Overskudsvarme – et vigtigt værktøj til at nå vores klimamålsætning

I en analyse fra Skatteministeriet er det vurderet, at der er et potentiale på 12,5 PJ overskudsvarme, der ikke bliver udnyttet. Den mængde overskudsvarme vil kunne forsyne 128.000 standard enfamilieshuse med fjernvarme. Men hvorfor udnyttes potentialet ikke bare? Det kan der være mange årsager til, og nogen af disse årsager skal findes i de juridiske rammevilkår omkring udnyttelse og salg af overskudsvarme.

Vi har igennem de seneste år været rådgiver på mange overskudsvarmeprojekter, både som rådgiver for virksomhederne og som rådgiver for fjernvarmen. I denne artikel deler vi vores erfaringer og sætter fokus på nogen af de juridiske forhold, som er vigtige at tage i betragtning i forbindelse med overskudsvarmeprojekter.

Varmeforsyningsloven – den grundlæggende ramme

Den grundlæggende ramme for et overskudsvarmeprojekt er varmeforsyningsloven, hvoraf bestemmelserne om prisfastsættelse af varme fra kollektive varmeforsyningsvirksomheder til brug for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand fremgår. Varmeforsyningsloven er en maksimalprislov, idet loven fastsætter de priser, der maksimalt kan opkræves. Udgangspunktet er, at varmeprisen er omkostningsbestemt, da udelukkende nødvendige omkostninger til lovbestemte formål kan indregnes i prisen. Derved er de kollektive varmeforsyningsvirksomheder og de varmeproducenter, der leverer varme hertil, underlagt et vist krav om omkostningseffektivitet. Denne vurdering er underlagt et subjektivt skøn, jf. den administrative praksis.

Opgørelse af en omkostningsbestemt varmepris er ikke uden udfordringer, når varmeproducenten er en industrivirksomhed, hvis primære formål ikke er at producere varme. I overskudsvarmeprojekter vil varmeprisen derfor typisk blive opgjort på baggrund af substitutionsprincippet, jf. administrativ praksis. Substitutionsprincippet er udtryk for varmemodtagerens nødvendige omkostninger ved køb eller produktion af varme, når der er flere forsyningsalternativer. I udgangspunktet vil substitutionsprisen derfor være den samme som varmeprisen beregnet efter varmeforsyningsloven.

Substitutionsprincippet indebærer, at en kollektiv varmeforsyning ikke må betale mere for varmeleverancen en den laveste af tre prisalternativer:

• Varmeleverandørens omkostningsbestemte pris, inkl. et eventuelt overskud
• Varmemodtagerens egenproduktionspris ved selv at producere varmen
• Varmepris ved køb af en tilsvarende varmemængde fra tredjemand

Der er derfor flere forhold, der skal inddrages ved opgørelse og vurdering af substitutionsprisen i forbindelse med et overskudsvarmeprojekt. Udover de faktiske omkostningsforhold ved både varmeleverandøren og varmemodtageren skal den kollektive varmeforsynings varighedskurve også inddrages i vurderingen af substitutionsprisen, da den kan variere hen over året, afhængig af de faktiske forsyningsforhold.

Ved anvendelse af substitutionsprisen er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at et anlæg kan danne grundlag for beregning af en substitutionspris. Der skal bl.a. være tale om et eksisterende (fysisk) anlæg med tilstrækkelig kapacitet. Derved skal der ske en nærmere vurdering af, hvilken varme den udnyttede overskudsvarme skal substituere, da der ud fra en omkostningsoptimering først skal ske erstatning af varmen fra den dyreste leverandør – den billigste, eksisterende varmekilde skal vælges først. Derfor vil substitutionsprisen ofte ikke være  en fast størrelse, men en variabel størrelse bestemt af de faktiske forsyningsforhold hen over året.

Afgiftsmæssige forhold – en forvirrende jungle

Et priselement og derved et vigtigt forhold i et overskudsvarmeprojekt er overskudsvarmeafgiften, en udskældt afgift som i de seneste år har ”levet” et omtumlet liv.

Udgangspunktet i afgiftslovgivningen er, at der ikke kan opnås afgiftsgodtgørelse af energi anvendt til rumopvarmning og varmt vand, herunder leverancer til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Når en virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces, hvortil der er opnået afgiftsgodtgørelse, skal der opgøres og betales overskudsvarmeafgift for at tage højde for skiftet i den afgiftsmæssige kvalifikation af energien.

Politisk er der stor fokus på overskudsvarmereglerne, og af flere omgange er de blevet ændret. Udnyttelse af overskudsvarme til salg er afgiftspligtig hele året, og hovedreglen er, at der skal betales overskudsvarmeafgift baseret på en afgiftssats pr. GJ. Afgiften er dog maksimeret til 33% af vederlaget, jf. den såkaldte vederlagsbestemmelse. Derudover findes der særlige opgørelsesmetoder, bl.a. ved udnyttelse af overskudsvarme ved hjælp af en varmepumpe.

Indtil 1. januar 2021 var både el- og brændselsbaseret overskudsvarme afgiftspligtigt, men med ændringerne i elafgiften med virkning fra 1. januar 2021 er elbaseret overskudsvarme nu afgiftsfrit.

Brændselsbaseret overskudsvarme er fortsat afgiftspligtigt. Sidste år blev der indgået en politisk aftale, der betyder, at visse typer af brændselsbaseret overskudsvarme bliver fritaget for afgift, hvis overskudsvarmen var certificeret. Fritagelsen skulle gælde ved siden af en anden ændring af reglerne for beskatning af den brændselsbaserede overskudsvarme, der skulle omlægge afgiften fra en vederlagsbestemt afgift til en fast afgift.

Den politiske aftale er imidlertid stadig ikke udmøntet i et lovforslag, og derfor gælder vederlagsbeskatningen forsat for brændselsbaseret overskudsvarme.

De mange ændringer, manglende regler for en certificeringsordning og politiske udmeldinger giver anledning til usikkerhed omkring de afgiftsmæssige rammevilkår for overskudsvarme. I overskudsvarmeprojekter skal man derfor forsøge at tage højde for disse usikkerheder og indarbejde forskellige scenarieberegninger i projekteringsfasen samt at tage stilling til effekterne af eventuelt bristede forudsætninger for et overskudsvarmeprojekt. Afgiftsændringerne har også betydning for eksisterende overskudsvarmeaftaler, hvor der kan være behov for justering af aftalegrundlaget og i visse tilfælde behov for en decideret genforhandling.

CO2-kvoter – indvirkning på et overskudsvarmeprojekt

Tildeling af CO2-kvoter til de kvoteregulerede virksomheder sker i overensstemmelse med EU’s kvotedirektiv, FAR-forordningen og den relevante danske lovgivning til implementering af EU-lovgivningen.

Kvotetildelingen sker i en prioriteret rækkefølge efter:

• Produktbenchmark, jf. bilag 1 til FAR-forordningen
• Varmebenchmark, herunder fjernvarme, når der er tale om målelig varme
• Brændselsbenchmark (opsamlingsbenchmark)

Kvotetildelingen sker på baggrund af delinstallationer og disses indplacering i forhold til de ovennævnte benchmark.

Ifølge reglerne for tildeling af gratis CO2-kvoter i perioden 2021-2025 berettiget udnyttelse af overskudsvarme til gratis CO2-kvoter. Det betyder, at kvoteomfattede virksomheder kan få tildelt gratis CO2-kvoter for den udnyttede overskudsvarme fra deres produktionsprocesser, der leveres til fjernvarmenettet. Tildeling sker på baggrund af varmebenchmark, som er sat til 62,3 CO2-kvoter pr. TJ varme, og med en faktor 30. Tildelingen vil derfor være 18,69 kvoter pr. TJ varme, svarende til ca. 0,067 kvoter pr. MWh varme.

Pt. ligger CO2-kvoteprisen på ca. 55 euro pr. tons, hvilket svarer til ca. 410 DKK. Den økonomiske værdi pr. MWh varme ligger derfor lige nu på omkring 27,47 DKK, hvilket – afhængig af overskudsvarmeprojektets størrelse – kan være en væsentlig faktor i forhandlingsprocessen.

Tildelingen af gratiskvoter for de første 2 år sker på baggrund af det faktiske aktivitetsniveau og derefter på baggrund af disse to års historiske aktivitetsniveau. Med denne tildelingsmekanisme vil der være en forsinkelse i tildelingen af gratiskvoter, da effekten først vil slå igennem 1½-2 år efter indberetningen af årlige aktivitetsniveauer.

CO2-kvoter som følge af overskudsvarmeprojekter skal håndteres i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser og bekendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion.

Kommercielle betragtninger

I overskudsvarmeprojekter vil der altid være kommercielle betragtninger, der skal inddrages og tages højde for i forhandlingsprocessen.

Et væsentligt parameter er at sikre tilbagebetalingen af investeringen, uanset hvilken part der afholder investeringsomkostningerne. Tilgangen til investering er dog meget forskellig for parterne, om end begge parter har et begrænset investeringsbudget, og der altid sker en prioritering af investeringerne.

Varmeleverandøren (industrivirksomheden) har ofte krav om kort tilbagebetalingstid og høj intern rente, mens varmemodtageren (den kollektive varmeforsyning) ofte accepterer en lang tilbagebetalingstid og har krav om lav varmepris. Disse udfordringer kan håndteres på forskellig vis, f.eks. ved aftagerpligt på varmen eller uopsigelighed i en vis periode. Der kan også arbejdes med forskellige former for reguleringsmekanismer, som sikrer en konkurrencedygtig pris på den udnyttede overskudsvarme i projektet over en fleksibel uopsigelighedsperiode. Dette kan være særligt relevant i overskudsvarmeprojektet, hvor elforbrug indgår som en stor del af omkostningsbasen, henset til eventuelle prisstigninger på elektricitet som følge af justering i netvirksomhedernes økonomiske ramme.

Det er derved muligt at arbejde med en prisdannelse, hvor der tages højde for de forskellige parametre, der spiller ind på prisdannelsen – og ikke en fast prisdannelse over en lang periode. Det vigtigste er, at prisdannelsen sker i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser, særligt substitutionsprincippet.

Afslutning

I overskudsvarmeprojekter er der mange parametre, der skal inddrages, og derfor kan projekter også nemt bliver uoverskuelige og i værste fald ende med at være en god idé i skrivebordsskuffen.

Det er vores erfaring fra de forskellige overskudsvarmeprojekter – og derved vores bedste råd, at der fra start af skabes et forhandlingsmiljø, hvor der spilles med åbne kort, og hvor der altid søges løsninger, der giver fordele til alle parter.

På den måde bliver der fra start skabt en spilleplade, hvor det er muligt at arbejde med de forskellige problemstillinger, i fællesskab og til begge parters bedste. Det er vores erfaring, at der med den tilgang opnås de bedst mulige resultater.