Finanstilsynet har den 26. januar 2018 afsagt en afgørelse, der fastlægger præmisserne og muligheden for løbende samarbejde mellem forsikringsmæglervirksomheder og forsikringsselskaber om levering af data mod honorering. Finanstilsynet fandt, at sådanne forretningsmodeller ved anvendelse af tilstrækkelige foranstaltninger ikke vil være i strid med forsikringsformidlingslovgivningen.
Det er i dag tilladt for forsikringsmæglervirksomheder at udøve anden virksomhed end forsikringsmægling. Aktiviteten skal dog som udgangspunkt udøves i anden virksomhed end forsikringsmæglervirksomheden, men det er efter omstændighederne tilladt at udøve såkaldt ”accessorisk” virksomhed i samme juridiske enhed.
Forsikringsmæglervirksomheder skal alene repræsentere deres kunder. Forsikringsmæglervirksomheder må ikke have forbindelser til et forsikringsselskab, der er egnet til at skabe tvivl om forsikringsmæglervirksomheders uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser, som ikke er en følge af virksomhedernes indbyrdes ejerforhold. Forsikringsmæglervirksomheder skal således under udøvelsen af hvervet være uafhængig af ethvert forsikringsselskab.
Afhængighed af et forsikringsselskab kan bl.a. opstå ved modtagelse af finansiel støtte fra forsikringsselskabet eller ved at gøre sig afhængig af forsikringsteknisk vejledning og bistand fra enkelte forsikringsselskaber.
Omstændighederne
Finanstilsynets afgørelse tog udgangspunkt i et konkret koncept og omhandlede, om forsikringsmæglervirksomheder, uden at overtræde den refererede forsikringsformidlingslovgivning, kan indgå samarbejdsaftaler med et eller flere forsikringsselskaber om levering af data mod honorering. Dette gælder fx data i form af tilbagemeldinger om forsikringsselskabets performance, porteføljeanalyser, feedback på oplagte forbedringspunkter mv.
Finanstilsynets afgørelse
Ifølge Finanstilsynet skal forsikringsmæglere løbende være opmærksomme på at forebygge og håndtere interessekonflikter, der forhindrer dem i at handle i kundernes bedste interesser for at sikre uafhængigheden i praksis.
Finanstilsynet fandt, at systematiseret salg af information oparbejdet i forsikringsmæglerhvervet ikke i sig selv er i strid med kravet om udskillelse af eventuel anden virksomhed fra forsikringsmæglervirksomheden, og at forsikringsmæglervirksomheder som et accessorium til hovedvirksomheden kan udnytte viden og erhvervet ekspertise samt mod betaling videreformidle denne viden og indsigt til forsikringsselskaber, uanset om dette forudsætter et løbende samarbejde med et forsikringsselskab.
Et sådant koncept skal dog stadig være foreneligt med forsikringsmæglervirksomhedens hovedvirksomhed. Om dette er tilfældet, bestemmes ved en vurdering af, om konceptet skaber eller kan skabe interessekonflikter og dermed tvivl om forsikringsmæglervirksomhedens uafhængighed. Det vil derfor ifølge Finanstilsynet være afgørende, om forsikringsmæglervirksomheden kan dokumentere, at den forebygger og eliminerer konflikter.
For at overholde forsikringsformidlingslovgivningen ved udøvelse af konceptet skal forsikringsmæglervirksomheden endvidere træffe en række foranstaltninger, og konstant være opmærksom på de indbyggede risici for, at forsikringsmæglervirksomheden tilsidesætter sin forpligtelse til alene at handle i kundernes bedste interesse.
Samarbejdskoncepter kan skabe et tættere bånd til de forsikringsselskaber, som deltager i samarbejdet end til de selskaber, der ikke gør. Ifølge Finanstilsynet er det derfor nødvendigt med en skarp adskillelse internt hos forsikringsmæglervirksomheden for at undgå, at disse bånd skaber interessekonflikter.
Ifølge Finanstilsynet vil det ved vurdering af et sådant samarbejdskoncept blive lagt til grund, at forsikringsmæglervirksomheden har foretaget nødvendige tiltag for at imødese eventuelle interessekonflikter og sikre virksomhedens uvildighed i forholdet til kunden, såsom organisatorisk opdeling af medarbejdere, funktionsadskillelse af arbejdsopgaver, systemadskillelse af information mv.
Finanstilsynet fremhæver i afgørelsen særligt behovet for at adskille ansatte, der er beskæftiget med mæglerkunder, fra ansatte, der er beskæftiget med forsikringsselskaberne i samarbejdskonceptet, herunder adskillelse af tilgængelig information.
Tiltagene, som forsikringsmæglervirksomheder foretager, er et udgangspunkt, men kan ikke nødvendigvis stå alene ifølge Finanstilsynet. Forsikringsmæglervirksomheden skal fx løbende kontrollere og evaluere de indførte foranstaltningers tilstrækkelighed.
Afgørelsen blev offentliggjort den 2. februar 2018 og kan læses
her.
Nye kommende regler
Finanstilsynets afgørelse tog udgangspunkt i den gældende forsikringsformidlingslov og tilknyttede bekendtgørelser, som i løbet af 2018 erstattes af en ny forsikringsformidlingslov som følge af den danske implementering af Forsikringsdistributionsdirektivet (direktiv 2017/97/EU,”IDD”).
IDD skelner ikke mellem forsikringsformidlere, der er uafhængige og afhængige af forsikringsselskaber. Med henblik på at give forsikringsmæglere mulighed for at bevare deres status som uafhængige forsikringsformidlere, er der dog ved den danske implementering af IDD videreført en række af de særlige krav til forsikringsmægleres uafhængighed.
Hvorvidt retningslinjerne i Finanstilsynets afgørelse fortsat vil finde anvendelse, når den nye forsikringsformidlingslov træder i kraft, er ikke behandlet i Finanstilsynets afgørelse.
Vi kan hjælpe
Vi har erfaring med at rådgive forsikringsformidlere og forsikringsselskaber i ind- og udland om forsikringsformidling og forsikringsvirksomhed.
Er du i tvivl om, hvordan afgørelsen påvirker din virksomhed, eller hvilke muligheder afgørelsen giver anledning til, er du velkommen til at kontakte os.