Højesteret har i en dom af 28. april 2026 taget stilling til betingelserne for erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven. Sagen angik, om Ankestyrelsen havde haft grundlag for at afslå erstatning for erhvervsevnetab til en medarbejder, der efter en anerkendt arbejdsskade senere blev tilkendt fleksjob.
Sagen udsprang af, at en kommunalt ansat medarbejder i april 2000, pådrog sig en hjernerystelse efter at have fået en bils bagsmæk i hovedet under arbejdet. Skaden blev samme år anerkendt som en arbejdsskade. Ved afgørelse i juni 2002 fandt den daværende Arbejdsskadestyrelse, at skaden ikke havde medført et erhvervsevnetab på mindst 15 %, og medarbejderen fik derfor afslag på erhvervsevnetabserstatning efter den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 32 (nu § 17).
Medarbejderen blev senere sygemeldt og blev i 2014 tilkendt et midlertidigt fleksjob, idet kommunen vurderede, at hendes arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat af helbredsmæssige årsager. Ankestyrelsen genoptog i 2020 sagen om erhvervsevnetab, men fastholdt afslaget med henvisning til, at den nedsatte arbejdsevne og tilkendelsen af fleksjob skyldtes andre forhold end arbejdsskaden.
Højesteret: Ankestyrelsen havde anvendt en forkert forståelse af bestemmelsen
Højesteret henviste til sin praksis og fastslog, at en tilskadekommen kan have ret til erhvervsevnetabserstatning svarende til 15 %, hvis der foreligger en klar og varig indtægtsnedgang som følge af arbejdsskaden, og indtægtsnedgangen er på mindst 5 %.
Højesteret lagde vægt på, at Ankestyrelsen havde anlagt en anden fortolkning af arbejdsskadesikringslovens § 32 (nu § 17) end den, som følger af Højesterets praksis. Retten henviste samtidig til Retslægerådets udtalelser, hvoraf det fremgik, at arbejdsskaden indgik som en komponent i det samlede årsagskompleks bag medarbejderens nedsatte arbejdsevne.
Det forhold, at der også forelå andre årsager til den nedsatte arbejdsevne, kunne ikke i sig selv føre til, at arbejdsskaden var uden betydning ved vurderingen af erhvervsevnetabet.
På den baggrund fandt Højesteret, at sagen skulle hjemvises til Ankestyrelsen med henblik på en fornyet vurdering af erhvervsevnetabet.
Littler bemærker
Dommen bekræfter den praksis, som Højesteret har fastlagt i de senere år ved vurderingen af erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven.
Afgørelsen understreger, at der kan foreligge ret til erhvervsevnetabserstatning, selv om indtægtsnedgangen er relativt begrænset, hvis den er klar, varig og udgør mindst 5 %. Samtidig illustrerer dommen, at det ikke udelukker erstatning, at flere forhold bidrager til den nedsatte arbejdsevne, så længe arbejdsskaden er en medvirkende årsag.
Dommen må forventes at få betydning for Ankestyrelsens fremtidige vurdering af sager om erhvervsevnetab, særligt i sager hvor arbejdsskaden indgår som en del af et mere komplekst samlet årsagsforløb.
Hos Littler | Denmark rådgiver vi blandt andet virksomheder om arbejdsmiljøretlige forhold, tilrettelæggelse af arbejdet på en sikker og forsvarlig måde, arbejdspladsvurderinger (APV), håndtering af arbejdsskader samt om Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
