Politisk aftale mellem Parlamentet og Rådet om CSDDD

Ordlyden af aftalen er endnu ikke offentliggjort. Det fremgår dog af pressemeddelelser fra Parlamentet og Rådet, at aftalen indeholder rammerne for direktivets anvendelsesområde, klarlægger ansvaret for virksomheder, der ikke overholder pligterne i direktivet, definerer sanktioner og indeholder en udtømmende liste over de rettigheder og forbud, som de omfattede virksomheder skal respektere.

Derudover er det oplyst, at direktivet kommer til at fastsætte regler for de omfattede virksomheders forpligtelser i relation til faktiske og potentielle negative indvirkninger på miljøet og menneskerettighederne - både ved egne, datterselskabers og forretningsforbindelsers aktiviteter.

Det vil desuden blive et krav, at de omfattede virksomheder vedtager en plan, der sikrer, at deres forretningsmodel og -strategi er forenelig med Parisaftalen.

Parlamentet har fået forhandlet igennem, at virksomheder med over 1.000 ansatte vil modtage økonomiske fordele (”financial benefits”) for at implementere en sådan plan, om end det ikke er nærmere uddybet, hvad disse økonomiske fordele går ud på.

Direktivets anvendelsesområde

Ifølge aftalen kommer CSDDD til at finde anvendelse på følgende virksomheder:

• EU-virksomheder med over 500 ansatte og en global nettoomsætning på over 150 mio. euro.
• EU-virksomheder med over 250 ansatte og en nettoomsætning på over 40 mio. euro, hvis mindst 20 mio. euro er genereret i nærmere såkaldte ”højrisiko sektorer”, som blandt andet indeholder tekstilbranchen, landbrug og fødevareproduktion.
• Ikke-EU-virksomheder med en nettoomsætning i EU på over 150 mio. euro tre år efter direktivets ikrafttræden.

Kommissionen offentliggør en liste over de ikke-EU-virksomheder, der bliver omfattet af direktivet.

Den finansielle sektor

Den finansielle sektor bliver foreløbigt ikke omfattet af direktivet, men der indsættes en revisionsbestemmelse, der giver mulighed for at inkludere den finansielle sektor senere.

Værdikæde eller etablerede forretningsforbindelser?

Som ventet indebærer aftalen, at virksomhedernes ansvar skal omfatte deres ”værdikæde” – både ”upstream” og delvist ”downstream”. Dermed kommer due diligence-forpligtelserne til, udover virksomhederne selv, at gælde virksomhedernes forretningsforbindelser i ”upstream”, eksempelvis leverandører, transportører mv., og ”downstream”, eksempelvis distribution og genbrug/bortskaffelse.

Tilsyn, sanktioner og ansvar

CSDDD vil indeholde både administrative håndhævelsesregler og regler om civilretligt ansvar.

De administrative håndhævelsesregler administreres af en national tilsynsmyndighed, der kan udstede påbud, forbud og bøder, ligesom afgørelser kan offentliggøres med angivelse af  virksomhedens navn (”naming and shaming”). Ved økonomiske sanktioner skal virksomhedens omsætning tages i betragtning, og der kan pålægges bøder på op til fem procent af virksomhedens nettoomsætning på verdensplan.

De omfattede virksomheder kan desuden gøres erstatningsansvarlige for skader som følge af manglende overholdelse af direktivforpligtelserne. Erstatningskrav kan fremsættes både af skadelidte personer, men også af eksempelvis fagforeninger og civile organisationer, såsom NGO’er, på vegne af de skadelidte. Det er aftalt, at der skal gælde en forældelsesfrist på fem år for sådanne krav.

Udover disse sanktioner vil overholdelsen af forpligtelserne efter CSDDD også blive kvalificeret som et kriterie for tildelingen af offentlige bevillinger og udbud.

Næste skridt frem imod vedtagelsen og implementeringen

Den politiske aftale skal nu godkendes og vedtages formelt i Parlamentet og Rådet, før CSDDD kan vedtages endeligt. Det forventes, at direktivet vil vedtages i EU-regi før EU-valget i juni 2024.

Direktivet forventes at blive sat i kraft trinvis, som det kendes fra CSRD, og at de første virksomheder pålægges forpligtelser fra 2027.

Bech-Bruuns kommentar

Der er efter vores opfattelse ikke tvivl om, at CSDDD vil få mindst lige så stor betydning for danske virksomheder som CSRD. Den største forskel er nok, at CSDDD ikke kun vil have effekt på de virksomheder, der er direkte omfattet, men også alle disse virksomheders samarbejdspartnere.

Dernæst er CSRD ikke helt uvant for de virksomheder, der siden årsskiftet og i de kommende år skal til at rapportere efter CSRD. CSDDD stiller helt nye krav til virksomhedernes ESG-planlægning og undersøgelser af både egne og samarbejdspartneres forhold, og som man kan læse i ovenstående, så kan det have meget vidtgående konsekvenser ikke at overholde CSDDD.

Vi følger naturligvis udviklingen meget nøje og står parat til at bistå med alle forhold inden for CSDDD og CSRD.