Artikel
Ny dom om afgrænsningen for at anke direkte til Højesteret
Kromann Reumert
31/08/2017
En sag kan ankes direkte til Højesteret fra Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig betydning i øvrigt. Forståelsen af disse krav fastlægges nu i retspraksis, hvor en sag i Sø- og Handelsretten om aftenskolers betaling af afgifter til KODA, som kunne ankes direkte til Højesteret, er med til at skabe retstilstanden på området.
Sø- og Handelsretten afsagde dom i en tvist om, hvorvidt aftenskoler skulle betale afgift til KODAi anledning af, at aftenskolerne havde afspillet musik på visse af aftenskolernes motions- og dansehold. Sø- og Handelsretten frifandt aftenskolerne for KODA's betalingskrav. Sagen var blevet henvist til Sø- og Handelsretten som værende principiel i henhold til retsplejelovens § 227, stk. 2.
KODA ankede herefter Sø- og Handelsrettens dom til Østre Landsret. Aftenskolerne ønskede imidlertid sagen indbragt for Højesteret, hvilket aftenskolerne gjorde ved at afgive svarskrift til Højesteret, jf. retsplejelovens § 368, stk. 4. Dermed opstod spørgsmålet om, hvorvidt dommen kunne ankes direkte til Højesteret, eller om anke skulle ske til landsretten.
I sit svarskrift gjorde aftenskolerne gældende, at betingelserne for at anke til Højesteret var opfyldt, herunder at sagen var principiel og havde betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, samt at sagen i øvrigt havde væsentlig samfundsmæssig rækkevidde som påkrævet efter retsplejelovens § 368, stk. 4. Det anførtes blandt andet, at motionshold var en stor del af aftenskolernes aktivitet, og at afgiftsspørgsmålet havde stor økonomisk betydning for aftenskolerne.
KODA var enig i, at sagen var principiel.
Højesteret har tidligere vurderet i U1999.2011H, at ungdoms- og fritidsklubbers musikfremførsel ikke var offentlig fremførsel, og der forelå et ønske om – set i lyset af Sø- og Handelsrettens afgørelse – at få fastslået, om denne praksis fortsat var gældende, samt om der er forskel på aktiviteter, der udøves i ungdoms- og fritidsklubber og de aktiviteter, der udøves på en aftenskole.
Højesterets begrundelse og resultat
Højesteret fandt, at sagen angik et principielt spørgsmål om anvendelsen såvel som forståelsen af begrebet "offentlig fremførelse" i ophavsretslovens § 2, ligesom sagen angik spørgsmål om forståelsen af begreberne "erhvervsmæssig virksomhed" og "undervisning" i ophavsretslovens § 21. På den baggrund fandt Højesteret, at sagen måtte antages at få generel betydning for retsanvendelsen på ophavsretsområdet, og Højesteret gav derfor tilladelse til at anke dommen til Højesteret efter retsplejelovens § 368, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 4, 2. pkt.
Kromann Reumerts bemærkninger
Sagen er et eksempel på, hvornår en sag kan ankes direkte til Højesteret fra Sø- og Handelsretten, hvilket kræver, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig betydning i øvrigt. Forståelsen af disse krav fastlægges nu i retspraksis, og denne afgørelse er med til at skabe retstilstanden på området.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →