Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Sag om verderlagsfrie lånegarantier til to fjernvarmeselskaber skal ikke for Højesteret

Horten
22/06/2016
Sag om verderlagsfrie lånegarantier til to fjernvarmeselskaber skal ikke for Højesteret


Den 25. januar 2016 fastslog Vestre Landsret, at Sønderborg Kommunes vederlagsfrie lånegarantier til to fjernvarmeselskaber udgjorde ulovlig statsstøtte.





Det betyder, at kommunen har pligt til at opkræve garantiprovision, som udgør mere end 70 mio. kr. i garantiperioden. Horten bistår Sønderborg Kommune i sagen.

De to fjernvarmeselskaber ansøgte efterfølgende Procesbevillingsnævnet om 3. instansbevilling med henblik på at få sagen prøvet ved Højesteret. Procesbevillingsnævnet har netop behandlet ansøgningen og er kommet frem til, at sagen ikke har en sådan principiel karakter, at der kan meddeles tilladelse til at sagen prøves i 3. instans ved Højesteret.

Dermed er sagen endeligt afgjort og landsrettens konklusion er det sidste punktum i spørgsmålet om, hvorvidt vederlagsfrie garantier er ulovlig statsstøtte.


SAGENS BETYDNING FOR KOMMUNERNES PRAKSIS OM GARANTISTILLELSE 


Vestre Landsrets dom betyder, at kommuner, der yder garantier, som udgangspunkt skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision. Sker det ikke, udgør den manglende provision ulovlig statsstøtte til fjernvarmeselskabet. Ulovlig statsstøtte risikerer man at skulle tilbagebetale til statskassen. Dermed kommer støttebeløbet hverken kommunen eller selskabet til gode. Det beløb, man risikerer at skulle betale til statskassen, stiger, jo længere støtteordningen pågår.

Horten bistår i øjeblikket flere kommuner med en juridisk kvalitetssikring af deres lånegarantier og vurderer, at alle kommuner bør overveje, om deres praksis er i overensstemmelse med dommens resultat.


SØNDERBORG KOMMUNES SAG


I den konkrete sag havde Sønderborg Kommune i 2010 stillet vederlagsfrie lånegarantier for fjernvarmeselskabernes investeringer til realisering af kommunens varmeplan. Investeringerne omfattede blandt andet etablering af geotermi-anlæg med tilhørende flisanlæg og transmissionsledning. I 2012 blev Sønderborg Kommune opmærksom på, at de vederlagsfrie lånegarantier kunne være problematiske. Den 10. oktober 2012 besluttede kommunen at opkræve en løbende provision af eksisterende og nye garantier med start fra 2013 samt at opkræve stiftelsesprovision for alle nye garantier.

De to fjernvarmeselskaber stævnede Sønderborg Kommune med påstand om, at kommunen skulle anerkende, at kommunen var uberettiget til at opkræve provision af lånegarantier bevilget fjernvarmeselskaberne før den 10. oktober 2012. De to fjernvarmeselskaber fik medhold i den påstand ved Retten i Sønderborg. Sønderborg Kommune indbragte derefter sagen for landsretten og gentog her sin påstand om frifindelse.

Landsretten gav Sønderborg Kommune medhold i den påstand. Landsretten fandt, at Sønderborg Kommunes afgørelser om at stille vederlagsfrie garantier var ugyldige, fordi det udgjorde ulovlig statsstøtte. På den baggrund konkluderede landsretten, at Sønderborg Kommune var berettiget til senere at beslutte, at der skulle opkræves provision for garantistillelserne.

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt lovforslag skal sikre ansvarlig brug af AI
Nyt lovforslag skal sikre ansvarlig brug af AI
06/03/2025
EU-ret, Compliance, IT- og telekommunikation
Forslag om op til 8 års fængsel for overtrædelse af EU-sanktioner
Forslag om op til 8 års fængsel for overtrædelse af EU-sanktioner
02/04/2025
EU-ret, Compliance
Status på Den Nationale Whistleblowerordning for 2024
Status på Den Nationale Whistleblowerordning for 2024
21/03/2025
Persondata, Compliance, Miljøret, EU-ret
ESMA's forslag vedrørende MAR giver ikke kun lettelse og klarhed for udstedere
ESMA's forslag vedrørende MAR giver ikke kun lettelse og klarhed for udstedere
31/03/2025
Finansiering og bankret, Øvrige, EU-ret
Nye krav til virksomheders miljømarkedsføring
Nye krav til virksomheders miljømarkedsføring
07/04/2025
EU-ret, E-handel og markedsføring
Udvidet producentansvar for emballage: Er din virksomhed klar til at indberette inden den 1. juni 2025?
Udvidet producentansvar for emballage: Er din virksomhed klar til at indberette inden den 1. juni 2025?
09/05/2025
EU-ret, Øvrige, Miljøret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted