Hvordan spiller databeskyttelse ind i konkurrenceretlige afgørelser?

Konkurrenceankenævnets kendelse af 12. juni 2024, Autobutler ApS mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sagens baggrund 

Konkurrencerådet fandt i juni 2023, at mekanikerportalen Autobutler ApS ("Autobutler") havde aftalt faste priser mellem flere hundrede værksteder. Konkret skete dette ved, at værkstederne skulle vælge, om de ville tilslutte sig Autobutlers foreslåede pris eller ej, når de tilmeldte sig Autobutlers portal. 

Ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens offentliggørelse af Konkurrencerådets afgørelse fandt styrelsen, at personnavnene hos ledende medarbejdere skulle ekstraheres i beskrivelsen af faktum, mens stillingsbetegnelserne måtte offentliggøres. Det var begrundet i, at læserne af afgørelsen skulle have nemt ved at forstå retspraksis, herunder også faktum, hvilket ifølge styrelsen ville blive svækket, hvis læserne ikke konkret kunne se, hvilke slags nøglemedarbejdere, der havde udtalt eller gjort hvad. Styrelsen lagde desuden vægt på, at stillingsbetegnelsen kan have betydning i efterfølgende erstatningssager, så skadelidte ved, hvem der kan indkaldes som vidne, og at det kan betyde, at ledende medarbejdere, der ikke har været involveret i overtrædelsen, bliver "renset". 

Autobutler klagede  til Konkurrenceankenævnet, da betegnelsen af for eksempel "administrerende direktør" eller "CFO" var personhenførbar, eftersom stillingerne var besat af de samme personer gennem hele overtrædelsesperioden. På baggrund af branchens karakteristika mente Autobutler, at medarbejdernes omdømme og personlige relationer ville blive meget påvirket af en (de facto) offentliggørelse af deres udtalelser og handlinger. Autobutler foreslog derimod, at man kunne have anvendt mindre identificerende beskrivelser, såsom "ledende medarbejder" og fortsat tilgodese hensynet om, at handlingerne og udtalelserne kom fra en nøglemedarbejder.

Konkurrenceankenævnets kendelse 

Konkurrenceankenævnet fandt, at styrelsen alene kan undtage oplysninger efter konkurrencelovgivningen, hvis det udgør tekniske forhold, herunder også drifts- og forretningshemmeligheder, hvilket stillingsbetegnelserne ikke udgør. 

I forhold til de databeskyttelsesretlige regler fandt nævnet, at stillingsbetegnelserne er personhenførbare. Dette kunne ifølge nævnet dog ikke sidestilles med personnavne, selvom stillingen kunne forbindes til specifikke personer på offentligt tilgængelige hjemmesider. Personnavne er, ifølge nævnet, som udgangspunkt uden betydning for forståelsen af en afgørelse, hvorimod stillingsbetegnelserne fortæller om den konkrete overtrædelse. Det talte for, at stillingsbetegnelserne bør deles. Derudover fandt nævnet ikke, at oplysningerne var omfattet af de mere skærpede regler om behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme, der skal foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller med lovhjemmel, der sikrer passende garantier for den pågældendes rettigheder. Det skyldtes, at alene Autobutler som juridisk person var strafsubjekt i den konkrete sag – uanset at National enhed for Særlig Kriminalitet eventuelt kunne indlede en straffesag senere.

Konkurrenceankenævnet vurderede endelig, at styrelsens behandling ikke var i strid med proportionalitets- og dataminimeringsprincippet i databeskyttelsesforordningen. Nævnet bemærkede, at styrelsens skøn måtte indrømmes en vis margin. På den baggrund fandt nævnet ikke anledning til at tilsidesætte styrelsens skøn om, at offentliggørelsen var nødvendig af hensyn til styrelsens udførelse af dens opgave i samfundets interesse. Ligeledes måtte det anses for at være proportionelt at offentliggøre stillingsbetegnelserne for at forstå, hvordan overtrædelsen konkret var foregået. Nævnet fandt desuden ikke, at offentliggørelsen var i strid med almindelige forvaltningsretlige principper, EMRK eller EU-charteret. Datatilsynet har så vidt ses ikke været inddraget i sagen.

Derfor konkluderede Konkurrenceankenævnet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke ville tilsidesætte databeskyttelsesreglerne, forvaltningsretten eller øvrige retskilder, hvis de offentliggjorde medarbejdernes titler. Nævnet fandt, at oplysningerne var nødvendige og vigtige for at sikre, at læserne kan forstå afgørelsen, som enten ikke er omfattet af de nævnte regler, og hvis de er, vægter oplysningselementet højere end øvrige (person-)beskyttelseshensyn.

Vores bemærkninger

Dette er en sjælden kendelse, der behandler samspillet mellem konkurrencelovgivningen og databeskyttelsesretten. Efter databeskyttelsesreglerne lægges der stor vægt på persondata og håndteringen heraf, men nogle gange er der andre hensyn, der vejer tungere. Det gør sig eksempelvis gældende, når der alene er tale om "ufølsomme" oplysninger såsom en stillingsbetegnelse. Offentlige myndigheder kan blandt andet offentliggøre "almindelige" personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, hvis det er nødvendigt for at udføre en opgave i samfundets interesse eller i forbindelse med offentlig myndighedsudøvelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er underlagt en retlig forpligtelse til at offentliggøre afgørelser, men det kan diskuteres, om det er "nødvendigt", at stillingsbetegnelserne offentliggøres. Hvorvidt, det er nødvendigt af hensyn til oplysningsformålet, er i første omgang op til myndighedernes skøn, men det skal ske inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Retningsgivende vil formentlig være den betydning, personoplysningerne har for sagens vurdering, og om oplysningerne er nødvendige for, at teksten er meningsgivende for læseren. Dertil skal offentliggørelsen af personoplysninger være proportional i lyset af hensynet til de involverede personer. Det er netop dette skøn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udøver, når styrelsen vurderer, at offentliggørelse af de involveredes navne ikke er relevant, men at stillingsbetegnelserne er relevant (nødvendig og proportional) for, at faktum i den konkrete sag er oplyst på en forståelig måde. Derimod forekommer styrelsens henvisning til udenforståendes mulighed for efterfølgende at rette krav mod virksomheden ikke at være en relevant overvejelse, når navnet på selskabet er offentliggjort. Hensynet til retsforfølgning er varetaget ved at offentliggøre virksomhedens navn, og yderligere sagsoplysning til brug for en tvistesag ligger umiddelbart ikke inden for rammerne af myndighedsudøvelsen, og er næppe heller i samfundets interesse i øvrigt, eftersom sagsoplysning i civile tvister hører under reglerne i den civile retspleje. 

Tidligere har domstolene og Konkurrenceankenævnet jævnligt taget stilling til spørgsmålet om fortroliggørelse af afgørelser ved oplysninger om forretningshemmeligheder, f.eks. kundeforhold, priser og rabatter, markedsposition mv. Her har praksis været, at prøveinstanserne lægger stor vægt på, at afgørelserne i videst muligt omfang skal udbrede kendskabet til praksis, og hvad der er faktum i den enkelte sag. Det er dog så vidt vides første gang, hvor en prøveinstans har prøvet lovligheden af at offentliggøre personoplysninger i konkurrenceovertrædelsessager, hvor nævnet har anlagt en lignende fortolkning ved personoplysninger som ved forretningshemmeligheder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har hurtigt taget Konkurrenceankenævnets blåstempling til sig, da de i juli 2024 offentliggjorde en vejledning om deres praksis ved fortrolighed, offentliggørelse mv. Heraf fremgår det, at styrelsen i udgangspunktet vil offentliggøre stillingsbetegnelser, medmindre der er konkrete særlige omstændigheder, der gør, at det ikke er nødvendigt eller proportionelt. Omvendt vil de i udgangspunktet ikke offentliggøre personnavne. I det tilfælde, at afgørelsen indeholder oplysninger om fysiske personers konkret strafbare forhold, vil alle personhenførbare oplysninger blive udeladt. Ud fra et databeskyttelsesretligt synspunkt forekommer disse overordnede sondringer både relevante og korrekte. Tilbage står derfor alene spørgsmålet om, hvilke oplysninger, der i en konkret sag er behov for at offentligøre og i den konkrete sag, om offentliggørelse af stillingsbetegnelser er (strengt) nødvendig i forhold til formålet om at udbrede kendskabet til den konkurrenceretlige praksis, herunder muligheden for at forstå afgørelsen. I denne sag kan det med en vis rimelighed indvendes, at offentliggørelsen formentlig ville have været lige så oplysende, hvis titlerne var erstattet med for eksempel generelle betegnelser som "ledende medarbejder", og af samme grund forekommer den konkrete afgørelse om offentliggørelse ikke nødvendigvis oplagt rigtig.

Læs Konkurrenceankenævnets kendelse her. 

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om fortrolighed her.