-large.jpg)
Minkloven (lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink) blev vedtaget den 29. december 2020. Siden da fulgte den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning til minkbranchen. Den politiske aftale blev delvist udmøntet i en ændring af minkloven (lov nr. 784 af 4. maj 2021), der trådte i kraft den 10. maj 2021. Ændringsloven er primært en ”bemyndigelseslov”, der giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hjemmel til at udstede bekendtgørelser, hvor de enkelte forhold reguleres. Du kan læse mere om ændringsloven og dens indhold her.
Første skridt i retning mod udnyttelsen af bemyndigelserne blev taget, da Fødevarestyrelsen den 2. juni 2021 sendte udkast til tre ”mindre” bekendtgørelser i høring. Det er endnu uvist, hvornår vi kan forvente et udkast til den ”store” bekendtgørelse om den endelige nedlukningserstatning.
To af bekendtgørelserne (om endelig skinderstatning og driftserstatning samt acontobetaling, dvalekompensation og lukkeomkostninger) relaterer sig til minkavlere – eller ”minkvirksomheder”, som de kaldes i bekendtgørelserne - mens den sidste bekendtgørelse (om erstatnings- og taksationskommissioner) både vil få betydning for minkavlerne og virksomhederne i følgeerhvervet. Denne bekendtgørelse indeholder regler om nedsættelse af de kommissioner, der skal fastsætte erstatning til minkavlerne og virksomhederne i følgeerhvervet, og regulerer (delvist) den proces, der skal følges ved erstatningsfastsættelsen.
En udfordring
Helt overordnet er det en udfordring, at bekendtgørelsen om erstatnings- og taksationskommissioner er sendt i høring uden den ”store” bekendtgørelse om endelig nedlukningserstatning til minkbranchen. Det gør det vanskeligt at danne sig et overblik over systemet. Hvis det var tanken at få udstedt en lille bekendtgørelse hurtigt for at gøre det muligt at få nedsat de nødvendige kommissioner, kunne man have nøjedes med en meget enkel bekendtgørelse, som kun handlede om dette. Men man har bl.a. valgt at begynde at regulere selve processen uden at tage skridtet fuldt ud, og det er derfor meget vanskeligt at forholde sig til regelsættet; Vi mangler ganske enkelt den ene ud af to væsentlige brikker i puslespillet.
Et taksationssystem, som vi kender det?
Hvis man alligevel skal forsøge at komme med nogle overordnede betragtninger om det system, der er på vej, er der grundlæggende tale om en struktur, som vi kender det fra det statslige ekspropriationssystem, hvor erstatningsspørgsmålet først prøves af Ekspropriationskommissionen og efterfølgende kan indbringes for Taksationskommissionen. I ”minksagerne” kaldes instanserne bare ”Erstatnings- og taksationskommissionen” og ”Overerstatnings- og taksationskommissionen”.
Begge instanser ledes af en formand, der skal have juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer. Sådan er det også i almindelige ekspropriationssager. Men som noget nyt skal bl.a. minkbranchen have mulighed for at udpege personer, der kan indgå i kommissionsarbejdet, bl.a. med henblik på at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede. Det lyder fornuftigt. ”Minksagerne” er meget specielle set i forhold til almindelige ekspropriationssager, og særlige kompetencer er påkrævet.
Det fremgår også direkte af bekendtgørelsen, at formanden og medlemmerne tilsammen skal have ”tilstrækkelig indsigt i vurdering af ejendomme, driftsmidler, inventar m.v., indsigt i revision og regnskab samt indsigt i minkproduktion, pelsindustri, fodervirksomhed m.v.” Selvom det er et skridt i den rigtige retning, er det dog langt fra tilstrækkeligt. Det er ikke fast ejendom, men virksomheder, der er blevet eksproprieret, og det betyder, at det er virksomhederne, der skal værdiansættes. Det er ikke basisviden for regnskabskyndige, men kræver indgående kendskab til værdiansættelser i forbindelse virksomhedsoverdragelser.
Det synes at være gået en smule tabt i processen, at staten ved nedlukningen af minkbranchen har købt ca. 1.400 virksomheder, som skal værdiansættes, ligesom man ville have gjort, hvis de var blevet handlet i ”fri handel”. Det bliver ingen nem opgave.
Sager med høj grad af kompleksitet
Et eksempel, på at man muligvis undervurderer sagernes kompleksitet, afspejler sig også i de frister, der lægges op til i bekendtgørelsesudkastet: Parterne kan indkaldes til en besigtigelsesforretning med syv dages varsel, hvor fristen i almindelige ekspropriationssager er fire uger. Senest syv dage efter besigtigelsesforretningen skal erstatnings- og taksationskommissionen komme med et erstatningsforslag.
På den ene side er det utrolig positivt, at minksagerne prioriteres og gennemføres hurtigst muligt henset til den urimelige situation, som minkavlerne og virksomhederne i følgeerhvervet har befundet sig i siden nedlukningen af minkbranchen den 4. november 2020. På den anden side må sagsbehandlingen heller ikke gennemføres for hurtigt, idet dette kan medføre risiko for, at parterne ikke kan nå at forberede sig ordentligt forinden besigtigelsen og retssikkerheden herved forringes. En frist på syv dage forekommer meget kort og er retssikkerhedsmæssigt betænkelig, idet de færreste virksomhedsejere vil kunne nå at få udarbejdet et fyldestgørende indlæg, hvori det sikres, at alle forhold vedrørende erstatningen er iagttaget.
Af udkastet fremgår det endvidere, at erstatnings- og taksationskommissionen kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag. Det må anerkendes, at alt selvfølgelig går meget hurtigere, hvis man ikke behøver at mødes med parterne og høre deres synspunkter. Men det er tankevækkende, at en bestemmelse om afgørelser på skriftligt grundlag ikke findes ikke i ekspropriationsprocesloven, selvom man måske kun skal ekspropriere 3 m2 til en cykelsti. Borgeren har altid ret til at mødes med myndigheden, og sådan bør det naturligvis også være i minksagerne.
Nedsættelse af kommissioner
Der skal ifølge bekendtgørelsesudkastet nedsættes adskillelige kommissioner med henblik på at sikre, at minksagerne behandles tilstrækkelig hurtigt:
Hver kommission skal bestå af en formand og fire medlemmer, så man kan forudse, at landet bliver støvsuget for kompetente mennesker, der kan varetage denne vigtige opgave. Og her har vi ikke engang nævnt det sekretariat, der skal bistå kommissionerne i deres arbejde. Forhåbentlig er der mange, der gerne vil deltage i processen og medvirke til at træffe gode administrative afgørelser, som bl.a. er baseret på den rigtige balance mellem jura og retssikkerhed på den ene side og effektiv sagsbehandling på den anden side.
Vil du læse mere om de tre udkast til bekendtgørelser?
Hvis du vil læse mere om de tre udkast til bekendtgørelser, kan udkastet til de enkelte udkast til bekendtgørelser findes på Høringsportalen:
Bech-Bruuns kommentar
Det er positivt, at de tre bekendtgørelser er kommet i høring, og det bliver interessant at se, hvordan de endelige bekendtgørelser kommer til at se ud. Det bliver desuden spændende at se, om alle posterne i de mange erstatnings- og taksationskommissioner og overtaksationskommissioner kan udfyldes og den ”hurtige proces” kan fungere i praksis. Det er uvist, hvornår udkastet til den ”store” nedlukningsbekendtgørelse sendes i høring, men når den kommer, får vi den brik, der mangler i det store puslespil, så minkavlerne og følgeerhvervsvirksomhederne kan komme videre med processen.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
-medium.jpg)
