Ny gruppefritagelsesforordning for statsstøtte sendt i offentlig høring

Baggrunden for den nye gruppefritagelsesordning

Det følger af artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at medlemsstaterne skal anmelde al statsstøtte til Europa-Kommissionen, og derefter afvente Europa-Kommissionens godkendelse, før støtten må gennemføres. Gruppefritagelsesforordningen er derfor et centralt redskab i EU's statsstøtteregler, idet den fritager medlemsstaterne denne anmeldelses- og godkendelsespligt for visse former for statsstøtte, som på forhånd findes forenelige med det indre marked, hvis visse nærmere betingelser er opfyldt.

Europa-Kommissionen kan dog kun gruppefritage foranstaltninger på områder, hvor den har tilstrækkelig erfaring til at fastlægge generelle forenelighedskriterier, og kun hvis støtteforanstaltningerne ikke giver anledning til betydelige konkurrenceforvridninger. Den løbende udvidelse af Europa-Kommissionens erfaringsgrundlag og den fortsatte udvikling i EU-Domstolens praksis og bredere i samfundet nødvendiggør løbende revision af gruppefritagelsesforordningen, så reglerne fortsat er fit for purpose og matcher aktuelle behov for støtte til understøttelse af anerkendelsesværdige formål.

Den nuværende generelle gruppefritagelsesforordning (Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014) trådte i kraft den 1. juli 2014, og anvendelsen af denne har over årene været støt stigende. I 2024 blev 69 % af alle aktive støtteforanstaltninger i EU gennemført i henhold til gruppefritagelsesforordningen – mod kun 41 % i 2014. Forordningen er siden ikrafttrædelsen løbende blevet ændret og forlænget, senest i 2023, hvor forordningen blev ajourført for at fremme støtten til sektorer, der er centrale for den grønne omstilling. 2014-forordningen udløber nu ved udgangen af 2026, og det har derfor længe ligget i kortene, at der skal vedtages en ny forordning til at erstatte den.

Det er tanken, at den nye forordning skal forenkle og strømline reglerne, så de bliver nemmere at anvende. Revisionen søger derudover også at reducere de administrative byrder for medlemsstaterne og virksomhederne samt at fremme investeringer - i tråd med EU's konkurrenceevne-kompas (Competitiveness Compass), Clean Industrial Deal og Industrial Accelerator Act.

Hvad forventes ændret?

Udkastet til den reviderede generelle gruppefritagelsesforordning er den mest omfattende opdatering siden forordningens ikrafttræden og indeholder talrige ændringer. De væsentligste ændringer, som der lægges op til, omfatter: 

• Forenklede betingelser for små støttebeløb til bestemte projekter eller aktiviteter som forskning og udvikling eller miljøbeskyttelse - uanset virksomhedens størrelse. Reglerne for risikofinansiering bliver mere fleksible, og sociale virksomheder får lettere adgang til SMV-støtte.
• Større fleksibilitet ved tildeling af driftsstøtte til fremme af vedvarende energi. For eksempel vil tærsklen på EUR 300 mio. om året for den samlede sum af budgetterne for alle relevante støtteordninger i en medlemsstat blive afskaffet, men der vil dog fortsat gælde et loft pr. støttemodtager.
• Nye, innovative virksomheder med svagt kapitalgrundlag eller som anvender deres likviditet til produktudvikling vil ikke længere være afskåret fra at modtage støtte til forskning og udvikling. Det vil også blive lettere at yde støtte til innovationsklynger, forskningsinfrastruktur og test- og eksperimentfaciliteter.
• Der indføres mulighed for højere støtteintensitet til energieffektiviseringstiltag i sociale eller billige boligprojekter og til sociale virksomheder, der arbejder med boliger.
• Landbrugsproduktion samt fiskeri- og akvakultursektoren bliver nu omfattet af de fleste støttekategorier i forordningen, hvilket giver medlemslandene valgfrihed mellem at anvende den generelle gruppefritagelse eller de sektorspecifikke undtagelsesordninger for disse sektorer, herunder Agricultural Block Exemption Regulation ("ABER").
• Mulighed for at anvende forenklede omkostningsmuligheder, det vil sige standardsatser, enhedsomkostninger eller faste beløb til beregning af støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger udvides til alle støttekategorier. 

Vores bemærkninger til udkastet

Den foreslåede revision er et væsentligt skridt mod et mere effektivt og tilgængeligt statsstøtteregime i EU, idet den vil give medlemslandene større fleksibilitet til at iværksætte støtteordninger uden forudgående godkendelse fra Kommissionen. Det vil i praksis betyde hurtigere og lettere adgang til støtte og færre administrative byrder. For virksomheder vil den foreslåede revision af forordningen give en bredere adgang til at opnå statsstøtte - særligt for SMV'er, start-ups og virksomheder inden for forskning og grøn omstilling.

Anvendelsen af gruppefritagelsesinstituttet fylder – ligesom de minimis-reglerne, som senest blev opdateret i 2023 – ganske meget i den praktiske “dag-til-dag”-udmøntning af statsstøtte inden for EU, herunder også i Danmark. Værktøjet gør det lettere at yde støtte, men der gælder dog fortsat et registreringskrav, som giver Kommissionen mulighed for at monitorere compliance med reglerne. Udkastet lægger op til, at dette fortsat skal være gældende, og det er derfor stadig afgørende i praksis på et tidligt tidspunkt at sikre sig, hvordan et givent støttetiltag ydes på rigtig vis. Dette er i praksis både nødvendigt for den støtteydende myndighed og den støttemodtagende virksomhed.

Både virksomheder og offentlige myndigheder skal være opmærksomme på, at det vil være muligt fortsat at følge reglerne i den nugældende gruppefritagelsesforordning for så vidt angår støtteordningen baseret på EU-midler under delt forvaltning for den resterende del af programperioden 2021-2027. Der lægges herudover op til, at det skal være muligt frem til 1. juli 2027 fortsat at yde individuel støtte under støtteordninger, som allerede er fritaget i henhold til de nugældende regler. Herefter vil sådanne støtteordninger dog om nødvendigt skulle tilpasses til de nye regler. Det kan derfor være hensigtsmæssigt allerede nu at gennemgå eksisterende støtteordninger med henblik på eventuelle tilpasninger.

Høringsfasen giver mulighed for at påvirke den endelige udformning af reglerne. Interesserede parter skal inden den 23. april 2026 have indsendt deres bemærkninger.

Europa-Kommissionens pressemeddelelse med link til udkastet kan tilgås her.