Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvornår er fratrædelsesaftaler til fuld og endelig afgørelse?

IUNO
18/02/2019
Hvornår er fratrædelsesaftaler til fuld og endelig afgørelse?
IUNO logo


Når en medarbejder og en arbejdsgiver indgår en fratrædelsesaftale, aftaler de ofte, at medarbejderen ikke efterfølgende kan rejse yderligere krav mod arbejdsgiveren. Retspraksis viser dog, at fratrædelsesaftaler selv med denne type klausuler efter omstændighederne kan tilsidesættes. Det er derfor vigtigt, at virksomheder er opmærksomme på detaljerne ved forhandling og formulering af fratrædelsesaftaler.



Hvis en arbejdsgiver ønsker at afskedige en medarbejder, kan arbejdsgiveren vælge at indgå en fratrædelsesaftale, f.eks. for at minimere risikoen for, at en medarbejder efterfølgende retter krav mod virksomheden. Fratrædelsesaftalen er en gensidig aftale, der indeholder vilkårene for medarbejderens fratræden. Typisk indeholder aftalen også et vilkår om, at medarbejderen ikke efterfølgende kan rejse krav mod arbejdsgiveren.

Fratrædelsesaftaler med denne type klausuler kan dog efter en konkret vurdering tilsidesættes. To nye sager fra Ligebehandlingsnævnet viser, hvad der lægges vægt på i denne vurdering.


Økonomichefs fratrædelsesaftale blev tilsidesat


Sagen drejede sig om en økonomichef, der var ude for en arbejdsskade. Hun gled og slog hovedet mod et bord. I de næste 9 måneder var hun sygemeldt på skiftevis fuldtid og deltid. Medarbejderen og virksomheden begyndte derfor at drøfte en fratrædelsesaftale, men medarbejderen ville først til konsultation hos en hjerneklinik. Virksomheden oplyste dog, at hun ville blive opsagt på grund af hendes lange sygefravær, hvis ikke hun accepterede fratrædelsesaftalen.

Der blev derfor indgået en fratrædelsesaftale. Det fremgik af aftalen, at medarbejderen var blevet opfordret til at søge juridisk bistand i forbindelse med indgåelsen af aftalen, og at medarbejderen ikke kunne rejse krav om godtgørelse på grund af opsigelsen, herunder godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Medarbejderen mente dog efterfølgende, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap og krævede godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnet skulle derfor tage stilling til, om fratrædelsesaftalen var til hinder for dette krav.

Nævnet lagde vægt på, at parterne ikke specifikt havde drøftet en eventuel overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Medarbejderen havde heller ikke fået juridisk bistand i forbindelse med indgåelsen af aftalen. Nævnet fandt derfor, at medarbejderen ikke havde mistet retten til at rejse krav efter forskelsbehandlingsloven, selvom dette fulgte af aftalens ordlyd.


Sygeplejerskes fratrædelsesaftale blev fastholdt


Den anden sag drejede sig om en 64-årig sygeplejerske. Medarbejderen blev flere gange indkaldt til samtale med sin arbejdsgiver, da han ikke udførte sine arbejdsopgaver tilfredsstillende. Han blev også løbende spurgt om, hvornår han forventede at gå på pension.

Efter et stykke tid blev medarbejderen og arbejdsgiveren enige om at indgå en fratrædelsesaftale. Medarbejderen ønskede at blive fritstillet i over et år. Det imødekom virksomheden ved blandt andet at konvertere den fratrædelsesgodtgørelse, som medarbejderen havde krav på efter funktionærloven til en fritstilling. Det fremgik desuden af aftalen, at den var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne.

Efterfølgende krævede medarbejderen dog godtgørelse for forskelsbehandling på grund af alder. Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet, der skulle vurdere, om fratrædelsesaftalen afskar medarbejderen fra at rejse sit krav.

Nævnet fandt, at det var medarbejderen, der havde ønsket at indgå aftalen, og at han havde fået juridisk bistand af sin fagforening undervejs. Arbejdsgiveren havde desuden imødekommet medarbejderens ønske om fratrædelsestidspunkt. Med henvisning til parternes forudsætninger for at indgå aftalen, samt hvad der var blevet drøftet under forløbet, fandt Ligebehandlingsnævnet derfor, at medarbejderen var afskåret fra at rejse yderligere krav mod arbejdsgiveren.


IUNO mener


Afgørelserne viser, at medarbejdere efter omstændighederne kan rette krav mod deres arbejdsgiver, selvom det fremgår af en fratrædelsesaftale, at den er til fuld og endelig afgørelse.

Det afhænger dog altid af en konkret vurdering, om en fratrædelsesaftale kan tilsidesættes. Der lægges blandt andet vægt på, hvad der reelt har været drøftet mellem parterne, i hvis interesse aftalen er indgået, og om medarbejderen har haft juridisk bistand under forhandlingerne.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på disse forhold i forbindelse med formulering og forhandling af fratrædelsesaftaler og eventuelt søger juridisk rådgivning.

[Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 6. december 2018 i sagerne 18-22409 og 18-49759]

 



Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
04/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted