PostNord vinder ankesag om rabatter på det svenske postmarked

Den svenske Kammarrätten har afgjort, at PostNords nye årsvolumenrabatter fra 2015 ikke var diskriminerende. Dette selvom rabatsystemet opgjorde de såkaldte konsolidatorers rabatgivende mængder baseret på de enkelte afsendere og ikke længere samlet pr. konsolidator, hvorved konsolidatorernes rabatter blev formindsket.


BAGGRUND

I 2015 ændrede PostNord i Sverige sine årsvolumenrabatter til at skelne mellem afsendere af breve på den ene side og såkaldte konsolidatorer (der samler breve fra flere afsendere) på den anden side. Med det nye rabatsystem (en såkaldt afsendermodel) blev rabatten til konsolidatorer opgjort efter de faktiske afsenderes individuelle mængde. Det medførte, at konsolidatorer fik en lavere rabat end tidligere, hvor de blev behandlet som én samlet afsender med én stor mængde.

En række konsolidatorer fandt PostNords rabatsystem diskriminerende, og klagede derfor til de svenske konkurrencemyndigheder (Konkurrensverket) og regulatoren på postområdet (Post- og Telestyrelsen, PTS). Konkurrensverket lukkede dog i november 2015 sin sag uden at træffe afgørelse.

I december 2015 afgjorde PTS, at rabatterne stred mod kravet om ikke-diskriminering i den svenske postlov, og PostNord blev påbudt igen at tilbyde årsvolumenrabatter til konsolidatorer opgjort på basis af konsolidatorernes samlede mængde.


EU-RETLIG PRAKSIS – BPOST-SAGEN

I vurderingen af sagen spillede EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i bpost-sagen (C-340/13) en betydelig rolle. EU-Domstolen fandt her, at den belgiske postvirksomhed bposts rabatsystem ikke var diskriminerende, selvom det på samme måde som PostNords skelnede mellem afsendere og konsolidatorer. EU-Domstolen lagde blandt andet vægt på, at formålet med bposts rabatsystem var at stimulere efterspørgslen på posttjenester – altså at øge brevmængden, hvilket kun de faktiske afsendere kan gøre. På den baggrund fandt EU-Domstolen, at konsolidatorer og afsendere ikke befandt sig i en sammenlignelig situation for så vidt angik målet med bposts rabatsystem, og at der dermed ikke var tale om diskrimination.


PTS' VURDERING

PTS lagde i PostNord-sagen vægt på, at PostNord – i modsætning til bpost – befandt sig i konkurrence med flere andre postvirksomheder. Ifølge PTS betød konkurrencesituationen på det svenske postmarked, at formålet med PostNords årsvolumenrabatter var at vinde markedsandele fra konkurrerende postvirksomheder, og altså ikke som i bposts tilfælde at stimulere den samlede efterspørgsel på markedet. På det grundlag vurderede PTS, at konsolidatorer og afsendere var i samme situation, og at PostNords rabatsystem dermed var diskriminerende.


DOMSTOLENE UNDERKENDTE EFTERFØLGENDE PTS' AFGØRELSE

Afgørelsen fra PTS blev efterfølgende underkendt af den svenske Förvaltningsrätten i juni 2016. PTS ankede dommen, men Kammarrätten stadfæstede dommen i december 2016. Både Förvaltningsrätten og Kammarrätten vurderede, at formålet med PostNords årsvolumenrabatter fortsat var at stimulere efterspørgslen på posttjenester, selvom PostNord var i konkurrence med flere andre postvirksomheder. På det grundlag befandt konsolidatorer og afsendere sig ikke i en sammenlignelig situation, og der var dermed ikke tale om diskrimination – netop som i bpost-sagen.

Sagen blev afgjort efter den sektorspecifikke regulering af postområdet, men der er klare paralleller til konkurrencereglerne om diskrimination og de økonomiske betragtninger, der anlægges i denne forbindelse.

 

---