Nye regler om udenlandsk arbejdskraft

Regeringen vedtog den 30. april 2019 dele af det lovforslag, som udlændinge- og integrationsministeren fremsatte tidligere i år med henblik på at udmønte regeringens 21 initiativer til en styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. De vedtagne dele af lovforslaget træder allerede i kraft den 1. juni 2019, hvorefter det blandt andet bliver endnu lettere for danske virksomheder at opnå og bevare en certificering efter fast track-ordningen, ligesom virksomhederne i højere grad fremover får hjælp til at undgå ulovlig beskæftigelse af udenlandske medarbejdere.

Udlændinge- og integrationsministeren fremsatte den 6. februar 2019 et lovforslag til udmøntning af regeringens udspil fra oktober 2018, der indeholdt 21 initiativer til en styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.

Lovforslaget, der efterfølgende blev opdelt i fire nye lovforslag, indeholdt blandt andet forslag om at nedsætte beløbsordningens krav om minimumsløn fra 426.985,06 kr. (2019-niveau) til 350.000 kr. for de udenlandske medarbejdere, der kommer fra et af de såkaldte top-30 lande, som Danmark har stor samhandel med. I samme forbindelse blev det foreslået at afskaffe kravet om, at minimumslønnen skal indbetales til en dansk bankkonto. Det blev også foreslået at ændre positivlisten, så den i højere grad kommer til at svare til efterspørgslen af arbejdskraft på arbejdsmarkedet og at lempe betingelserne i fast track-ordningen, så virksomhederne får lettere ved at opnå og bevare en certificering. Vi har tidligere skrevet et nyhedsbrev om lovforslaget, som kan læses her.

Mens lovforslagene til en landedifferentieret beløbsordning samt en ny og moderniseret positivliste blev forkastet, blev lovforslaget vedrørende en mere lempelig fast track-ordning for nyligt vedtaget af Folketinget. I forbindelse med sidstnævnte blev det endvidere vedtaget, at arbejdsgivere fremover skal have oplyst, hvis en af deres udenlandske medarbejdere får afslag på opholdstilladelse, eller hvis medarbejderens opholdstilladelse nægtes forlænget, bortfalder eller bliver inddraget af myndighederne. Folketinget har dog samtidig skærpet bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udenlandske medarbejdere. Ændringerne får virkning fra den 1. juni 2019.


En mere lempelig fast track-ordning

Fast track-ordningen er en ordning, som gør det hurtigere og lettere for certificerede virksomheder at ansætte højtkvalificerede udenlandske medarbejdere.

Ordningen indebærer blandt andet, at virksomheder, der er blevet certificeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), har mulighed for at ansætte og beskæftige udenlandske medarbejdere, før SIRI har truffet endelig afgørelse om en arbejds- og opholdstilladelse. Udenlandske medarbejdere, der er tilbudt ansættelse hos en certificeret virksomhed i Danmark, kan således påbegynde arbejde i virksomheden sideløbende med, at deres ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse bliver behandlet.

For at blive certificeret skal den enkelte virksomhed imidlertid opfylde en række betingelser, herunder blandt andet beskæftige mindst 20 fuldtids- og fastansatte medarbejdere i Danmark, og virksomheden må ikke være blevet straffet gentagne gange eller med bøde på mindst 20.000 kr. for overtrædelse af udlændingeloven inden for de seneste to år.

Såfremt virksomheden ikke overholder betingelserne for at være certificeret, kan virksomheden miste sin certificering og vil i så fald først have mulighed for at generhverve denne efter en to-årig karantæneperiode.

Med virkning fra den 1. juni 2019 bliver nogle af disse betingelser dog ændret, såedes at det fremover er et krav, at (i) virksomheden ikke inden for det seneste år er blevet straffet mere end to gange eller (ii) med bøde på mindst 60.000 kr., når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte henholdsvis en bøde på mindst 100.000 kr., når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover.

Derimod blev et forslag om at nedsætte kravet om mindst 20 fuldtids- og fastansatte medarbejdere til mindst 5 fuldtids- og fastansatte medarbejdere afvist.

Som noget nyt gælder desuden, at en virksomhed ikke får inddraget sin certificering, når betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingeloven. I bemærkningerne til lovforslaget omtales fx det forhold, at en virksomhed er ifaldet straf på grund af simpel uagtsomhed som værende en undskyldelig omstændighed. Det beror dog i alle tilfælde på en konkret vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt.

Endelig bliver karantæneperioden ændret fra 2 år til 1 år, således at virksomheder, der har fået inddraget deres certificering, vil kunne generhverve denne allerede efter 1 år.


Orientering til arbejdsgivere om forhold af betydning for beskæftigelsens lovlighed

Det vedtagne lovforslag indebærer endvidere, at arbejdsgivere i højere grad fremover får hjælp til at undgå ulovlig beskæftigelse af udenlandske medarbejdere. Fra den 1. juni 2019 vil arbejdsgivere således få videregivet oplysninger fra Udlændingestyrelsen og SIRI, hvis en af deres udenlandske medarbejdere har fået afslag på opholdstilladelse eller på en forlængelse heraf, eller hvis den udenlandske medarbejders opholdstilladelse er konstateret bortfaldet eller er blevet inddraget. I disse situationer sker videregivelsen af oplysninger uden den udenlandske medarbejders samtykke.

Videregivelsen af oplysninger gælder dog kun i forhold til de udenlandske medarbejdere, der har været beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver inden for de seneste 3 måneder og omfatter ikke de tilfælde, hvor arbejds- og opholdstilladelsen ikke længere er gyldig på grund af ansættelses-forholdets ophør, eller fordi opholdstilladelsens maksimale længde på 4 år er udløbet.

Formålet med lovændringen er at hjælpe virksomhederne, så de ikke uforvarende kommer til at overtræde udlændingeloven ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.


Skærpet bødeniveau 

Arbejdsgivere, der beskæftiger en udenlandsk medarbejder uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de fastsatte betingelser for en arbejdstilladelse, risikerer at blive straffet med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Ved straffens udmåling indgår det i dag som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, eller udlændingen ikke har ret til at opholde sig i landet.

Med vedtagelsen af lovforslaget skærpes bødeniveauet, således at det ved straffens udmåling for beskæftigelse af en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, nu også indgår som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed.

Ifølge lovens forarbejder anses det som grov uagtsomhed, hvis arbejdsgiveren udviser en bebrejdelsesværdig adfærd. Det skal således kunne bebrejdes arbejdsgiveren, at denne handlede eller forholdt sig passivt, og at der af denne grund er udvist forhold, som kunne og burde være undgået, fx ved arbejdsgiverens bedre iagttagelse, mere omtanke eller initiativ til fremskaffelse af oplysninger.


Bech-Bruuns kommentarer

De vedtagne lovforslag til en styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft må forventes at få stor betydning for de virksomheder, der i forvejen er certificeret i henhold til fast track-ordningen, da disse virksomheder ikke længere risikerer at få inddraget deres certificering på grund af mindre fejl. Det må derfor ligeledes forventes, at flere virksomheder fremadrettet vil få lov til at beholde deres certificering.

Det må endvidere forventes, at domstolene på grund af de ændrede betingelser for at blive virksomhedscertificeret fremover vil hæve bødeniveauet i praksis for ulovlig beskæftigelse af udlændinge. Det skyldes især, at der i dag synes anvendt en vis pragmatisme, når domstolene i de enkelte sager skal fastlægge bødens størrelse. I visse tilfælde har domstolene således skelet til konsekvenserne for arbejdsgiveren, hvis denne blev idømt en bøde på 20.000 kr. eller derover, og derfor – efter de nugældende regler – risikerede at miste sin virksomhedscertificering.

I det omfang domstolene viderefører denne tendens, må det derfor forventes, at betingelsen, hvorefter en virksomhed ikke inden for de seneste år må være blevet straffet med en bøde på mindst 60.000 kr. henholdsvis 100.000 kr. afhængig af virksomhedens størrelse, vil medføre et højere bødeniveau i retspraksis.