Nyt direktiv øger beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder og knowhow

Den 27. maj 2016 blev forslaget til direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og forretningshemmeligheder, mod uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse, vedtaget af Rådet (Rådet for Den Europæiske Union).  Direktivet indeholder flere nyskabelser, der kan få betydning for dansk lovgivning. 


Direktivets nyskabelser 

Forretningshemmeligheder og knowhow har uden tvivl stor økonomisk værdi for virksomheder. Uretmæssig tilegnelse af sådanne oplysninger skader ikke blot virksomhederne selv, men også den europæiske økonomi, da det kan mindske virksomhedernes lyst til at investere i forskning, udvikling og innovation. Det gælder dog om at finde den rette balance, da en for omfangsrig beskyttelse af forretningshemmeligheder og knowhow omvendt kan skade konkurrencen.

Det er denne balance, som EU med det nye direktiv har forsøgt at ramme. På den ene side giver direktivet ikke ejeren af forretningshemmeligheder og knowhow, i modsætning til intellektuelle ejendomsrettigheder (fx varemærker og patenter), eneret til at råde over disse. På den anden side sætter direktivet grænser for, hvad virksomheder og andre personer kan tillade sig.

Med vedtagelsen af direktivet står det derfor stadig konkurrenterne forholdsvis frit for at kopiere andre virksomheders produkter, forretningsplaner m.v. udarbejdet med udgangspunkt i knowhow og forretningshemmeligheder, mens visse grænser dog stadig skal styrke beskyttelsen af virksomhedernes forretningshemmeligheder og knowhow.

Dette udmønter sig i flere af direktivets bestemmelser, der indeholder en række nyskabelser i forhold til de regler, der i dag gælder om beskyttelse af virksomheders fortrolige oplysninger efter dansk ret.

De væsentligste nyskabelser i direktivet er følgende:

• For det første indeholder direktivet en forholdsvis konkret og bred definition af, hvad der skal forstås ved ”forretningshemmeligheder”.


• For det andet indeholder direktivet flere bestemmelser om, hvornår erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder helt konkret finder sted på et uretmæssigt grundlag.


• For det tredje hjemler direktivet muligheden for at hindre misbrug af forretningshemmeligheder ved brug af forskellige retsmidler, herunder erstatning, pålæggelse af bøder samt muligheden for at iværksætte midlertidige retsmidler for at mindske de følger, som den uretmæssige handling kan have.


• For det fjerde lister direktivet i artikel 4 situationer, der som det klare udgangspunkt skal betragtes som lovlige handlinger.

Mulige tilpasninger i dansk lovgivning

I Danmark indeholder markedsføringslovens § 19 allerede et forbud mod uretmæssig anvendelse og videregivelse af erhvervshemmeligheder for personer, der er tilknyttet virksomheden. Men i og med at direktivet giver et bredere anvendelsesområde for, hvad der kan betegnes som forretningshemmeligheder og knowhow, end hvad markedsføringsloven gør, kan det overvejes, hvorvidt direktivet vil indebære, at bestemmelsen i markedsføringsloven skal suppleres, eller om bestemmelsen i fremtiden skal fortolkes EU-konformt i lyset af direktivet. Det skyldes blandt andet, at direktivet alene opstiller som betingelse, at oplysningerne ikke er ”almindeligt kendte” eller ”umiddelbart tilgængelige” for personer i kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type af oplysninger. Herudover definerer direktivet også, hvilke nærmere konkrete handlinger, der skal anses som misbrug samt bidrager med en generel forståelse af, hvornår der er tale om et misbrug.

Endelig indeholder direktivet nye sanktionsmuligheder for den krænkede part, hvoraf den vigtigste nye sanktionsmulighed er, at der kan tildeles økonomisk kompensation for den skade, der er lidt.


Bech-Bruuns kommentarer

Vedtagelsen af direktivet medfører en forbedret retstilling for navnlig innovative virksomheder, der driver virksomhed i Europa. Det skyldes, at innovative virksomheder, i medfør af direktivet, får en både klarere og bredere definition af, hvad der kan karakteriseres som erhvervshemmeligheder (forretningshemmeligheder). Herudover tildeler direktivet virksomhederne flere retsmidler til bekæmpelsen af uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse af erhvervshemmeligheder. Både virksomheder og personer må derfor, som følge af det vedtagne direktiv, i fremtiden være endnu mere påpasselige ved håndteringen af erhvervshemmeligheder og knowhow i forbindelse med videregivelse, erhvervelse og brug.

Medlemsstaterne skal senest to år efter offentliggørelsen af direktivet implementere ændringerne i dansk ret. Vi anbefaler derfor, at navnlig innovative virksomheder i god tid overvejer hvilke konsekvenser, som ændringerne vil have for dem.

Du kan se direktivet her.

 

---