Grønlandsk ændring af konkurrencelovgivning trådt i kraft

Baggrund

I Grønland trådte et lovforslag om ændring af konkurrenceloven i kraft den 1. juli 2026. Ændringen har til formål at skabe mere effektive rammer for konkurrencen og styrke myndighedernes muligheder for at gribe ind over for konkurrenceproblemer, også når der ikke foreligger en overtrædelse af konkurrencelovens forbudsbestemmelser.

De tre væsentligste ændringer i ændringsloven er følgende:

1. Markedsefterforskning og sektorundersøgelser

En af de mest markante ændringer er indførelsen af nye værktøjer, der giver den grønlandske Forbruger- og Konkurrencestyrelse hjemmel til at foretage sektorundersøgelser og markedsefterforskninger. Markedsefterforskning har følgende karakteristika:

• Markedsefterforskning kan iværksættes, hvis der er tegn på, at adfærd eller strukturer i en eller flere sektorer svækker den effektive konkurrence. Formålet med markedsefterforskning er at afdække og afhjælpe konkurrenceproblemer, som ikke nødvendigvis skyldes ulovlig adfærd, men eksempelvis uhensigtsmæssige markedsstrukturer eller adfærdsmønstre.
• Forbruger- og Konkurrencestyrelsens adgang til at foretage markedsefterforskninger kræver, at det grønlandske Konkurrencenævn har truffet beslutning herom.
• Hvis efterforskningen dokumenterer en tydelig svækkelse af konkurrencen, kan styrelsen udstede adfærdsmæssige påbud eller gøre tilsagn fra virksomheder bindende. Disse indgreb skal være rimelige, nødvendige og proportionale.
• Forbruger- og Konkurrencestyrelsen skal afslutte en markedsefterforskning inden for to år – enten med et påbud, et bindende tilsagn eller en offentliggørelse af, at efterforskningen afsluttes. Denne frist kan dog forlænges med seks måneder.

Sektorundersøgelser har følgende karakteristika:

• Forbruger- og Konkurrencestyrelsen kan indlede en sektorundersøgelse med henblik på at få afdækket, om der er konkurrenceproblemer inden for en sektor, og i givet fald af hvilken art.
• Modsat markedsefterforskninger kræver iværksættelse af en sektorundersøgelse ikke en beslutning fra Konkurrencenævnet.
• Iværksættelse af en sektorundersøgelse kræver heller ikke, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen på forhånd kan dokumentere konkurrenceproblemer inden for den pågældende sektor.
• Den grønlandske Forbruger- og Konkurrencestyrelse kan benytte kontrolundersøgelser som redskab til at udarbejde sektorundersøgelser på samme vilkår, som gælder for kontrolundersøgelserne i den grønlandske konkurrencelovs §§ 31 og 32. Det er ved kontrolundersøgelser muligt for myndighederne at udstede påbud efter konkurrencelovens § 28.

2. Fristafbrydelse i fusionssager

Efter de tidligere gældende regler blev en fusion anset for automatisk godkendt, hvis Konkurrencenævnet eller Forbruger- og Konkurrencestyrelsen ikke traf afgørelse inden for de fastsatte frister, hvilket skabte en risiko for, at fusioner kunne godkendes uden tilstrækkelig undersøgelse, hvis parterne undlod at indsende nødvendige oplysninger.

Lovændringen har derfor indført en ny adgang for Konkurrencenævnet til ekstraordinært at afbryde fristerne for behandlingen af en fuldkommen fusionsanmeldelse. Der gælder følgende kumulative betingelser for denne adgang:

• Myndighederne har anmodet om oplysninger til brug for vurdering af fusionen.
• Anmodningen om oplysninger skyldes forhold, der kan tilskrives en af de deltagende virksomheder.
• Den fastsatte svarfrist for fremsendelse af oplysningerne er ikke overholdt.
• Fristafbrydelsen opretholdes, indtil myndighederne har modtaget de krævede oplysninger.  

3. Skærpede sanktionsmuligheder

Lovændringen udvider også muligheden for at udstede tvangsbøder. Denne ændring indebærer blandt andet, at virksomheder og personer kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de undlader at afgive oplysninger, efterkomme påbud eller overholde bindende tilsagn. Efter konkurrenceloven pålægges tvangsbøder af Naalakkersuisut. Adgangen kan dog videredelegeres. Det er samtidig værd at bemærke, at der for tvangsbøder ikke er krav om, at modtageren af bøden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, som ved idømmelsen af bøder efter den grønlandske konkurrencelovs § 38.

Endvidere er der indført mulighed for at blive idømt bøder for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med Konkurrencenævnets eller Forbruger- og Konkurrencestyrelsens undersøgelser, udover de allerede foreliggende muligheder for at blive idømt bøde efter den grønlandske konkurrencelovs § 38.

Vores bemærkninger

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen og Konkurrencenævnet får med lovændringerne en række nye værktøjer, der kendes fra Danmark og andre lande i Europa og Norden. Storbritannien indførte for mere end 20 år siden muligheden for at udstede adfærdsmæssige påbud i markeder med begrænset konkurrence uden konstateret lovovertrædelse. Siden da er værktøjet kun blevet mere udbredt, uagtet at det rejser væsentlige retssikkerhedsmæssige udfordringer. Eksempelvis har man i Danmark haft markedsefterforskningsværktøjet siden 1. juli 2024. Den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse kan også iværksætte markedsefterforskninger i sektorer, hvor konkurrencen ifølge styrelsens vurdering ikke fungerer optimalt, selv om der ikke foreligger indikationer på konkrete konkurrenceretlige overtrædelser. Indtil videre har Konkurrencerådet godkendt iværksættelse af en markedsefterforskning i markedet for skadesforsikringer til private kunder. Norge indførte ligeledes markedsefterforskning den 1. juli 2025, og et lignende værktøj trådte i kraft i Sverige den 1. august 2026. Med de nye reglers ikrafttræden minder den grønlandske lovgivning nu mere om den danske.  

Indførelsen af fristafbrydelse i fusionskontrol er også i tråd med den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelses adgang til at afbryde fristerne, som har været gældende i Danmark siden 1. januar 2018. Adgangen var fast etableret af Europa-Kommissionen forud for indførslen i Danmark, hvor såkaldte 'stop-the-clock'-mekanismer kan anvendes, hvis myndighederne har stillet spørgsmål efter parternes indlevering af en endelig fusionsanmeldelse, og hvor parterne ikke besvarer spørgsmålene inden for de af myndigheden fastsatte - i praksis ofte meget korte - frister.

Endelig afspejler skærpelsen af sanktionsmulighederne og udvidelsen af oplysningspligten til juridiske og fysiske personer  en harmonisering med EU’s håndhævelsesregler. 

Læs ændringsloven her.