Opdatering af det statsstøtteretlige de minimis-regime

Det statsstøtteretlige de minimis-regime giver medlemsstaterne mulighed for at yde "bagatelagtig" statsstøtte uden den ellers påkrævede forudgående godkendelse fra Europa-Kommissionen. Der findes to forordninger om de minimis-statsstøtte, men begge disse udløber ved årets udgang den 31. december 2023.

I den forbindelse har Europa-Kommissionen besluttet at vedtage to nye forordninger om de minimis-støtte, som reviderer de gældende regler. Blandt andet indebærer de nye forordninger, at beløbsloftet for de minimis-støtte hæves, og der indføres samtidig et centralt register, hvori medlemsstaterne skal registrere de minimis-støtte. De nye forordninger har endnu ikke har fået tildelt forordningsnumre, men træder i kraft den 1. januar 2024 og vil være gældende indtil den 31. december 2030.

Hvad er nyt i de opdaterede forordninger?

Den almindelige de minimis-forordning fritager støttebeløb af en størrelse, der ikke anses for at kunne have nogen negativ indvirkning på konkurrencen, fra det generelle krav om anmeldelse og godkendelse af statsstøtte. Med den nye de minimis-forordning har Europa-Kommissionen vedtaget følgende ændringer i de gældende regler:

• Beløbsloftet for de minimis-støtte forhøjes fra 200.000 EUR pr. virksomhed over en tre-årig periode (som har været gældende siden 2008) til 300.000 EUR, hvorved der tages højde for sædvanlig inflation.
• Der indføres en forpligtelse for medlemsstaterne til at registrere de minimis-støtte i et centralt register på nationalt eller EU-niveau fra senest den 1. januar 2026 med henblik på at reducere virksomhedernes rapporteringsforpligtelser. Det nye register forsimpler dermed dokumentationskravet og erstatter dermed den hidtidige forpligtelse til at indhente en "tro og love"-erklæring fra støttemodtageren, men dog først 3 år efter, at det nye register er oprettet. Kommissionen vil oprette et centralt register, og medlemsstaterne får også mulighed for at oprette egne nationale registre sideløbende. Medlemsstater, der benytter et nationalt register, skal hvert år indsende aggregerede data til Kommissionen om al ydet de minimis-støtte i det foregående år.
• Der indføres "safe harbours" for ydelse af de minimis-støtte gennem finansielle formidlere for yderligere at lette støtte i form af lån og garantier. Det skal sikres at sådanne formidlere ikke herved selv modtager statsstøtte. Dette kunne hidtil sikres ved at disse fuldt ud videregav enhver fordel. Dette antages nu at være tilfældet, hvis den samlede låneportefølje ikke overstiger visse tærskler.

Den anden de minimis-forordning, SGEI-de minimis-forordningen, vedrører specifikt de minimis-støtte til udbydere af såkaldte "SGEIs" (tjenester af almindelig økonomisk interesse,  Services of Generel Economic Interest). Dette omfatter bl.a. udbydere af offentlig transport og sundhedsvæsen under visse nærmere betingelser, idet det er underlagt en selvstændig vurdering, om selv sådanne ydelser i statsstøtteretlig forstand udgør en "SGEI". I denne forordning tæller de væsentligste ændringer følgende:

• En forhøjelse af beløbsloftet for lovlig støtte pr. virksomhed fra 500.000 euro (som har været gældende siden 2012) til 750.000 euro over tre år for ligeledes at tage højde for inflation.
• En tilsvarende forpligtelse for medlemsstaterne til at registrere de minimis-støtte i et centralt register, der etableres på nationalt eller EU-plan fra den 1. januar 2026 med henblik på at reducere virksomhedernes rapporteringsforpligtelser.

Vores bemærkninger

De netop vedtagne ændringer i det statsstøtteretlige de minimis-regime er gældende fra januar 2024 og foreløbigt syv år frem. Den mest markante ændring ligger i de forhøjede tærskelværdier, hvor loftet for støttebeløb pr. virksomhed over en tre-årig periode hæves betragteligt. Der var undervejs i processen overvejelser omkring at hæve støtteloftet yderligere. Blandt andet fremsatte AECM (European Association of Guarantee Institutions) forslag om at hæve loftet til 500.000 euro for almindelig de minimis-støtte, men dette blev i sidste ende ikke fulgt.

Derudover er det fra et praktisk perspektiv interessant, at "tro og love"-erklæringerne erstattes af et centralt register, hvor ydet de minimis-støtte skal registreres. Dette vil forventeligt kunne gøre den praktiske administration af regimet mere ensartet og øge gennemsigtigheden og kontrollen med denne type af støtte.

Forøgelsen af beløbsgrænserne ændrer ikke ved, at det fortsat er afgørende for både offentlige instanser og private virksomheder at være opmærksomme på grænserne for at yde og modtage statsstøtte. Overtrædelse af både substans- og procedurereglerne kan medføre krav om tilbagebetaling af den ulovlige støtte, herunder pålæggelse af høje ulovlighedsrenter. Selv modtagere af de minimis-støtte har derfor den største interesse i at sikre, at de nye regler herunder også registreringsforpligtelsen bliver overholdt.