Ny rapport: Status for offentlig konkurrence 2020

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Status for offentlig konkurrence 2020

Som en form for 'udbudsnytårskur' ser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilbage på 'udbudsåret, der gik'. I den helt nye rapport "Status for offentlig konkurrence 2020" giver styrelsen et overblik over udbudsåret 2019 sammenholdt med data fra 2015 og frem. Ca. 2.800 danske EU-udbud i 2019 danner grundlag for rapporten. Godt halvdelen af disse vedrørte tjenesteydelseskontrakter, og hele 47 % af alle danske EU-udbud i 2019 vedrørte rammeaftaler. Også i det lys er det forståeligt, at Autorita-dommen ‒ om angivelse af værdien af rammeaftaler ‒ gav anledning til debat.

Op mod 27 % af alle udbudte kontrakter i de første tre kvartaler af 2019 blev annulleret. Tallet er en smule højere end i 2018, hvor 24 % af alle udbudte kontrakter blev annulleret. De udbud, der blev annulleret, har en lavere gennemsnitlig kontraktværdi end de gennemførte udbud. Det kunne tyde på, at ordregivere eller deltagende tilbudsgivere ikke er helt så grundige i de "små" udbud og derfor oftere begår fejl, som fører til, at udbuddet må annulleres. Det kan også være, at udbud af bygge- og anlægsarbejder, der typisk har høje kontraktværdier, bliver annulleret i mindre omfang end andre udbud.

Dynamiske indkøbssystemer vinder indpas blandt ordregiverne. Der er siden 2015 oprettet 133 dynamiske indkøbssystemer. Tallet lyder måske ikke overvældende men i forhold til 2 dynamiske indkøbssystemer i 2015, er der i 2018 og 2019 oprettet i alt 78 dynamiske indkøbssystemer. Tallene tyder på, at ordregivere begynder at se fordelene i dynamiske indkøbssystemer, og at de er ved at være trygge i brugen af dem. Det gælder særligt kommunerne, der står for 2/3 af alle dynamiske indkøbssystemer.

Fleksible udbudsprocedurer

I årets rapport har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dykket lidt dybere ned i tre specifikke emner; anvendelsen af fleksible udbudsprocedurer, grønne indkøb og konsortier i udbud.

Fra 2015 til 2019 ses en stabil stigning i anvendelsen af de fleksible udbudsprocedurer (primært udbud med forhandling). I 2019 anvendtes en af de fleksible udbudsprocedurer i godt 20 % af alle offentliggjorte udbud. De fleksible procedurer repræsenterer ‒ ikke overraskende ‒ en større andel af den samlede kontraktsum. Den gennemsnitlige kontraktværdi for fleksible udbud er således ca. dobbelt så stor som den gennemsnitlige værdi for andre udbudsprocesser. Det hænger sammen med, at de fleksible procedurer er mere tids- og ressourcekrævende for både ordregiver og tilbudsgiver og derfor sjældent anvendes ved tildeling af mindre kontrakter.

De fleksible udbudsprocedurer anvendes oftest i udbud af bygge- og anlægsarbejder. I 2018 anvendtes således udbud med forhandling i mere end 1/3 af alle udbud af bygge- og anlægsarbejder. Bygge- og anlægsarbejder udgør godt 1/4 af alle fleksible udbud, men kun knap 10 % af de samlede antal EU-udbud. Udbud med forhandling anvendes også ofte til indkøb af tjenesteydelser, særligt ved indkøb af IT-tjenester og uddannelses- og undervisningsydelser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ordregivere. Den viste, at mere end halvdelen af de adspurgte havde anvendt en fleksibel udbudsprocedure inden for det seneste år. 80 % mente, at anvendelsen af procedurerne medvirkede til, at ydelsen eller produktet bedre opfyldte ordregiverens behov, og 68,2 % mente, at gevinsterne ved at anvende procedurerne stod mål med de øgede ressourcer, der var forbundet med valget af en fleksibel procedure. I de fleste tilfælde kan det altså godt betale sig at ofre både tid og ressourcer på dialog med leverandørerne for at ende med den rigtige ydelse.

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport.