Del 5: Ekstraordinære omstændigheder medfører strafbortfald til deltagerne i "Vejstribekonsortiet"

Med dommen fastslår Østre Landsret, at ingen af de ansvarlige virksomheder eller ledende medarbejdere vil blive straffet for deres deltagelse i det såkaldte "Vejstribekonsortium". Landsretten konkluderer dog samtidig, at virksomhedernes konsortieaftaler havde til formål at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, og at der var tale om en forsætlig overtrædelse af grov beskaffenhed. Betingelserne for strafansvar i den dagældende konkurrencelovs § 23, stk. 3 (nu stk. 4), var dermed opfyldt.

Ifølge Østre Landsret befandt de tiltalte sig imidlertid i en undskyldelig vildfarelse om, at konsortieaftalerne ikke var i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Som begrundelse for strafbortfald henviser Landsretten også til sagens omstændigheder i øvrigt, herunder den lange sagsbehandlingstid. 

Sagens baggrund

Den såkaldte "Vejstribesag" rækker tilbage til 2014, hvor Vejdirektoratet udbød en række opgaver på vejmarkeringer. De to virksomheder LKF Vejmarkering (nu GVCO) og Eurostar Danmark dannede i den forbindelse konsortiet Dansk Vejmarkerings Konsortium med henblik på at afgive fælles bud på opgaverne. 

Et konsortium er en form for samarbejde mellem to eller flere virksomheder typisk af midlertidig karakter, der gør det muligt for virksomhederne at byde ind på opgaver, som virksomhederne ellers ikke ville have mulighed for at byde ind på - fx som følge af manglende ressourcer. Et konsortium kan således være lovligt efter konkurrencelovens regler, hvis det er begrundet i væsentlige effektivitetsfordele. Er der derimod ikke tale om et egentligt produktionssamarbejde, men nærmere et salgssamarbejde mellem konkurrenter, kan konsortiet være i strid med konkurrenceloven og udgøre et ulovligt kartel. 

Østre Landsrets dom af 2. februar 2024 angår den strafferetlige del af "Vejstribesagen". Den civilretlige del af sagen blev endeligt afgjort ved Højesteret i 2019, hvor Højesteret slog fast, at GVCO og Eurostar Danmark overtrådte konkurrenceloven, da de afgav fælles bud som et konsortium på opgaverne hos Vejdirektoratet.

Den civilretlige sag: Udgjorde "Vejstribekonsortiet" en overtrædelse af konkurrenceloven?

Den civilretlige sag har udmøntet sig i en lang række afgørelser. Konkurrencerådet traf i første omgang afgørelse i sagen den 24. juni 2015 og fandt, at konsortiesamarbejdet mellem GVCO og Eurostar Danmark var ulovligt. De to virksomheder indbragte herefter afgørelsen først for Konkurrenceankenævnet, der ved afgørelse af 11. april 2016 opretholdt Konkurrencerådets vurdering, og derefter for Sø- og Handelsretten, der den 27. august 2018 kom frem til det modsatte resultat, nemlig at konsortiet var lovligt, idet Sø- og Handelsretten ikke fandt, at der i situationen var grundlag for at anse konkurrencelovens regler for overtrådt. Efterfølgende ankede Konkurrencerådet Sø- og Handelsrettens dom til Højesteret, der den 27. november 2019 endeligt afgjorde, at "Vejstribekonsortiet" havde til formål at begrænse konkurrencen og dermed var omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1.

Den strafferetlige sag: Er betingelserne for strafansvar opfyldt? 

Efter Højesterets endelige punktum i den civilretlige sag begyndte den strafferetlige behandling af "Vejstribesagen", hvor GVCO, Eurostar Danmark og tre ledende personer i virksomhederne blev sigtet og tiltalt for deres deltagelse i kartellet. Sagen udvidede sig til både at omhandle konsortiumaftalen fra 2014 og en lignende konsortiumaftale fra 2013, der ikke havde været en del af den civilretlige sag. 

I første omgang blev virksomhederne og de ledende medarbejdere frifundet af Københavns Byret ved dom af 11. februar 2022, men med dommen af 2. februar 2024 har Østre Landsret nu omstødt Københavns Byrets dom.

I modsætning til Byretten konkluderer Landsretten, at konsortieaftalerne havde til formål at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, og at der var tale om en forsætlig overtrædelse af grov beskaffenhed. Landsretten fandt dermed, at betingelserne for strafansvar i den dagældende konkurrencelovs § 23, stk. 3 (nu stk. 4), var opfyldt.

Landsretten lader imidlertid straffen bortfalde for alle de tiltalte, da der ifølge Landsretten var tale om en undskyldelig vildfarelse om lovligheden af de pågældende konsortieaftaler. I sin begrundelse henviser Landsretten til, at de tiltalte forinden afgivelsen af de fælles bud havde indhentet juridisk rådgivning om konsortiets lovlighed.  

Landsretten henviser også til, at Sø- og Handelsretten i sin dom fra 2018 i den civilretlige sag ikke fandt, at der var grundlag for at anse konkurrencereglerne for overtrådt. 

Endeligt fremhæver Landsretten "sagens øvrige omstændigheder, herunder dens forløb fra 2014 og den lange sagsbehandlingstid, som ikke kan tilregnes de tiltalte" i sin begrundelse for strafbortfaldet.

Bech-Bruuns kommentarer

Med dommen fastslår Østre Landsret, at der kan være helt særlige omstændigheder, der medfører strafbortfald, selvom der er konstateret en grov overtrædelse af konkurrenceloven, som det var tilfældet i "Vejstribesagen", hvor Landsretten kvalificerer aftalerne om koordinering af bud som kartelaftaler. 

Som udgangspunkt fritager ukendskab til konkurrencelovens regler ikke for straf. I "Vejstribesagen" var der ifølge landsretten imidlertid tale om en undskyldelig fejlvurdering af aftalernes forenelighed med konkurrenceloven. En afgørende omstændighed for strafbortfaldet var ifølge landsretten, at de tiltalte havde indhentet juridisk rådgivning i relation til spørgsmålet om lovligheden af det fælles bud, ligesom Sø- og Handelsretten ved dom i 2018 tillige var nået frem til samme vurdering af aftalernes forenelighed med konkurrenceloven.