Klagenævnet har i en ny kendelse slået fast, at spørgsmålet om sagsomkostninger efter en klagesag også kan inddrage hensynet til, om klagesagen kunne være undgået som følge af ordregivers forhold ‒ f.eks. hvis ordregiver først under klagesagen påberåber sig, at klagers tilbud er ukonditionsmæssigt. Læs mere om sagen, der angik en rammeaftale om arbejds- og sikkerhedsfodtøj til personel i det danske forsvar.
Klagenævnet for Udbuds kendelse den 31. januar 2020: LeBock Fodtøj ApS mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, udbød i februar 2019 en rammeaftale vedrørende arbejds- og sikkerhedsfodtøj til personel i det danske forsvar. Der var tale om et omfattende sortimentsudbud med en estimeret værdi på 120 millioner kroner eksklusiv moms, og udbuddet blev gennemført som et offentligt udbud efter udbudslovens regler. FMI havde ved tilbudsfristens udløb modtaget i alt fire tilbud, blandt andre fra LeBock Fodtøj ApS og Bacher A/S.
FMI tildelte kontrakten til Bacher, og LeBock klagede herefter over tildelingsbeslutningen. Klagen fra LeBock vedrørte blandt andet spørgsmål om, hvorvidt Bachers tilbud var konditionsmæssigt, og om evalueringen af tilbuddene var foretaget i overensstemmelse med den beskrevne procedure.
Klagenævnets afgørelse
Klagenævnet fandt, at det vindende tilbud levede op til de opstillede mindstekrav, og at det dermed var konditionsmæssigt. FMI erkendte under sagen, at de havde foretaget en fejl ved evalueringen af Bachers tilbud, der havde modtaget to point for et kriterium, de retteligt kun skulle have modtaget ét point for.
Under klagesagen anførte FMI desuden, at tilbuddet fra LeBock selv var ukonditionsmæssigt, da tilbuddet ikke levede op til to mindstekrav. FMI havde ikke oplyst LeBock om dette i forbindelse med tildelingsbeslutningen. Da klagenævnet var enig med FMI i, at LeBocks tilbud var ukonditionsmæssigt, var der ikke grundlag for at tage stilling til evalueringen af tilbuddet.
Selvom LeBock fik FMI til at erkende fejl i udbudsprocessen, fik LeBock ikke medhold i sin annullationspåstand. Dermed blev LeBock anset for i det væsentligste at være den tabende part i sagen. Alligevel fik FMI ikke tilkendt sagsomkostninger. Klagenævnets afgørelse om sagsomkostninger var baseret på, at FMI burde have informeret LeBock om, at tilbuddet var ukonditionsmæssigt allerede i forbindelse med evalueringen af tilbuddet og ikke først under klagesagen.
Kromann Reumerts vurdering
Kendelsen viser, at ordregiver forud for tildeling selvfølgelig bør have foretaget en så grundig gennemgang af alle tilbud, at ordregiver kan konstatere, om tilbuddene er konditionsmæssige. Hvis ordregiver allerede ved tildelingsbeslutningen meddeler en tilbudsgiver, at dennes tilbud er ukonditionsmæssigt, kan en klagesag muligvis undgås.
Den manglende oplysning om at LeBocks tilbud var ukondtionsmæssigt skal muligvis ses i sammenhæng med, at udbuddet indeholdt et stort sortiment af produkter, og at der hertil fulgte en række mindste- og evalueringskrav, hvorfor det kan have været vanskeligt selv for ordregiver at overskue mindstekravene. Da ordregiver selvfølgelig skal foretage en grundig gennemgang af alle tilbuds konditionsmæssighed, bør ordregiver altid grundigt overveje, hvilke krav der skal udgøre mindstekrav. Det gælder særligt i omfattende udbud, hvor det ellers kan blive svært for ordregiver at modtage konditionsmæssige tilbud. I dette tilfælde var således kun ét af fire tilbud konditionsmæssige.
Læs Klagenævnet for Udbuds kendelse
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.