Naboer kunne rejse naboretligt krav mod tidligere ejer af naboejendom

Østre Landsret har fastslået, at naboer ikke var afskåret fra at rejse erstatningskrav mod et selskab, der havde projekteret og opført et byggeri på naboejendommen, selvom selskabet ikke længere var ejer af ejendommen.



I sommeren 2013 begyndte et selskab at opføre en ejendom, men allerede i efteråret 2013 solgte selskabet ejendommen. Selskabet færdiggjorde byggeriet, og der blev givet ibrugtagningstilladelse i 2015. Naboerne ønskede at rejse et naboretligt krav mod byggeriet.


Hvem skulle erstatningskravet rejses mod?  

Naboerne gjorde gældende, at selskabet var rette sagsøgte i forbindelse med et naboretligt erstatningskrav, da det var selskabet – og ikke den nye ejer – der havde opført ejendommen og dermed havde forårsaget de påståede gener fra ejendommen, som afstedkom det naboretlige krav.

Byretten fandt, at udgangspunktet om, at naboretlige tvister i almindelighed bør rettes mod den aktuelle ejer, burde fraviges i denne sag, eftersom de naboretlige regler må ses som en beskyttelse af ejendomsretten over fast ejendom, hvorfor naboerne ikke var afskåret fra at rejse erstatningskrav mod selskabet, der havde projekteret og opført byggeriet. Sagen blev derfor fremmet.


Landsretten stadfæstede dommen 

I Østre Landsret anførte selskabet blandt andet, at det ikke ejede ejendommen, at interessen i at drive ejendommen knytter sig til den aktuelle ejer, og at ansvar på baggrund af den naboretlige tålegrænse er objektivt, hvilket ville betyde, at hvis selskabet var rette sagsøgte, ville det medføre usikkerhed om retstilstanden for, hvornår en tidligere ejer er erstatningsansvarlig for naboretlige gener.

Naboerne gjorde blandt andet gældende, at selskabet måtte anses som skadevolder i den pågældende sag, uanset at ejendommen var overdraget.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, da hensynet at til beskytte den part, der påstår sig krænket, altså naboerne, medførte at naboerne ikke var afskåret fra at rejse krav mod den påståede skadevolder.

Landsretten lagde ligeledes vægt på, at de påståede gener kom fra selve bygningen, og at naboerne ikke krævede ønskede nedrivning eller ændring af bygningen.


Bech-Bruuns kommentarer

Østre Landsrets kendelse viser, at udgangspunktet om, at ejeren af naboejendommen er adressat for krav i naboretlige tvister, kan fraviges i visse tilfælde. Den naboretlige beskyttelse gælder beskyttelsen mod den, der forvolder den ulempe, som overskrider den naboretlige tålegrænse. På den måde kan en naboretlig skadevolder godt være et tidligere led, hvis det er denne – og ikke den aktuelle ejer - der påstås at have afstedkommet en overskridelse af den naboretlige tålegrænse.

 

 

---