Ny højesteretsdom om betaling af refusion kan give flyselskaber anledning til at ændre i vilkår

Baggrund for dommen

To passagerer købte i 2019 flybilletter fra Billund til Rom og retur. Rejsen skulle finde sted i april 2020. Rejsen blev imidlertid aflyst på grund af COVID-19-situationen. Ifølge EU-forordning 261/2004 har passagerer ret til refusion af billetprisen eller omlægning af rejsen og i visse tilfælde kompensation ved aflysning af deres flyafgang. Ryanair sendte i marts 2020 derfor en e-mail, hvori passagererne blev tilbudt refusion eller omlægning af deres rejse.

I e-mailen informerede Ryanair passagererne om, at de kunne benytte et link til at anmode om refusion ved at indtaste deres bookingoplysninger. Det fremgik, at refusionen i så fald ville ske via den betalingsform, der var brugt ved den oprindelige bestilling. E-mailen indeholdt også et andet link til en anden hjemmeside, hvor det var muligt at indtaste bankkontooplysninger og derigennem anmode om at få refusionsbeløbet udbetalt til en bestemt bankkonto (som kunne være en anden end kontoen brugt til den oprindelige betaling).

Den ene af de to passagerer valgte at bruge det første link og indtastede sine bookingoplysninger. Kort efter modtog han et automatisk svar, der forklarede, at hvis han havde bestilt gennem en rejseagent, skulle han kontakte agenten for at få refusionen, da pengene var sendt tilbage til agentens oprindelige betalingsform.

Tvisten i sagen var herefter, om Ryanair med frigørende virkning kunne overføre refusionen til rejseagenten fremfor til passageren selv.

Højesteret konkluderede, at passagererne ud fra sagsforløbet havde accepteret, at refusionsbeløbet ville blive udbetalt til rejseagenten, som havde foretaget den oprindelige betaling for billetterne. Det blev samtidig anset for bevist, at Ryanair havde overført refusionsbeløbet til rejseagenten. Højesteret stadfæstede herefter byrettens dom og frifandt Ryanair. Højesteret henviste i øvrigt til, at afgørelsen var i overensstemmelse med tidligere praksis fra EU-Domstolen. Det følger heraf, at passagerer skal give klart samtykke til, at oplysninger kan sendes til formidleren (en rejseagent), og hvis dette ikke er tilfældet, kan passagerens rettigheder i forhold til information om flyafgange ikke anses som opfyldt.

Hvad betyder dommen så?

Højesterets dom understreger, at passagererne vil være bundet af deres accept af luftfartsselskabernes betingelser, såfremt betingelserne er kommunikeret klart og tydeligt og passagererne giver en klar accept heraf.

I sagen havde passagererne klart fået at vide via e-mail, at de ved accept af refusion ville få udbetalt refusionen til den konto, der var brugt til den oprindelige betaling. I dette tilfælde var betalingen oprindeligt udført af rejseagenten, som passagererne havde købt billetterne igennem, og refusionsbeløbet kunne derfor med frigørende virkning betales tilbage til rejseagenten efter passagerenes accept.

Efter vores vurdering åbner dommen således for muligheden for at indgå aftaler med passagererne, for eksempel allerede ved købet af billetter, om at betaling af refusion og måske endda betaling af eventuelle kompensationsbeløb efter forordning 261/2004, vil ske til den konto, som blev brugt til den oprindelige betaling af billetterne. Betaling af refusion og/eller kompensation vil således kunne ske enten til passagerernes rejseagent eller til passagerernes egen konto, afhængig af, hvor den oprindelige betaling kom fra.

Afgørende er, at betalingen af refusion/kompensation i begge tilfælde bør kunne ske udenom passagerernes repræsentant. Disse repræsentanter vil almindeligvis være de såkaldte claim farms, som driver forretning ved at inddrive krav under forordning 261/2004, ofte mod at kræve en del af kompensationsbeløbet som betaling. Såfremt betaling af refusion og/eller kompensation kan ske direkte til passagererne selv kan luftfartsselskaberne således potentielt undgå at skulle betale til disse claim farms og vil kunne sikre, at den fulde betaling går direkte til passagererne.

Det er vigtigt at understrege, at aftalen om betaling af refusion i sagen blev indgået efter aflysningen af flyafgangen. Højesteret tog derfor ikke direkte stilling til, om tilsvarende aftaler om betaling af refusion kan indgås allerede ved købet af flybilletter. Højesteret tog heller ikke direkte stilling til, om tilsvarende aftaler kan indgås i forhold til betaling af kompensation eller erstatning i henhold til forordning 261/2004.

Ovenstående er således alene udtryk for vores vurdering af mulighederne på baggrund af Højesterets begrundelse i dommen. I sidste ende vil det være op til domstolene at vurdere rækkevidden af Højesterets dom. Efter vores læsning af dommen bør der dog være mulighed for, at også aftaler med passagererne om betaling af refusion eller kompensation, som indgås allerede ved køb af flybilletterne, efter omstændighederne kan accepteres, hvis både aftalebetingelserne og passagerernes accept heraf fremgår klart og tydeligt.

Luftfartsselskaber bør derfor overveje, om dommen giver anledning til ændrede vilkår eller politikker i forhold til køb af flybilletter, herunder om passagererne allerede ved billetkøb skal acceptere, at betalinger af refusion eller kompensation vil ske til den konto, der anvendes ved billetkøbet.

Vi forsvarer luftfartsselskaber mod krav under forordning 261/2004

Vores flysagsgruppe har i næsten 15 år bistået luftfartsselskaber med at forsvare mod krav i henhold til forordning 261/2004. Vi har et dedikeret team af specialister, som har håndteret tusindevis af kompensationskrav, og vi tilbyder digi-tale løsninger og faste priser, som sikrer en smidig og omkostningseffektiv behandling af alle krav.