Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nyt fra Finanstilsynet om bl.a. intern viden om ledelsesændringer

Kromann Reumert
01/07/2022
Nyt fra Finanstilsynet om bl.a. intern viden om ledelsesændringer
Kromann Reumert logo
Ændringer i bestyrelse og direktion kan udgøre intern viden, som et børsnoteret selskab er forpligtet til at offentliggøre i henhold til markedsmisbrugsforordningen. Finanstilsynet har sendt udkast til vejledning om ledelsesændringer i høring. Udkastet indeholder hjælpsom vejledning til, hvordan selskaberne skal forholde sig til ledelsesændringer. Herudover har Finanstilsynet udsendt nyt om blandt andet kompleks regnskabshistorie i prospekter og insiderlister.

Udkast til vejledning om intern viden om ledelsesændringer

Markedsmisbrugsforordningens artikel 17 forpligter børsnoterede selskaber til at offentliggøre intern viden hurtigst muligt, medmindre offentliggørelsen kan udsættes. Ændringer i selskabets ledelse er et eksempel på oplysninger, der kan udgøre intern viden. Finanstilsynet har den 21. juni 2022 sendt udkast til en vejledning om intern viden om ledelsesændringer i høring.


Oplysninger om ændring i ledelsen skal opfylde tre overordnede betingelser for at udgøre intern viden:


  1. Oplysningerne skal være tilstrækkeligt præcise, det vil sige, at der enten skal være truffet en reel beslutning om ledelsesændring, eller at det skal være overvejende sandsynligt, at ledelsesændringen vil ske. Udkastet til vejledning indeholder fire eksempler på ansættelses- og afskedigelses/opsigelsesprocesser, og hvornår oplysningerne i løbet af en sådan proces vil udgøre intern viden.
  2. Oplysningerne skal være ikke-offentliggjorte.
  3. Oplysningerne skal være kurspåvirkende. Ved denne vurdering kan der ifølge udkastet til vejledning blandt andet lægges vægt på personens stilling, om personen er særlig vigtig for selskabet, hvor lang tid personen har været ansat hos selskabet, og om selskabet har tilkendegivet, at personen er tiltænkt en særlig rolle/stilling fremadrettet. For udstedere af obligationer vil en ledelsesændring i sammenligning med en udsteder af aktier mere sjældent udgøre kursfølsom information, der skal offentliggøres i henhold til markedsmisbrugsforordningen.  


Følgende situation vil ifølge udkastet typisk udgøre intern viden:


  • Ændringer i selskabets øverste ledelse, herunder bestyrelsesformands og administrerende direktørs tiltræden eller fratræden.


Følgende situationer vil ifølge udkastet typisk ikke udgøre intern viden:


  • Bestyrelsesrokader, hvor der ikke bliver skiftet ud i bestyrelsen
  • Udpegning af et nyt menigt bestyrelsesmedlem.


Hvis en ledelsesændring udgør intern viden, skal denne offentliggøres til markedet hurtigst muligt, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 17, stk. 1. Det er alene intern viden, der direkte vedrører selskabet, som selskabet skal offentliggøre. Ifølge udkastet vil eksempelvis et ledelsesmedlems beslutning om at opsige sin stilling først udgøre direkte intern viden, der skal offentliggøres, når selskabet bliver bekendt med beslutningen (indtil da er opsigelsen ifølge vejledningen alene oplysninger, der indirekte vedrører selskabet).


Endelig indeholder udkastet eksempler på, hvornår udsættelsesadgangen kan benyttes:


  • Forhandlinger om ansættelse af et nyt ledelsesmedlem vil være en legitim grund til at udsætte offentliggørelsen.
  • Fratrædelsesforhandlinger vil kun i sjældne tilfælde kunne være en legitim grund til at udsætte.
  • Beslutninger om afskedigelse af et direktionsmedlem kan som udgangspunkt ikke begrunde en udsættelse. Bestyrelsen skal derfor sørge for at træffe beslutningen forholdsvis hurtigt, således at den kan blive offentliggjort.
  • Et ledelsesmedlems overvejelser omkring at fratræde sin stilling, som den pågældende har kommunikeret til selskabet, kan udgøre en legitim grund til at udsætte offentliggørelsen, indtil ledelsesmedlemmet har truffet en endelig beslutning.
  • Hvor selskabet har en proces om et ledelsesmedlems fratræden og sideløbende hermed en anden proces om et nyt ledelsesmedlems tiltræden, skal selskabet som udgangspunkt behandle disse forløb separat, og udsættelse vil ikke kunne ske alene under henvisning til, at der foregår en parallel proces (forudsat at begge forløb udgør intern viden). Der kan dog være en legitim grund til at udsætte ved parallelle forløb, hvis der er en indbyrdes afhængighed imellem de to processer, eksempelvis hvis bestyrelsen kun træffer beslutning om at afskedige et eksisterende direktionsmedlem, hvis der samtidig ansættes et nyt direktionsmedlem.


Hvis selskabet har en legitim grund til at udsætte, er det yderligere et krav, at udsættelsen ikke er vildledende, og at selskabet kan holde den interne viden fortrolig. Ifølge udkastet vil selskabet, når offentliggørelsen er udsat, have en forpligtelse til at sikre en vis fremdrift i forhandlingerne. Det kan eksempelvis være ved at indkalde til et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvis beslutningen er inden for selskabets kontrol (det vil sige, at det eksempelvis ikke vil være et krav, hvor den interne viden består i, at et ledelsesmedlem overvejer at opsige sin stilling, og hvor beslutningen herom udelukkende ligger hos ledelsesmedlemmet).


Udkastet til vejledning er indtil videre kun et udkast. Fristen for at afgive høringssvar til udkastet til vejledning er den 5. august 2022. Finanstilsynet forventer at offentliggøre endelig vejledning i fjerde kvartal 2022.


Læs udkastet til vejledning


Nyt fra Finanstilsynet om kapitalmarkedsretlige emner  

Finanstilsynet udsendte den 23. juni 2022 en nyhed for kapitalmarkedsområdet, der omhandler en række emner: reglerne for udarbejdelse af erklæring om driftskapital og kompleks regnskabshistorie ved prospektudarbejdelse, insiderlister, indberetning af meddelelser i OAM og opdaterede retningslinjer fra ESMA om udsættelse af offentliggørelse af intern viden om kreditinstitutters interaktioner med tilsynsmyndigheder i forhold til institutternes kapitalgrundlag.


Finanstilsynet har blandt andet præciseret, at praksis om 25 %-ændring ved vurderingen af, om et selskab har en kompleks regnskabshistorie, ikke længere er gældende. I stedet skal selskabet og dennes rådgiver lægge vægt på kvalitative kriterier og foretage en konkret vurdering fra gang til gang. Fastlæggelsen af, om et selskab har kompleks regnskabshistorie, har typisk forholdsvis stor betydning i forhold til prospektudarbejdelsesprocessen, idet det medfører, at der i prospektet skal inkluderes oplysninger (navnlig finansielle oplysninger men også andre oplysninger) om den anden enhed, og det er derfor vigtigt at få foretaget vurderingen af eventuel kompleks regnskabshistorie tidligt i processen. I situationer, hvor der kan være tale om kompleks regnskabshistorie, skal selskabet eller dennes rådgiver kontakte Finanstilsynet, inden første udkast af prospektet sendes til godkendelse og i et oplæg redegøre for, om selskabet har kompleks regnskabshistorie eller ej.


Med baggrund i en nylig afgørelse fra de svenske myndigheder understreger Finanstilsynet, at børsnoterede selskaber har pligt til at oprette hændelsesspecifikke insiderlister, når der opstår intern viden, og at dette også gælder, når selskabet planlægger at offentliggøre den interne viden hurtigst muligt. Insiderlister skal gemmes i minimum fem år.


Læs Finanstilsynets nyhed

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted