Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej

Focus Advokater
14/03/2024
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Focus Advokater logo
Tilbage i juli 2023 afgav Konkursrådet en betænkning om revision af konkurskarantænereglerne med forslag til flere væsentlige ændringer af de nuværende regler. Der er nu på baggrund heraf fremsat et lovforslag. Læs mere her. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Hvad er konkurskarantæne?

Reglerne om konkurskarantæne findes i konkursloven. Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får forbud mod at deltage i ledelsen af de typer af selskaber, hvor man ikke hæfter personligt eller ubegrænset for selskabets forpligtelser. Det er f.eks. i aktieselskaber og anpartsselskaber. Karantænen kan pålægges personer, som har været medlem af ledelsen i en virksomhed, der er gået konkurs, hvis den pågældende har udvist ”groft uforsvarlig forretningsførelse”.


Hvis en person pålægges konkurskarantæne, må den pågældende ikke deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i en periode på op til 3 år.


Det er kurator i den virksomhed, der er gået konkurs, der indstiller til skifteretten, om der skal indledes en sag om konkurskarantæne. Kuratorer skal således i alle konkursboer vurdere, om der er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne.


Pålægges man konkurskarantæne, vil man blive registreret i konkurskarantæneregisteret hos Erhvervsstyrelsen. I dag er der ikke offentlig adgang til dette register. Skifteretten kan videregive oplysninger fra registret til en kurator, når skifteretten vurderer, at det er nødvendigt for kuratorens varetagelse af sit hverv. Det kan f.eks. være relevant, hvis der er mistanke om, at en person har overtrådt karantænen, da vedkommende i så fald risikerer et personligt ansvar.


De kommende NYE regler

Det har indtil videre været overladt til retspraksis at fastlægge, hvilken adfærd der betragtes som ”groft uforsvarlig forretningsførelse” efter konkurslovens bestemmelser.


Ifølge lovforslaget skal konkursloven fremover indeholde en (ikke-udtømmende) opregning af typetilfælde, som i almindelighed skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse. Disse tilfælde kan således i sig selv begrunde pålæg om konkurskarantæne.


Der skal også kunne pålægges konkurskarantæne for groft uforsvarlige forhold, som ligger tidligere end et år inden konkursen, hvis ledelsen i den konkursramte virksomhed har undladt at rette op på forholdene. Dette er en præcisering af allerede gældende ret.


Det vil ikke længere blive beskrevet som et krav, at de groft uforsvarlige forhold gør det pågældende ledelsesmedlem uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, da man i almindelighed må anses som uegnet allerede på grundlag af det, som har været udløsende for karantænen.


Reglerne om såkaldte stråmandskonstruktioner præciseres også. I henhold til lovforslaget skal det fremadrettet skal være udgangspunktet, at deltagelse i en stråmandskonstruktion vil udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse i sig selv – uden at situationen har medført et større tab for kreditorerne. Dette skal omfatte både den, der er stråmand, og den der vil være at karakterisere som den reelle leder af selskabet.


I dag er udgangspunktet for karantænens længde en periode på 3 år. Konkurskarantæne kan ikke pålægges for en længere periode end de 3 år, men kan pålægges for en kortere periode, hvis der er særlige grunde, der taler for det. Fremadrettet kan der pålægges konkurskarantæne for en periode op til 5 år. Det skal gælde, hvis medlemmet af virksomhedens ledelse har handlet særdeles groft uforsvarligt. Hvor der pålægges konkurskarantæne for en længere periode end 3 år, kan det yderligere bestemmes at vedkommende, der er pålagt karantænen, heller ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Efter reglerne i dag er det kun muligt, hvis den pågældende er under konkurskarantæne i forvejen.


Der foreslås også nye regler om forligsindgåelse. Efter de nugældende regler kan kurator ikke umiddelbart hæve en anlagt sag om karantæne ved indgåelse af et forlig med den person, der kræves undergivet karantæne, medmindre der foreligger nye oplysninger, der kan medføre, at grundlaget for sagen bortfalder. Der skal nu kunne indgås forlig om karantæneperiodens længde. Det bliver dog ikke muligt at indgå et forlig, hvor kurator vælger at hæve karantænesagen. 


En nedsættelse af karantæneperiodens længde kan f.eks. være en del af et forlig, hvis der sker en indbetaling fra den, der skal pålægges karantæne, idet et ledelsesmedlem derved kan nedbringe det tab, den groft uforsvarlige forretningsførelse har medført.


Det vil nu også fremgå direkte af konkurskarantænereglerne, at en konkurskarantæne også omfatter deltagelse i ledelsen af virksomhed i udlandet.


Hidtil har reglerne om konkurskarantæne kun fundet anvendelse i forbindelse med konkursbehandling. Nu foreslås det imidlertid, at anvendelsesområdet for karantænereglerne udvides, så reglerne under visse betingelserne også finder anvendelse i forbindelse med rekonstruktion, dog ikke forebyggende rekonstruktionsbehandling.


Som anført indledningsvist er der hos Erhvervsstyrelsen et konkurskarantæneregister over de personer, der er pålagt konkurskarantæne. Kun visse offentlige myndigheder har i dag adgang hertil. Private har ikke adgang.


Konkursrådet opstillede en række modeller for, hvordan der eventuelt kunne gives øget adgang til registeret; men konkluderede generelt, at det vil være op til politikerne at vurdere, om og hvordan private personer eventuelt skal have adgang til konkurskarantæneregistreret fremadrettet. På baggrund af forslagene har regeringen valgt en model, der giver offentligheden fuld adgang til at søge på aktive karantæner i konkurskarantæneregisteret. Det betyder, at man som borger vil kunne søge på en person og på den måde se, om personen er pålagt en konkurskarantæne. Den tekniske løsning til dette er dog ikke på plads endnu.


Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Focus Advokater bemærker

Reglerne om konkurskarantæne har trængt til en revision – blandt andet for at dele af retspraksis kan blive lovfæstet således, at reglerne bliver lettere at anvende i praksis. Håndtering af reglerne kræver dog stadig erfaring og indsigt, da der er tale om ganske indgribende tiltag, der kan have store konsekvenser for dem, der bliver omfattet.

Rådgivning

Focus Advokaters afdeling for insolvensret har stor erfaring med rådgivning om insolvensretlige forhold til erhvervsvirksomheder. Afdelingens erfarne advokater optræder desuden ofte som kuratorer i såvel små som store og komplicerede konkursboer. Som led i dette virke har advokaterne stor ekspertise i at vurdere, hvornår reglerne om konkurskarantæne skal anvendes.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Kolding
Toldbodgade 10, 4
6000 Kolding
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Hamborg
Grimm 8
D-20457 Hamburg
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
20/03/2024
Insolvens og rekonstruktion
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Valg af selskabsform
Valg af selskabsform
12/04/2024
Selskabsret
Lovforslag om bæredygtighedsrapportering vedtaget: Implementerer CSRD i dansk ret
Lovforslag om bæredygtighedsrapportering vedtaget: Implementerer CSRD i dansk ret
14/05/2024
Compliance, Selskabsret, EU-ret
Opdatering på EU-Kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist
Opdatering på EU-Kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist
15/05/2024
EU-ret, Insolvens og rekonstruktion, Kontraktret
Vedtagelsen af L 107
Vedtagelsen af L 107
17/05/2024
Compliance, Finansiering og bankret, Selskabsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted