Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Når sagen skal tages i egen hånd

IUNO
21/08/2023
Når sagen skal tages i egen hånd
IUNO logo
Otte kommunalt ansatte lærere blev indstillet til opsigelse. Alle var mellem 53 og 61 år, og deres fagforening mente, at det kunne være ulovlig forskelsbehandling på grund af alder. Fagforeningen bad om samtykke til at føre sagen for Ligebehandlingsnævnet. Før sagen blev taget til Ligebehandlingsnævnet, indgik fagforeningen et forlig med kommunen.

En lærer ansat på en fynsk skole blev oplyst om, at hun og syv andre lærere ville blive opsagt. Årsagen til opsigelserne skyldtes, at lærerstaben skulle reduceres, fordi en modtagerklasse skulle nedlægges og et generelt faldende elevtal. Alle otte medarbejdere var mellem 53 og 61 år, og fagforeningen ville derfor undersøge, om der var tale om aldersdiskrimination. Medarbejderen gav samtykke til, at de kunne behandle hendes sag i Ligebehandlingsnævnet.


Fagforeningen indgik et forlig med kommunen, der blandt andet betød, at tre af de otte medarbejdere ikke blev opsagt. En del af aftalen gjorde, at sagen blev set som afsluttet. Der kunne derfor ikke være nogle efterfølgende krav i forhold til overenskomsten og andet lovgivning om diskrimination. Sagen kunne heller ikke føres videre ved de civile domstole, administrative nævn eller lignende.


Efter at medarbejderen var blevet opsagt, valgte hun alligevel at tage sagen til Ligebehandlingsnævnet. Spørgsmålet ved Højesteret var for det første, om hun måtte det, trods forliget. For det andet om hun var blevet ulovligt forskelsbehandlet på grund af alder.

Fuldmagtens mangler

Højesteret kom frem til, at den fuldmagt fagforeningen havde bedt medarbejderen underskrive gav dem lov til at behandle hendes sag for Ligebehandlingsnævnet. Fagforeningen måtte som konsekvens ikke forhandle kravet og indgå forliget på hendes vegne. Medarbejderen var derfor ikke bundet af forliget, og det forhindrede hende ikke i selv at tage sagen til Ligebehandlingsnævnet eller domstolene.


Medarbejderen havde heller ikke været udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder. På trods af alle otte medarbejdere var mellem 53 og 61 år, kunne kommunen bevise, at medarbejderne var blevet valgt ud fra faglige kriterier. Kriterierne var i forhold til de opgaver, der ville bortfalde og deres enkelte linjefag.

IUNO mener

Manglende fuldmagt til for eksempel at indgå forlig kan betyde, at et forlig ikke er bindende. Andre ting kan også føre til, at en aftale ikke er bindende, for eksempel i en fratrædelsesaftale. Det har vi tidligere skrevet om her.


IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, om deres modpart har den nødvendige fuldmagt til at kunne indgå et forlig. Hvis de ikke har det, binder forliget ikke, og virksomheder risikerer at blive ramt af krav senere. Virksomheder kan beskytte sig mod det ved at sikre, at medarbejdere også underskriver forliget.


[Højesterets dom af 27. juni 2023 i sag BS-32481/2022-HJR]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
12/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kønsbalanceloven er nu vedtaget
Kønsbalanceloven er nu vedtaget
19/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted