Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Password beskyttelse for kapitalselskaber

Alle med et NemID kan foretage ændringer i din virksomheds oplysninger, hvis du ikke har valgt passwordbeskyttelse på Virk.dk. Vælg derfor passwordbeskyttelse NU for at undgå svindel. Læs mere her.

Udgivet af

Misbrug på virk.dk

Myndighederne modtager en stigende antal henvendelser fra virksomhedsejere, som er udsat for misbrug af adgange til virksomheden via Virk.dk/indberet. Kriminelle benytter NemID typisk fra en stråmand til at ændre i virksomhedens registrerede forhold ved Erhvervsstyrelsen, eksempelvis ved at indsætte en fremmed person som direktør og tegningsberettiget.

Hent sparring og rådgivning fra Focus Advokaters afdeling for selskabsret.

Hent sparring og rådgivning fra Focus Advokaters afdeling for selskabsret.

Eksempelvis oplevede et bryggeri så sent som i december 2021 et misbrug, hvor der var bestilt spiritus for millioner, og tilbage i 2014 oplevede Google Danmark, at en 19-årig dreng havde indsat sig som direktør og nåede at få erhvervet sig et nyt kreditkort og brugt over 600.000 kr.


Ved at registrere sig selv som ejere eller direktører, opnår de kriminelle at kunne legitimere sig på selskabets vegne, og det giver mulighed for at indgå aftaler og potentielt få adgang til selskabets konti, eller i øvrigt udøve pression på virksomheden med henblik på at få penge.


Typisk har det været virksomheder inden for tobaks- og spiritusindustrien, som har oplevet ”kapring” af selskabet, men alle selskaber er potentielt i farezonen.


Konsekvenser

Det er både ulovligt og potentielt strafbart at ændre i en virksomheds registrerede forhold uden fornøden legitimation. På trods af at du som ejer automatisk får sendt en besked i e-boks ved ændringer i dit selskab, kan det stadig vise sig problematisk, hvis svindlere for eksempel foretager ændringerne senere på aftenen, op til weekender eller helligdage, hvor beskederne måske ikke tjekkes. Og i det tidsrum der pågår, fra virksomhedens ejere og ledelse opdager gerningen, til det bliver anmeldt og håndteret af myndighederne, kan gerningsmændene nå at foretage mange handlinger til skade for virksomheden, særligt i en digital tidsalder, hvor handler kan gennemføres og forskellige former for låneforpligtelser pådrages meget nemt og hurtigt online.


Beskyt dit selskab

Ved at oprette et password på Virk.dk kan du selv alene bestemme, hvem der kan ændre i virksomhedens oplysninger. Dermed kan du bestemme, at ændringerne kun kan registreres af personer, som kender det valgte password.


I den forbindelse skal du dog være opmærksom på, at password begrænser fleksibiliteten i forhold til registreringerne. Ved brugen af for eksempel rådgivere, advokater eller revisorer begrænses fleksibiliteten, da det vil være nødvendigt at dele passwordet med tredjemænd, som virksomheden ønsker, skal have adgang til at foretage registreringer på selskabets vegne, i stedet for at de blot umiddelbart selv kan foretage ændringerne.


Sådan opretter du et password

For at oprette et password for virksomheden skal du være tegningsberettiget eller være virksomhedens NemID-administrator. Passwordet kan oprettes gratis på Virk.dk.


Focus Advokater anbefaler

Focus Advokater anbefaler, baseret på den praksis som foreligger og på de væsentlige konsekvenser, som et misbrug kan have, at alle virksomheder indfører en passwordbeskyttelse på Virk.dk, så misbrug undgås i videst muligt omfang.


Træk på vores ekspertise

Har du spørgsmål eller brug for sparring/rådgivning omkring håndteringen af din virksomheds registreringer og sikkerhed, er du velkommen til at kontakte Focus Advokaters afdeling for selskabsret.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
14/09/2026
IT-ret, Kontraktret, Øvrige
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted