Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet

Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
IUNO logo
Højesteret har i to nye sager taget stilling til, hvad der gælder, når medarbejdere besvimer på arbejdet. I begge sager kunne skaderne anerkendes som arbejdsskader. Besvimelserne skete imens, at medarbejderne var i gang med at udføre deres arbejde. Det var uden betydning, om arbejdet rent faktisk var årsag til besvimelserne.

Højesteret har afgjort to nye sager om medarbejdere, der besvimede på deres arbejdspladser.


I den ene sag sad en lægestuderende, der var i praktik, på en taburet og overværede en undersøgelse af en patient, da hun pludseligt besvimede. Den lægestuderende faldt ned fra taburetten og slog sit hoved og fod. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte hendes personskade i form af en hjernerystelse samt et brud på foden, som en arbejdsskade.


I den anden sag sad en medarbejder og arbejdede på sin pc på sin arbejdsplads i en IT-virksomhed, da hun pludseligt besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet og fik posttraumatisk hovedpine. Ankestyrelsen anerkendte personskaden i form af posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade.


Spørgsmålet i sagerne var, om der var grund til at tilsidesætte afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om medarbejdernes arbejdsskader.


Det var nok, at ulykken skete under arbejdet

I begge sager kom Højesteret frem til, at medarbejdernes besvimelser medførte personskader, og at besvimelserne var ulykker efter arbejdsskadesikringsloven. Medarbejderne var i gang med at udføre deres arbejde, da besvimelserne skete. Højesteret fandt derfor, at deres personskader var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet var foregået under. Det gjaldt, selv om parterne i sagerne var enige om, at selve arbejdet ikke var årsag til besvimelserne. 


Højesteret slog fast, at medarbejdernes personskader – uanset årsagen til besvimelserne – måtte forbindes med medarbejdernes arbejde eller de forhold, arbejdet var foregået under. Det var ikke relevant, om medarbejderne ville være kommet lige så alvorligt til skade, hvis besvimelserne var sket andre steder end på arbejdspladsen.


Højesteret tilsidesatte ikke afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om medarbejdernes arbejdsskader.


IUNO mener

Med Højesterets afgørelser er det nu afklaret, at det ikke har betydning for anerkendelse af medarbejderes arbejdsskader, om de er kommet til skade på grund af det arbejde, de er i gang med. Årsagen til skaden er altså ikke vigtig. Det relevante er, om medarbejderne er i gang med at udføre deres arbejde, når de kommer til skade. 


IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, om medarbejdere er tilstrækkeligt sikret mod ulykker, der kan ske under arbejdet. Hvis medarbejdere kommer til skade, mens de udfører deres arbejde, kan ulykken anerkendes som en arbejdsskade, uanset om det er selve arbejdet, der er årsag til ulykken. Hvis virksomheder samtidigt kan bebrejdes for ulykken, fordi de har tilsidesat deres arbejdsmiljømæssige pligter, kan de blive erstatningsansvarlige.  


[Højesterets domme af 11. oktober 2023 i sagerne BS-50589/2022-HJR og BS-51368/2022-HJR]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Produktsikkerhedsforordningen
Produktsikkerhedsforordningen
31/10/2024
EU-ret, Forsikring og erstatning
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
04/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted