Tilbudsgiveren blev kun tildelt en ganske beskeden erstatning i sagen om. Region Midtjyllands OPP-kontrakt om etablering af Nyt Psykiatrisk Center, selvom Bricks havde opgjort sit erstatningskrav til næsten 17 mio. kr. for blandt andet krav overdraget fra de øvrige konsortiedeltagere. Det skyldtes dels, at Klagenævnet for Udbud ikke har kompetence til at tildele erstatning for krav, der er tiltransporterede eller på anden måde overladt til den klager, som rejser erstatningskrav ved klagenævnet.
Region Midtjylland havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigighed
Region Midtjylland udbød i 2013 en opgave om "OPP-kontrakt vedr. etableringen af Nyt Psykiatrisk Center i Skejby", der omfattede projektering, opførelse og delvis finansiering af et nyt psykiatrisk center samt drift, vedligeholdelse og levering af serviceydelser i en 30-årig kontraktperiode. I tillæg til OPP-kontrakten udbød Region Midtjylland salget af ejendommen AUH, Risskov, der indeholder det nuværende psykiatriske hospital. Købet af AUH, Risskov indebar, at tilbudsgiver skulle udarbejde en masterplan, som skulle danne grundlag for et kommuneplantillæg og en efterfølgende ny lokalplan.
Region Midtjylland modtog ansøgning fra TEAM KPC og TEAM OPP. Kontrakten blev i sidste ende tildelt TEAM KPC. Denne beslutning klagede TEAM OPP over, og ved kendelse af 9. februar 2016 fastslog Klagenævnet for Udbud, at Region Midtjylland havde fastsat og anvendt uklare og indbyrdes modstridende kriterier for evalueringen af de indkomne tilbud efter underkriteriet "Pris – nutidsværdien af de samlede betalinger over OPP-kontraktens løbetid".
At den udbudsretlige overtrædelse i forbindelse med evalueringen kunne udgøre et ansvarsgrundlag blev ikke bestridt i den efterfølgende særskilte behandling af erstatningsopgørelsen. Da de øvrige erstatningsbetingelser var opfyldt, havde konsortiedeltageren Bricks, som var den eneste klager i den særskilte behandling af erstatningsopgørelsen, krav på erstatning af de forgæves afholdte omkostninger til udarbejdelse af tilbud. Det fremgik af TEAM OPP-ansøgningen, at Bricks var ansvarlig for AUH, Risskov, men ikke i øvrigt skulle deltage i OPP-delen.
Bricks blev tilkendt en vis erstatning
Bricks havde opgjort sit erstatningskrav til næsten 17 mio. kr., som omfattede interne omkostninger, advokatomkostninger og tiltransporterede krav fra de øvrige konsortiedeltagere, DEAS og A. Enggaard, for deres omkostninger til udarbejdelse af tilbud.
Bricks fik imidlertid kun tildelt en erstatning på ca. 800.000 kr. – altså en beskeden andel af det opgjorte krav.
Overdragne krav
Klagenævnet udtalte, at "klageren" efter klagenævnslovens § 14, stk. 1, efter ordlyden, forarbejderne og systematikken forstås som den eller de personer, som har anlagt en sag ved klagenævnet, herunder at de tab, der kan kræves erstattet, er tab, som den pågældende selv har lidt som følge af overtrædelsen. Bricks kunne derfor ikke få tilkendt erstatning for krav, der var overdraget fra DEAS og A. Enggaard.
Denne konklusion er ikke overraskende, da klagenævnet i sin kendelse af 2. december 2015 (Annelise Küseler mod Morsø Kommune) fastslog, at klagenævnet ikke kunne tage stilling til andre end klagers erstatning, uanset om der forelå en aftale om erstatningsfordeling. I sagen om Region Midtjyllands OPP-kontrakt udtalte klagenævnet ligeledes, at det er uden betydning, om krav er overdraget fra potentielle klagere (som i Annelise Küseler-sagen), eller om krav først overdrages, efter at en klager har indgivet en klage, men efterfølgende har opgivet denne (som i denne sag).
Krav for udarbejdelse af den del af tilbuddet, der vedrørte selve OPP-kontrakten:
Da opgørelse af erstatning efter den negative kontraktsinteresse indebar, at Bricks skulle stilles, som om tilbuddet ikke var afgivet, fandt klagenævnet ikke belæg for at tildele Bricks erstatning for konsortieomkostninger til OPP-delen af tilbuddet. Bricks havde ikke deltaget i det TEAM OPP-konsortium, som søgte om prækvalifikation, men var alene angivet som forpligtende underleverandør med opgaven "Projektudvikler, Risskov (AUH)", der som anført ovenfor indebar at udarbejde masterplan og efterfølgende få godkendt lokalplan for købet af ejendommen AUH, Risskov. Der var derfor ikke grundlag for at antage, at Bricks havde betalt eller hæftede for andet og mere end de eksterne ansøgnings- og tilbudsomkostninger, som vedrørte købet af AUH, Risskov-ejendommen.
Krav for interne omkostninger
For så vidt angik interne omkostninger blev Bricks alene tildelt et skønsmæssigt fastsat beløb på 20.000 kr. af de opgjorte omkostninger på ca. 1,7 mio. kr., da der ikke forelå dokumentation for Bricks' direktørers tidsforbrug og rejseudgifter.
Krav for eksterne advokatomkostninger
Bricks havde herudover gjort gældende at skulle have erstattet eksterne advokatomkostninger. Af nogle af fakturaerne fra advokaterne fremgik, at fakturaens beløb var "justerbart" afhængigt af udfaldet af klagesagen. Klagenævnet fandt derfor, at disse advokatomkostninger ikke kunne kræves erstattet, da der ikke forelå en sikker betalingsforpligtelse.
På baggrund heraf blev Bricks alene tildelt et erstatningsbeløb på 828.140 kr. Eftersom der var nedlagt en erstatningspåstand på knapt 17 mio. kr., blev Bricks pålagt at betale sagsomkostninger til Region Midtjylland.
Klagenævnets kendelse viser, at klagenævnet ikke kan tildele en klager erstatning for krav, som klageren har fået transporteret. Derudover viser kendelsen, at det er afgørende for tilbudsgiver, at der løbende sikres dokumentation for udgifter afholdt i tilbudsprocessen, herunder interne omkostninger, med henblik på at sikre et eventuelt erstatningskrav.
Læs Klagenævnet for Udbuds kendelse '
Bricks mod Region Midtjylland'
