhandler- og reparatøraftale gav ikke Nissan ret til at afvise Daugaard Biler som autoriseret Nissan-reparatør.








Selektiv distribution er en af de mest udbredte distributionsformer i bilbranchen. Det gælder både ved salg af biler og inden for reparation og vedligeholdelse. Typisk udvælger producenten sine forhandlere og reparatører på baggrund af kvalitative kriterier, eksempelvis mindstekrav til indretningen af værksted og lokaler, krav til serviceniveauet eller personalets uddannelse.

Kriterierne skal anvendes objektivt og ikke-diskriminerende. Derfor skal en forhandler eller en reparatør, som opfylder kriterierne, som udgangspunkt optages.

Når disse betingelser er opfyldt, er det selektive distributionssystem ikke i strid med konkurrencereglerne.

Tvisten om selektiv distribution mellem Nissan og Daugaard Biler
Tvisten mellem Nissan Nordic Europe OY (Nissan) og Daugaard Biler A/S (Daugaard Biler) drejede sig om, hvorvidt Daugaard Bilers misligholdelse af forhandleraftalen i en kombineret forhandler- og reparatøraftale berettigede Nissan til at opsige reparatøraftalen og afvise en ansøgning fra Daugaard Biler om genoptagelse som autoriseret Nissan-reparatør.

Nissan havde ophævet aftalen, fordi Daugaard Biler var ophørt med at sælge Nissans biler fra det forhandlersted, der var angivet i aftalen. Daugaard Biler solgte i stedet Nissans biler fra en adresse i et andet område. Retten var enig med Nissan i, at det forhold var af så grov en karakter, at Nissan var berettiget til øjeblikkeligt at ophæve forhandlerdelen af aftalen.

Retten: Afvisning af autoriseret reparatør var i strid med konkurrencereglerne
Retten var dog ikke enig i, at Daugaard Bilers misligholdelse af forhandleraftalen var af en sådan karakter, at det havde en afsmittende virkning på Daugaard Bilers status som autoriseret Nissan-reparatør. Retten fandt ikke, at adfærden gav grund til at tilsidesætte de konkurrenceretlige principper, der ligger til grund for reguleringen af distributionssystemer i bilbranchen.

Retten lagde navnlig vægt på, at Nissan ikke havde påvist, at Daugaard Biler ikke kunne opfylde Nissans kvalitative kriterier for autoriserede reparatører. Nissans afslag på at lade Daugaard Biler genindtræde som autoriseret reparatør var dermed i strid med konkurrencelovens § 6 og traktatens artikel 101, på trods af væsentlig misligholdelse af forhandleraftalen.

Læs Sø- og Handelsrettens dom her



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Horten logo
Hellerup
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
33 34 40 00
33 34 40 01
info@horten.dk
Aarhus
Frederiks Plads 36
8000 Aarhus C
Herning
Godsbanevej 1B
7400 Herning
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
17/09/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
23/09/2024
Konkurrenceret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
01/10/2024
Konkurrenceret
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
09/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Ingen kartelrabat til kooperativer
Ingen kartelrabat til kooperativer
23/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted