Nye regler om sagkyndig bevisførelse

Folketinget har vedtaget et nyt lovforslag om reform af den civile retspleje for at udvide adgangen til at fremlægge sagkyndige beviser i civile retssager. Lovændringen betyder blandt andet, at en part nu også kan indhente en ensidigt indhentet moderklæring efter sagens anlæg, hvilket giver en betydelig sikkerhed for, at kontradiktionsprincippet iagttages. Loven trådte i kraft den 1. juli 2017 og gælder også for allerede verserende sager.


Baggrunden for lovændringen 

Folketinget har den 13. december 2016 vedtaget et nyt lovforslag, som er baseret på Retsplejerådets betænkning nr. 1558/2016 om reform af den civile retspleje. Lovændringen har til formål at udvide adgangen til at fremlægge sagkyndige beviser i civile retssager. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2017 og finder også anvendelse på allerede verserende sager.


Udpegning af flere skønsmænd til at besvare samme spørgsmål 

Hidtil har der som udgangspunkt kun kunnet udpeges én skønsmand til at besvare et skønstema i en civil retssag. Efter retspraksis kunne der kun udpeges flere skønsmænd, hvis skønstemaet krævede skønsmænd med forskellig fagkundskab til at besvare forskellige spørgsmål, eller hvis der var tale om en stor sag, hvor skønsmændene supplerede hinanden.

Efter de nye regler i retsplejelovens § 198, stk. 1, 2. pkt. kan der udpeges flere skønsmænd til at besvare samme spørgsmål, hvis retten "finder det hensigtsmæssigt under hensyn til sagens og skønstemaets karakter", og det forudsættes, at det alene kan ske, når en af parterne eller begge anmoder om det. Retten skal efter anmodning vurdere, om det efter skønstemaets karakter er rimeligt fra starten at udpege to (eller flere) skønsmænd til at besvare de stillede spørgsmål. I denne vurdering kan retten blandt andet lægge vægt på, om forskellige anerkendte faglige tilgange til temaet kan føre til forskellige svar på de stillede spørgsmål. Videre bør det indgå i vurderingen, om sagen skønnes at kunne bære den fordyrelse, som udpegningen af mere end én skønsmand vil medføre.


Fornyet syn og skøn over samme genstand ved samme eller anden skønsmand 

De nye regler i retsplejelovens § 209 giver i videre omfang end hidtil mulighed for, at der, når retten finder det hensigtsmæssigt, kan foretages fornyet syn og skøn over samme genstand ved de samme eller andre skønsmænd. Retspraksis har hidtil været restriktiv på dette område, og det har alene været muligt at foretage nyt syn og skøn ved en ny skønsmand, hvis det kunne sandsynliggøres, at den første skønserklæring var fejlbehæftet, ufuldstændig og/eller indholdsmæssigt uklar på en så væsentlig måde, at det var usikkert, om erklæringen opfyldte de faglige krav, der var forudsatte og nødvendige for skønserklæringen.

Reglerne er således udtryk for et ønske om at gøre det lettere at vurdere, hvornår fornyet syn og skøn er hensigtsmæssigt. Efter ændringen af bestemmelsen kan retten tillade et nyt syn og skøn, hvis der er grundlag til at antage, at en ny skønsmand vil kunne konkludere væsentlige anderledes, og hvis sagen skønnes at kunne bære den fordyrelse, som et nyt syn og skøn vil medføre. Vurderingen vil lægge sig op ad vurderingen efter retsplejelovens § 198, stk. 1, 2. pkt., hvor der eksempelvis lægges vægt på, om andre anerkendte faglige tilgange til temaet kan føre til forskellige svar på de stillede spørgsmål.


Sagkyndige erklæringer

Der er ved lovændringen indsat to nye bestemmelser, henholdsvis retsplejelovens § 209 a og § 341 a, som i et vist omfang kodificerer retspraksis om brugen af ensidigt indhentede erklæringer.


Fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer før sagsanlæg

Der er i retspraksis gennem de senere år udviklet en relativ vid adgang til at fremlægge sagkyndige udtalelser og erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, når en sådan er indhentet forud for sagens anlæg. Denne retstilstand fremgår nu direkte af retsplejelovens § 341 a, stk. 1, 1. pkt.

Der er desuden – som noget nyt – i retsplejelovens § 341 a, stk. 1, 2. pkt. indført en adgang til at fremsætte moderklæringer ”under i øvrigt samme betingelser” om samme emne, selvom erklæringen er indhentet efter sagens anlæg, hvilket er et brud med den hidtidige retsstilling, hvorefter kun sagkyndige erklæringer indhentet forud for sagens anlæg kunne fremlægges. Den primære baggrund herfor er at undgå, at en sagsøger kan spekulere i tidspunktet for sagsanlæg med henblik på at forsøge at afskære modparten fra at kunne indhente en tilsvarende, sagkyndig erklæring. Den hidtidige retstilstand medførte en sådan urimelig bevismæssig fordel for sagsøger, hvilket de nye regler søger at modvirke.


Brugen af ensidigt indhentede erklæringer efter sagsanlæg

Den nye regel i retsplejelovens § 209 a medfører, at parterne med rettens tilladelse kan vælge at supplere eller helt erstatte bevisførelse i form af syn og skøn med sagkyndige erklæringer indhentet efter sagens anlæg.

Det er imidlertid en forudsætning for anvendelse af reglen, at parterne er enige herom, og det er i den forbindelse et krav, at parterne indgiver anmodning herom til retten. Retten vil – undtagelsesvist – kunne afslå anmodningen, hvis hensynet til at fremme sagens behandling taler afgørende imod, eller hvis bevisførelsen skønnes at være uden betydning for afgørelsen af sagen.

Hvis retten imødekommer parternes anmodning, kan parterne indhente og fremlægge skriftlige erklæringer fra sagkyndige, som de selv udpeger. De sagkyndige har efter retsplejelovens § 209 a, stk. 2, mulighed for at overvære hinandens forklaringer, og de sagkyndige kan, hvis retten giver tilladelse, også rådføre sig med hinanden, inden de svarer på spørgsmål under afhøringen.


Kromann Reumerts bemærkninger 

Med retsplejelovens nye regler får parterne i en civil sag udvidet adgang til at benytte sig af sagkyndig bevisførelse.

En parts mulighed for nu også at kunne indhente en ensidigt indhentet moderklæring efter sagens anlæg giver en betydelig sikkerhed for, at kontradiktionsprincippet iagttages.

Endelig åbner de nye regler om udpegelse af flere skønsmænd til at besvare samme spørgsmål op for, at der i komplekse og nuancerede sager tilvejebringes et mere fyldestgørende svar af skønstemaet. Det bliver spændende at se, hvordan reglerne i praksis vil blive anvendt.

Jens Rostock-Jensen er medlem af Retsplejerådet og har været med til at udarbejde lovforslaget.



 

---