Ophavsretten beskytter ikke mod parodier

Ophavsmænd skal respektere, at deres værker bliver brugt af andre, hvis værkerne bliver brugt som led i en parodi. Det er resultatet af en dom fra EU-Domstolen, som samtidig fastslår, at ”parodi” er et fælleseuropæisk begreb.

EU-Domstolen har i en sag om brug af en ophavsretligt beskyttet tegning i en kalender afgjort, at værk kan bruges uden ophavsmandens samtykke, hvis brugen af værket er udtryk for en parodi.

Sagen vedrørte en bestemmelse i ophavsretsdirektivet (også kaldet Infosocdirektivet). Det følger af denne, at medlemsstater i EU kan indføre en undtagelse til ophavsmandens eneret til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, hvis der er tale om parodi eller karikatur.

EU-Domstolen har samtidig slået fast, at begrebet ”parodi” er et EU-retligt begreb indenfor ophavsretten. Begrebet skal derfor fortolkes ensartet inden for EU.

Præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen
De belgiske domstole forelagde følgende tre præjudicielle, altså fortolkningsmæssige, spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Er begrebet ”parodi” et selvstændigt EU-retligt begreb?


2. Hvis ja, skal en parodi opfylde følgende betingelser eller have følgende kendetegn:
   
   
   
   • Have sin egen originale karakter (originalitet)?
   
   
   • På en sådan måde, at parodien ikke med rimelighed kan tilskrives ophavsmanden til originalværket
   
   
   • Have til formål at more eller latterliggøre, uanset om den eventuelle kritik, der herved udøves, rammer originalværket eller nogen anden genstand eller person
   
   
   • Angive kilden til det parodierede værk?
   
   
   
   


3. Skal et værk derudover også opfylde andre betingelser eller have andre kendetegn for at kunne betegnes som en parodi?

Ophavsmanden havde gjort gældende, at undtagelsen om lovlig anvendelse af et eksisterende værk som led i en parodi  forudsætter et kritisk sigte, at parodien af tegningen fremtræder som original, har en humoristisk ånd og har til formål at latterliggøre originalværket og ikke overtage flere figurative elementer fra originalværket end strengt nødvendigt for at skabe parodien.

Det var endvidere gjort gældende, at der var tale om et diskriminerende budskab, som ophavsmanden til originalværket havde en selvstændig interesse i ikke at blive associeret med.


EU-Domstolens afgørelse: Rettighedshavere skal respektere parodi

I forhold til det første spørgsmål lagde EU-Domstolen til grund, at ”parodi” i ophavsretlig kontekst udgør et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i EU.

EU-Domstolen besvarede spørgsmål to og tre samlet:

En ”parodi” er ifølge EU-Domstolen kendetegnet ved, at det skal minde om det eksisterende værk samtidig med, at det skal udvise synlige forskelle. Endvidere er det et krav, at der er tale om udtryk for humor eller en latterliggørelse.

Der opstilles ikke et krav om, at det humoristiske eller latterliggørende element skal være rettet mod originalværket selv, ligesom der heller ikke er noget krav om, at parodien skal have egen originale karakter udover kravet om ”synlige forskelle”.

Domstolen synes ikke at tage endelig stilling til, hvornår de ”synlige forskelle” bliver så store, at der er tale om et selvstændigt værk. Der må her skulle lægges vægt på, at at parodien stadigvæk skal vække forestilling om et eksisterende værk. Det må dog tænkes i praksis at få mindre betydning, da parodier som oftest har som mål at ligne et allerede eksisterende værk, men i en karikeret version.

EU-Domstolen fastslår også, at en parodi skal respektere en rimelig balance mellem på den ene side ophavsmandens interesser, og på den anden side den generelle ytringsfrihed. I den forbindelse påpeger EU-Domstolen, at ophavsmanden, har en legitim interesse i ikke at blive associeret med budskaber, der ikke respekterer EU-rettens regler om ligebehandling uanset race, hudfarve, etnisk oprindelse m.v.

De belgiske domstole, som skal træffe afgørelse i den konkrete sag, har endnu ikke truffet endelig afgørelse.


Sagen kort:
Et medlem af det belgiske nationalistiske parti ”Vlaams Belaang” uddelte i 2011 kalendere. På forsiden af kalenderne var der en tegning, der mindede om en eksisterende tegneserie. Den oprindelige tegning viser en person, der kaster mønter til en gruppe mennesker, der forsøger at samle mønterne sammen. I den omtvistede kalender er det den lokale borgmester, der kaster mønter ud til en række mørklødede personer med slør. Begge tegninger har den originale overskrift ”Den Vilde Velgører”, ligesom at resten af den originale tegning var bibeholdt i parodien.

Ejerne af ophavsretten til den tegneserien fandt, at kalenderen udgjorde en krænkelse af ophavsrettighederne til originalværket og anlagde retssag ved førsteinstansretten i Bruxelles, hvor de fik medhold.

Det var ubestridt, at tegningen var en gengivelse af det originale ophavsretligt beskyttede værk.

Dommen blev anket af sagsøgte med påstand om, at den omtvistede anvendelse af den originale tegning var udtryk for en lovlig parodi tilladt efter belgisk ret. Den belgiske ankeinstans besluttede at forelægge EU-domstolen de ovennævnte præjudicielle spørgsmål, og dommen blev afsagt den 3. september 2014.


Sagens betydning fremadrettet:
Sagen stadfæster et langt stykke hen ad vejen, hvad der har været almindeligt antaget i dansk ret i mange år – nemlig at der er adgang til at benytte ophavsbeskyttede værker som led i parodier og travestier, uden at det strider mod ophavsmandens respektret.

Det interessante ved afgørelsen er, at der nu er et fælleseuropæisk begreb for parodi i relation til ophavsretten. Herunder at Domstolen særskilt tager stilling til ophavsmandens legale interesse i ikke at blive associeret med budskaber, der strider mod EU-rettens forbud mod diskrimination.

Dommen vil således ikke ændre retsstillingen i Danmark, men giver derimod en række principper for, hvordan parodier i fremtiden skal vurderes i relation til ophavsbeskyttede værker.

---