Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Politisk aftale tager initiativ til at stramme tilbudspligten

En række politiske partier indgik den 15. maj 2023 en politisk aftale om bygge- og boligpolitiske indsatser. I aftalen indgår blandt andet en stramning af reglerne for, hvornår lejelovgivningens regler om tilbudspligt bliver udløst. Vi stiller i denne nyhed skarpt på de påtænkte ændringer, og hvilke konsekvenser ændringerne vil have for fremtidige ejendomstransaktioner.

Udgivet af

En række partier har indgået en boligpolitisk aftale om stramning af reglerne om tilbudspligt - et tema som i en længere periode har været på den politiske dagsorden.


Allerede i januar 2020 varslede den forhenværende regering med den politiske aftale "Initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger" ændringer i lejelovens regler om tilbudspligt.


Det udmøntede sig i et udkast til lovforslag i 2022, der skulle medføre, at tilbudspligt ville blive udløst ved et kontrolskifte - også højere oppe i selskabsstrukturen end på ejendomsselskabs-niveau. Der var tale om et ganske indgribende - og nok ikke så hensigtsmæssigt/operationelt - udkast til lovforslag, som heller ikke blev fremsat endeligt.

Hvad er tilbudspligt?

Tilbudspligt indebærer, at udlejeren - i ejendomme, der helt eller delvis anvendes til beboelse - skal tilbyde lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen bliver overdraget til anden side. Tilbudspligten gælder endvidere ved overdragelse af kapitalandele i ejendomsselskabet, som ejer ejendomme, når erhververen herved opnår majoriteten af stemmerne i ejendomsselskabet.


De ejendomme, som er omfattet af reglerne om tilbudspligt, er ejendomme:


  • der udelukkende bliver anvendt til beboelse, og som indeholder mindst seks beboelseslejligheder
  • der ikke udelukkende bliver anvendt til beboelse (eksempelvis erhverv), og som indeholder mindst 13 beboelseslejligheder.

Den påtænkte stramning af reglerne om tilbudspligt

Den boligpolitiske aftale, som pt. er lagt på bordet, har til formål at sikre, at tilbudspligten bliver udløst, når der afstås en majoritet af stemmer i ejendomsselskabet, selvom ingen af de enkelte erhververe opnår majoriteten af stemmer i ejendomsselskabet.


Baggrunden for den påtænkte ændring er den såkaldte Six Pack-dom. I dommen fastslog Højesteret, at ordlyden i lejelovens nugældende regler om tilbudspligt skal forstås således, at en erhverver skal have opnået stemmemajoritet, for at tilbudspligten aktualiseres. Det er denne retstilstand, man nu ønsker at ændre med et lovindgreb.


Det lader således til, at der ikke i øvrigt skal ændres ved den nuværende retstilstand, herunder i relation til muligheden for kontrolskifte højere oppe i ejerstrukturen end på ejendomsselskabs-niveau, uden at dette udløser tilbudspligt.


Vores kommentarer

Vi følger udviklingen inden for området tæt og holder særligt øje med fremtidige lovforslag vedrørende stramning af tilbudspligt.  


Hvis du har spørgsmål, ønsker en uformel drøftelse en-til-en eller har behov for rådgivning om overdragelse af kapitalandele, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Tilslutningsbidrag for spildevand
Tilslutningsbidrag for spildevand
06/07/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
04/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Kontraktret, Retssager og voldgift
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted