Del 3: Sø- og Handelsretten afviser, at konkurrenceklausul var konkurrencebegrænsende

Sø- og Handelsretten afgjorde ved dom af 21. november 2023, at en konkurrenceklausul, som var vedtaget i en eneforhandleraftale mellem virksomhederne Protect A/S og Innov Securite, ikke havde til formål at begrænse konkurrencen. Retten bemærkede i den forbindelse, at konkurrenceklausuler i eneforhandleraftaler generelt ikke har et konkurrencebegrænsende formål, men at hensynet typisk er at kunne deltage i konkurrencen på et marked med nødvendig styrke.

Videre konkluderede Sø- og Handelsretten, at de faktorer, der nødvendigvis skal indgå i en vurdering af, hvorvidt en konkurrenceklausul har til følge at begrænse konkurrencen, herunder aftalens art, parternes og konkurrenternes markedsposition, adgangsbarrierer m.v., ikke var blevet belyst under sagen. Retten havde derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at bedømme, hvorvidt den pågældende konkurrenceklausul havde faktiske eller potentielle konkurrencebegrænsende virkninger.

På den baggrund fandt Sø- og Handelsretten, at konkurrenceklausulen ikke kunne tilsidesættes som værende i strid med TEUF artikel 101.

Sagens baggrund

Virksomhederne Protect A/S og Innov Securite havde i begyndelsen af 2000 indgået en eneforhandleraftale, hvorefter Innov Securite var pålagt en konkurrenceklausul, der bl.a. forpligtede Innov Securite til ikke at sælge eller fremstille produkter, der direkte eller indirekte konkurrerede med Protect A/S’ produkter. 

I august 2021 ophævede Protect A/S eneforhandleraftalen med henvisning til Innov Securites misligholdelse af aftalen. Begrundelsen herfor var bl.a., at Innov Securite havde overtrådt konkurrenceklausulen ved at sælge konkurrerende produkter.

Innov Securite indbragte herefter sagen for Sø- og Handelsretten. Ifølge Innov Securite var konkurrenceklausulen indgået i strid med TEUF artikel 101 og konkurrencelovens § 6, og Protect A/S var derfor ikke berettiget til at håndhæve konkurrenceklausulen, hvorfor salget af konkurrerende produkter ikke udgjorde misligholdelse af eneforhandleraftalen.

Innov Securite gjorde yderligere gældende, at Protect A/S havde forsøgt at håndhæve bindende videresalgspriser, og at der således var tale om en alvorlig overtrædelse af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, der medførte, at den indgåede aftales vilkår var ugyldige. 

Sø- og Handelsrettens dom

Sø- og Handelsretten vurderede indledningsvis, at eneforhandleraftalen havde virkning i Frankrig, hvorfor forholdet skulle bedømmes efter TEUF artikel 101.  

Sø- og Handelsretten lagde herefter til grund, at aftalen havde karakter af en sædvanlig eneforhandleraftale, som sikrede gensidig eksklusivitet for begge aftaleparter. Herefter udtalte Sø- og Handelsretten, at en konkurrenceklausul i en eneforhandleraftale generelt ikke har til formål at begrænse konkurrencen, men typisk er indgået mellem parterne for at kunne deltage i konkurrencen på et marked med nødvendig styrke. Eneforhandleraftaler indrømmer således fordele for leverandøren såvel som forhandleren, herunder bl.a. en vis afsætningsgaranti og leveringsgaranti.

Derfor skulle der i stedet foretages en vurdering af, hvorvidt den konkrete konkurrenceklausul havde til følge at begrænse konkurrencen i markedet. Sø- og Handelsretten fremhævede i den forbindelse de faktorer, der skal indgå i en sådan analyse: a) aftalens art, b) parternes markedsposition, c) konkurrenternes markedsposition, d) markedspositionen for købere af varerne, e) adgangsbarrierer, f) det berørte produktions- eller distributionsled, g) produktets art og h) dynamikken på markedet. 

Sø- og Handelsretten bemærkede imidlertid, at flere af disse faktorer ikke var belyst under sagen, og bevisførelsen for Sø- og Handelsretten gav således ikke grundlag for at vurdere, om aftalen og konkurrenceklausulen havde faktiske eller potentielle konkurrencebegrænsende virkninger.

På den baggrund afviste Sø- og Handelsretten, at konkurrenceklausulen skulle tilsidesættes som værende i strid med TEUF artikel 101. Ifølge Sø- og Handelsretten var Protect A/S derfor berettiget til at ophæve eneforhandleraftalen som følge af Innov Securites salg af konkurrerende produkter.

I forhold til spørgsmålet om bindende videresalgspriser bemærkede Sø- og Handelsretten, at det var uklart, hvordan aftalens vilkår om priser skulle forstås: "2.1.The Distributor shall purchase the products in accordance with the Producer's price list in force from time to time. The Distributor's resale price of the products, including equipment and spare parts shall be fixed by the Distributor himself, except that the recommended end user prices have been agreed to apply to the Products." Sø- og Handelsretten valgte derfor i stedet at lægge en vidneforklaring til grund, hvorefter Protect A/S ifølge vidnet ikke i de seneste 10-11 år havde blandet sig i Innov Securites prissætning. Retten fandt herefter, at vilkåret om priser ikke gav grundlag for at tilsidesætte eneforhandleraftalen.

Bech-Bruuns kommentarer

I vertikale aftaler mellem virksomheder, der er aktive på forskellige led i omsætningskæden, er konkurrenceklausuler sædvanligt forekommende. Det er ikke overraskende, at Sø- og Handelsretten finder, at konkurrenceklausulen ikke havde til formål at begrænse konkurrencen. Desuden er dommen et eksempel på, at vurderingen af, hvorvidt en aftale har til følge at begrænse konkurrencen, er ganske kompleks, og der er kun få eksempler på, at denne vurdering er blevet foretaget i forbindelse med konkrete sager. Dommen kan også ses som et udtryk for en vis tilbageholdenhed fra domstolenes side i forhold til på grundlag af konkurrencereglerne at gribe ind i aftaler indgået mellem kommercielle parter i tilfælde, hvor den ene part ønsker sig frigjort fra aftalen.