Nye barselsregler vedtaget med effekt for børn født den 2. august 2022 eller senere

Vedtagelsen af de nye regler

Med baggrund i EU’s orlovsdirektiv vedtog Folketinget den 3. marts 2022 lovforslaget om ændringen af den nuværende barselslov. Ændringerne tager afsæt i EU’s ønske om øremærket barsel til begge forældre, med det formål at skabe en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv og således fremme ligestillingen.

De nye ændringer gælder for forældre til børn født den 2. august 2022 eller senere.

De nye orlovsperioder

Ifølge de nye regler har moren forsat ret til 4 ugers orlov inden fødslen, ligesom moren er forpligtet til at afholde mindst to ugers barselsorlov i forlængelse af fødslen. Herefter har moret ret til at afholde yderligere 8 ugers barselsorlov, som (helt eller delvist) kan overdrages til faren/medmoren. Herefter har moren ret til at afholde yderligere 32 ugers fravær (i dag kaldet ”forældreorlov”), med mulighed for forlængelse som vi kender det fra de nuværende regler. Til sammenligning med de nugældende regler forkortes morens ret til barselsorlov således med 4 uger.

Faren/medmoren har – som med de nuværende regler – ret til 2 ugers fædreorlov efter fødslen og herefter ret til yderligere 32 ugers fravær, med mulighed for forlængelse.

Orlovsperioderne kan illustreres således:

Betaling under orloven

Med vedtagelsen af de nye regler, er fordelingen af barselsdagpenge ligeligt fordelt mellem moren og faren/medmoren, således at hver part (efter fødslen) som udgangspunkt har 24 uger med barselsdagpenge. Summen af barselsdagpenge er således uændret i forhold til de nugældende regler. 

Af de i alt 48 uger med barselsdagpenge er 2+9 uger øremærket til hver part, hvis begge forældre er lønmodtagere, og disse kan således ikke overdrages, mens de resterende 26 uger frit kan deles mellem moren og faren/medmoren.

Betalingen under orloven kan skitseres således:

Falder den ene eller begge forældre uden for lønmodtagerbegrebet (eksempelvis ved at være selvstændig erhvervsdrivende eller direktør), vil det kun være de 2 af ugerne hos den forælder, som falder uden for lønmodtagerbegrebet, som er øremærket. Således vil 22 uger kunne overdrages.

Enlige forældre

Ifølge den nye barselslov sidestilles enlige mødre og enlige fædre/medmødre, således at den enlige forælder – uanset om dette er moren eller faren/medmoren – har ret til at holde op til 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. 

Fra 1. januar 2024 kan en enlig mor eller far/medmor, som noget nyt, overdrage den del af orloven som ikke er øremærket til et nærtstående familiemedlem. Det kan eksempelvis være søskende eller bedsteforældre. Det nærtstående familiemedlem, som har fået overdraget orloven, skal afholde denne inden barnet fylder et år. 

Mængden af ikke-øremærket orlov– som anført oven for – afhænger af om den enlige forælder er omfattet af lønmodtagerbegrebet eller ej.

LGBT+ familier

Fra den 1. januar 2024 forbedres LGBT+ familiers orlovsmuligheder ligeledes, således at barnets såkaldt ”retlige” forældre, får mulighed for at overdrage de orlovsuger, som ikke er øremærket, til såkaldt ”sociale” forældre. Eksempler på sociale forældre kan være den retlige forælders ægtefælle, en kendt doner med forældrelignende relation til barnet, eller eksempelvis den kendte donors ægtefælle eller samlevende, som har en forældrelignende relation til barnet.

Bird & Birds bemærkninger

De nye regler medfører ligestilling mellem moren og faren/medmoren i forhold til fordeling af ydelserne under barslen. Den samme ligestilling findes ikke på nuværende tidspunkt under funktionærlovens regler, hvor alene moren er berettiget til halv løn. Det bliver derfor interessant at følge, om funktionærlovens regler tillige bliver ændret således, at også faren/medmoren opnår samme rettigheder og således afspejler udgangspunktet om ligestilling i barselsloven. 

En sådan ligestilling er allerede set flere steder på det private arbejdsmarked, hvor flere virksomheder tilbyder (mere) lige barselsvilkår til deres kvindelige og mandlige medarbejdere. Det kan i øvrigt diskuteres, om en opretholdelse af forskellige barselsvilkår til kvindelige og mandlige funktionærer potentielt kunne være i strid med ligebehandlingslovens regler.