Nu er et advokatfirma – som juridisk person – blevet sigtet for en advokats mulige bedrageri

En advokat og et advokatfirma er i en ny sag sigtet for groft bedrageri for 7,5 mio. kr. i forbindelse med et omdiskuteret massesøgsmål om ulovlige download og deling af film, som det danske advokatfirma fører på vegne af to udenlandske klienter, CMS og Mircom. Advokaten er ifølge sigtelsen sigtet for at skulle have "skaffet sig selv eller andre uberettiget vinding" i forbindelse med søgsmålet, som også har været genstand for massiv kritik fra både danske advokater og domstole. Advokatfirmaet har meddelt, at sigtelsen ikke har noget på sig.

Sagen er af mange grunde bemærkelsesværdig, bl. a. fordi:

1. der er tale om en helt usædvanlig sigtelse om procesbedrageri i forbindelse med advokatfirmaets ret pågående førelse af retsager.
2. der usædvanligt - i forhold til hidtidig praksis - også rejses sigtelse mod advokatfirmaet og ikke "kun" advokat (til trods for det modsatte teoretiske udgangspunkt i meddelelse fra Rigsadvokaten om, at en juridisk person er i første række ved pålæg af ansvar)
3. usædvanligt at der klages over domstolene for at give anledning til en sigtelse,
4. der synes at være tale om mistanke om medvirken til en vanskeligt gennemskuelig klients fremsættelse af krav.

Strafansvar forudsætter, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. Der er dog ikke noget krav om, at det kan bevises, hvem der i virksomheden har foretaget handlingen, ligesom kumulerede fejl i organisationen efter omstændighederne kan straffes. Ansvaret for en juridisk person omfatter dog ikke helt abnorme skridt foretaget af ansatte.

Rigsadvokaten – den højeste anklagemyndighed - har i en særlig meddelelse udarbejdet retningslinjer om strafansvaret for juridiske personer. Retningslinjerne for valg af ansvarssubjekt afhænger af, om der er tale om en sag omfattet af speciallovgivningen eller af straffeloven.

Det er forudsat, at den juridiske persons strafansvar normalt er det primære. Det vil sige, at udgangspunktet - når der er foretaget en strafbar handling som et led i selskabets aktivitet – er at virksomheden bliver ansvarlig.

Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Har ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direktøren, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed efter en regel i speciallovgivningen, skal tiltalen foruden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarlige.

I de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at gøre et strafansvar gældende over for en juridisk person for overtrædelse af straffeloven i tilfælde af fx bedrageri, skal der – ud over tiltale mod den juridiske person – som udgangspunkt også rejses tiltale mod den eller de fysiske personer, der har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse. Det forudsættes således, at der i almindelighed også i de tilfælde gøres strafansvar gældende mod de pågældende enkeltpersoner.

Der skal i almindelighed ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt på eget initiativ.

Der er ingen tvivl om, at sagen af rigtigt mange grunde vil blive fulgt tæt af advokatbranchen og tilsvarende brancher.

Det bliver herunder interessant at se, om det vil blive mere almindeligt fremover for anklagemyndigheden at inddrage fx advokatfirmaer og revisionsfirmaer som mulige ansvarssubjekter, når en medarbejder i virksomheden mistænkes for strafbart forhold. Det kan i så fald få stor betydning for disse virksomheders risikostyring.