Prisaftalens pris: Coop, Norgesgruppen og Rema pålagt milliardbøder for påstået brud på konkurrencereglerne

Sagens baggrund 

Coop, Norgesgruppen og Rema står tilsammen for 95% af det norske dagligvaremarked. Ifølge de norske konkurrencemyndigheder (Konkurransetilsynet) har kæderne i perioden fra januar 2011 til april 2018 haft et ulovligt samarbejde om at give omfattende adgang til at overvåge hinandens priser på dagligvarer gennem butiksbesøg.

I 2010 vedtog dagligvarekæderne en branchestandard vedrørende prissammenlignende reklame, som indebar, at kæderne - i stedet for åbenbart at bruge "prisspioner" - kunne besøge hinandens butikker med henblik på at dokumentere brugen af prissammenlignende reklamer. Ifølge Konkurransetilsynet steg informationsudvekslingen i omfang i de følgende år, da kædernes prisjægere fik udvidet adgang til hinandens butikker. Blandt andet aftalte parterne, at prisjægerne fik adgang til at anvende håndscannere i parternes butikker, ligesom der løbende i perioden blev givet videre adgang. Det udviklede sig således, at kæderne efterhånden fik opdateringer på konkurrenternes priser flere gange dagligt. 

Forholdene i den norske dagligvarebranche har længe været på den norske konkurrencemyndigheds radar. I 2007 ophørte AC Nielsen med at rapportere ugentlige priser til Norgesgruppen, Rema, Coop og Ica, efter at den norske konkurrencemyndighed påpegede, at en sådan deling af prisoplysninger kunne skade konkurrencen og være ulovlig. I 2016 indledte den norske konkurrencemyndighed et pilotprojekt for at undersøge informationsudveksling mellem de norske dagligvarekæder, og i 2018 valgte myndigheden at foretage en kontrolundersøgelse hos kæderne med henblik på at undersøge, om der var grundlag for at konstatere en overtrædelse af konkurrencereglerne. 

Konkurransetilsynets afgørelse 

Dagligvarekædernes samarbejde om adgang til prisovervågning i hinandens butikker havde ifølge Konkurransetilsynet til følge at begrænse konkurrencen og var således i strid med både den norske konkurrencelov samt konkurrencereglerne i EØS-aftalen art. 53. Det blev med andre ord ikke behandlet som den hardcore "formålsovertrædelse", som myndighederne i første række havde lagt op til.

Konkurransetilsynet fandt, at samarbejdet øgede gennemsigtigheden vedrørende priser mellem kæderne, og lagde navnlig vægt på, at der ofte kun var få timers forsinkelse i prisopdateringerne. Tilsynet vurderede desuden, at kæderne brugte de indsamlede prisinformationer til at teste, om konkurrenterne ville deltage i prisstigninger, ligesom den hurtige informationsudveksling gjorde det muligt for kæderne at initiere prisstigninger med begrænset risiko.

Til trods for, at parterne forstod eller blev gjort opmærksomme på, at samarbejdet var skadeligt for konkurrencen, fandt Konkurransetilsynet alligevel, at de udvidede og fortsatte adgangen til prisovervågning.  

For overtrædelsen pålagde Konkurransetilsynet en bøde på 1,3 milliarder norske kroner til Coop, 2,3 milliarder kroner til Norgesgruppen og 1,3 milliarder kroner til Rema for overtrædelsen. Dertil blev kæderne pålagt at stoppe det pågældende samarbejde samt andet samarbejde med lignende effekt.

Coop, Norgesgruppen og Rema har seks måneder til at påklage afgørelsen. 

Vores bemærkninger 

Sagen er bemærkelsesværdig, da Konkurransetilsynet har valgt at forfølge sagen som en "til følge"-overtrædelse. Den klare tendens er ellers, at konkurrencemyndighederne rundt omkring i Europa først og fremmest prioriterer "til formål"-overtrædelser, da disse overtrædelser både rummer det største potentiale for konkurrenceskadelig virkning og bevisbyrden knyttet hertil også er betydeligt mindre, fordi myndighederne ikke skal godtgøre, at en adfærd faktisk havde konkurrenceskadelige virkninger. Dette skal formentligt ses i lyset af det norske konkurrenceankenævns (Konkurranseklagenemnda) afgørelse i Bokbasen-sagen fra november 2023, hvor ankenævnet omgjorde en afgørelse, hvor Konkurransatilsynet havde klassificeret informationsudveksling som en "til formål"-overtrædelse. 

Sagen sender også i et dansk perspektiv et signal om, at foranstaltninger, der medvirker til at øge gennemsigtighed på stærkt koncentrerede markeder, kan have konkurrencebegrænsende virkninger. Samtidig er sagen dog også vidtrækkende både i tolkningen af aftalebegrebet og i vurderingen af virkningerne, og det bliver interessant at se, om parterne vælger at påklage afgørelsen.  

Læs Konkurransetilsynets pressemeddelelse om afgørelsen her.