Højesteret har i to nye sager taget stilling til, hvad der gælder, når medarbejdere besvimer på arbejdet. I begge sager kunne skaderne anerkendes som arbejdsskader. Besvimelserne skete imens, at medarbejderne var i gang med at udføre deres arbejde. Det var uden betydning, om arbejdet rent faktisk var årsag til besvimelserne.
Højesteret har afgjort to nye sager om medarbejdere, der besvimede på deres arbejdspladser.
I den ene sag sad en lægestuderende, der var i praktik, på en taburet og overværede en undersøgelse af en patient, da hun pludseligt besvimede. Den lægestuderende faldt ned fra taburetten og slog sit hoved og fod. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte hendes personskade i form af en hjernerystelse samt et brud på foden, som en arbejdsskade.
I den anden sag sad en medarbejder og arbejdede på sin pc på sin arbejdsplads i en IT-virksomhed, da hun pludseligt besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet og fik posttraumatisk hovedpine. Ankestyrelsen anerkendte personskaden i form af posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade.
Spørgsmålet i sagerne var, om der var grund til at tilsidesætte afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om medarbejdernes arbejdsskader.
Det var nok, at ulykken skete under arbejdet
I begge sager kom Højesteret frem til, at medarbejdernes besvimelser medførte personskader, og at besvimelserne var ulykker efter arbejdsskadesikringsloven. Medarbejderne var i gang med at udføre deres arbejde, da besvimelserne skete. Højesteret fandt derfor, at deres personskader var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet var foregået under. Det gjaldt, selv om parterne i sagerne var enige om, at selve arbejdet ikke var årsag til besvimelserne.
Højesteret slog fast, at medarbejdernes personskader – uanset årsagen til besvimelserne – måtte forbindes med medarbejdernes arbejde eller de forhold, arbejdet var foregået under. Det var ikke relevant, om medarbejderne ville være kommet lige så alvorligt til skade, hvis besvimelserne var sket andre steder end på arbejdspladsen.
Højesteret tilsidesatte ikke afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om medarbejdernes arbejdsskader.
IUNO mener
Med Højesterets afgørelser er det nu afklaret, at det ikke har betydning for anerkendelse af medarbejderes arbejdsskader, om de er kommet til skade på grund af det arbejde, de er i gang med. Årsagen til skaden er altså ikke vigtig. Det relevante er, om medarbejderne er i gang med at udføre deres arbejde, når de kommer til skade.
IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, om medarbejdere er tilstrækkeligt sikret mod ulykker, der kan ske under arbejdet. Hvis medarbejdere kommer til skade, mens de udfører deres arbejde, kan ulykken anerkendes som en arbejdsskade, uanset om det er selve arbejdet, der er årsag til ulykken. Hvis virksomheder samtidigt kan bebrejdes for ulykken, fordi de har tilsidesat deres arbejdsmiljømæssige pligter, kan de blive erstatningsansvarlige.
[Højesterets domme af 11. oktober 2023 i sagerne BS-50589/2022-HJR og BS-51368/2022-HJR]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
