Rådet vedtager generel indstilling til Direktivforslag om bæredygtig due diligence (CSDDD)

Den 23. februar 2022 fremsendte EU-Kommissionen sit forslag til CSDDD til Europa Parlamentet og Rådet.

Rådet er den 1. december 2022 fremkommet med sin indstilling, som foreslår ændringer i forslaget fremsat af Kommissionen, og som samtidig skal medvirke til at fremme behandlingen af direktivforslaget i Parlamentet og dermed accelerere vedtagelsesprocessen af direktivforslaget.

Formålet med CSDDD

Formålet med direktivforslaget er at fremme respekten for menneskerettigheder og miljøbeskyttelse gennem virksomheders egne aktiviteter og værdikæder samt skabe lige vilkår for virksomheder i EU. Direktivforslaget omfatter også visse virksomheder fra tredjelande, der opererer på EU-markedet.

CSDDD-forslaget har hovedsageligt baggrund i to forhold. Først og fremmest har Kommissionen, Rådet og Parlamentet forpligtet sig til at forbedre de regulatoriske rammer for bæredygtig virksomledelse. Derudover har EU erfaret, at frivillige tiltag såsom FN's Guiding Principles on Business and Human Rights samt OECD's Guidelines for Multinational Enterprises ikke har været et tilstrækkeligt værktøj til at fremme respekten for menneskerettighederne og miljøbeskyttelse, da der trods sådanne frivillige standarder er observeret alvorlige krænkelser af menneskerettigheder samt store negative indvirkninger på miljøet.

Kravene

Direktivforslaget gør det lovpligtigt for de omfattede virksomheder at gennemføre due diligence-foranstaltninger med hensyn til deres egne aktiviteter samt aktiviteter i deres datterselskaber og i direkte og indirekte forretningsforbindelser i deres værdikæder ("chain of activities").

Denne forpligtelse indbefatter blandt andet, at de omfattede virksomheder skal identificere, forebygge, afhjælpe og bringe konstaterede eller potentielle negative indvirkninger til ophør. Manglende overholdelse af reglerne vil medføre ansvar for virksomhederne.

Kommissionens direktivforslag indeholdt også en regulering af bestyrelsesmedlemmers  forpligtelse til at tage hensyn til konsekvenserne af deres beslutninger på bæredygtighedsspørgsmål. Herudover pålagde Kommissionens direktivforslag medlemsstaterne at sikre, at nationale love indeholdt bestemmelser om overtrædelse af disse forpligtelser. Rådets ændringer til direktivforslaget har nu medført, at denne bestemmelse er blevet slettet, efter at den mødte stærk kritik fra medlemsstaterne bl.a. for at udgøre en uhensigtsmæssig indblanding i national lovgivning og nationale corporate governance-traditioner.

Omfattede virksomheder

I medfør af det nuværende direktivforslag - som ændret af Rådet - vil kravene komme til at gælde for visse virksomheder efter en "indfasningsmodel":

3 år fra direktivets vedtagelse vil kravene gælde for:

• virksomheder etableret i et EU-medlemsland, som i det seneste regnskabsår i gennemsnit havde over 1.000 ansatte og en nettoomsætning på verdensplan på over EUR 300 mio., samt
• virksomheder etableret uden for et EU-medlemsland, som i det seneste regnskabsår havde en nettoomsætning i EU på over EUR 300 mio.

4 år fra direktivets vedtagelse vil kravene også komme til at gælde for:

• virksomheder etableret i et EU-medlemsland, som i seneste regnskabsår havde over 500 ansatte og en nettoomsætning på verdensplan på over EUR 150 mio., samt
• virksomheder etableret uden for et EU-medlemsland, som i regnskabsåret forud for det seneste regnskabsår havde en nettoomsætning i EU på over EUR 150 mio.

5 år fra direktivets vedtagelse vil kravene yderligere gælde for:

• virksomheder etableret i et EU-medlemsland, som i seneste regnskabsår i gennemsnit havde over 250 ansatte og en nettoomsætning på verdensplan på over EUR 40 mio., såfremt mindst 50% af nettoomsætningen blev genereret inden for en af de særlige risikosektorer, som blandt andet omfatter tekstilindustrien, landbrugssektoren og udvinding af mineralressourcer, samt
• virksomheder etableret uden for et EU-medlemsland, som i regnskabsåret forud for det seneste regnskabsår havde en nettoomsætning i EU på over EUR 40 mio., men ikke over EUR 150 mio., såfremt mindst 50% af nettoomsætningen blev genereret inden for en af de særlige risikosektorer.

Virksomhederne skal generelt set opfylde disse krav i to på hinanden følgende regnskabsår for at være omfattet af direktivets regler.

Rådet har i forslaget indsat en bestemmelse, hvorefter Kommissionen skal rapportere om og evaluere på de parametre, som er opstillet for, at virksomheder bliver omfattet af direktivet med henblik på at revurdere disse parametre og den valgte tilgang om individuel vurdering af virksomheder fremfor en konsolideret vurdering af for eksempel en koncern.

Direktivet skal nu behandles i Parlamentet, før det vedtages i endelig form og derefter implementeres i dansk ret.