Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Sådan undgår du ulovlige aktionærlån

For at et selskab lovligt kan låne penge til aktionærer, anpartshavere, medlemmer af bestyrelsen eller andre personer med tæt tilknytning til selskabet, skal en række betingelser være opfyldt. Hvis ikke risikerer man at få en bøde, og at lånet skal betales tilbage straks. I dette nyhedsbrev giver IUNO et overblik over, hvordan du undgår, at dit aktionærlån er ulovligt.

Udgivet af

Når et selskab låner penge til eller stiller sikkerhed for en aktionær, anpartshaver, et medlem af ledelsen eller en person med tæt tilknytning til dem, kaldes det et aktionærlån. Fordi reglerne gælder for aktionærer og anpartshavere, kan et lån fra et datterselskab til selskabets moderselskab i visse tilfælde være et ulovligt aktionærlån.


Aktionærlån kaldes også kapitalejerlån, fordi reglerne også gælder for lån i eksempelvis anpartsselskaber, hvor man ikke har aktier. Derimod gælder reglerne ikke, hvis lånet er givet, eller sikkerheden er stillet af en anden juridisk enhed end et kapitalselskab.

Sådan tager du et lovligt aktionærlån


For at et aktionærlån er lovligt skal lånet:


  • Være udlånt af selskabets frie reserver
  • Ske på almindelige markedsvilkår
  • Være godkendt på en generalforsamling
  • Være ydet efter første årsrapport

Selskabets frie reserver er eksempelvis overført overskud, eller midler som ikke på anden måde er bundet gennem vedtægterne eller lovgivningen.


At lånet skal ydes på markedsvilkår betyder, at lånet er givet på samme vilkår, som man ville kunne opnå ved et lån eller sikkerhedsstillelse fra eksempelvis en bank. Det gælder eksempelvis vilkårene for renter, sikkerhedsstillelse og afdragsfrihed.


Da aktionærlån i langt de fleste tilfælde ikke overholder disse krav, begynder Erhvervsstyrelsen automatisk en kontrolsag, hvis de bliver opmærksomme på, at der er ydet et lån eller stillet sikkerhed for en person eller virksomhed, der er nærtstående til selskabet. Det er altså uanset, om lånet rent faktisk er et lovligt aktionærlån.


Hvad hvis lånet ikke er lovligt?

Hvis et aktionærlån ikke overholder betingelserne, skal det betales tilbage til selskabet sammen med en årlig rente på den forsinkelsesrente, der følger af renteloven. Derudover kan selskabet risikere at få en bøde på grund af manglende indeholdelse og indberetning af lånet, og modtageren af lånet kan i visse tilfælde også risikere at få en bøde, hvis lånet skulle have været beskattet som A-indkomst.


Et ulovligt lån skal betales tilbage straks. Erhvervsstyrelsen giver normalt en frist på seks uger til, at selskabet kan inddrive lånet og dokumentere, at lånet er betalt tilbage.


IUNO mener

Det kan svært at vurdere, hvornår et lån er givet på markedsvilkår, fordi der ikke er en objektiv standard at måle efter. Derfor kommer mange i problemer, hvis de har taget et aktionærlån uden først at undersøge markedet.


Hvis du vil undersøge, hvad der er markedsvilkår for et lån for dig, anbefaler IUNO, at du indhenter et lånetilbud fra en bank og gennemgår de vilkår, som banken tilbyder dig. Derudover kan det være en fordel at søge juridisk rådgivning for at undgå ulovlige aktionærlån. Med det udgangspunkt vil det være nemmere for dig at lave vilkårene i lånet fra dit selskab. Det er stadig vigtigt at være opmærksom på de tre andre krav, da det ikke er nok at opfylde kravet om markedsvilkår.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
14/09/2026
IT-ret, Kontraktret, Øvrige
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted