Moderselskab fundet ansvarlig for datterselskabers karteldeltagelse

Sagens baggrund

Consorzio Cooperative di Produzione e Lavoro SC ("CCPL") er moderselskab i den italienske CCPL-koncern, der blandt andet producerer og sælger emballage til fødevarer. I juni 2015 afgjorde Kommissionen, at en række af selskaberne i CCPL-koncernen havde deltaget i et kartel i sektoren for fødevareemballage til detailhandelen og pålagde dem bøder for overtrædelse af konkurrenceretten.

Afgørelsen var bl.a. adresseret til CCPL som moderselskab til en række af de selskaber, der havde deltaget i kartellet. Dermed var CCPL og de deltagende virksomheder solidarisk ansvarlige for overtrædelsen, da CCPL-koncernen blev anset for en økonomisk enhed - dette til trods for at CCPL ikke selv havde deltaget i kartellet. CCPL påklagede Kommissionens afgørelse til Retten, som afsagde dom i sagen den 7. december 2022.

Moderselskabets ansvar (Single Economic Entity-Doktrinen)

I relation til spørgsmålet om moderselskabsansvar gjorde CCPL i sagen gældende, at Kommissionens afgørelse var behæftet med retlige fejl, da ansvaret for overtrædelsen ikke kunne tilregnes CCPL.

Retten behandlede med henvisning til fast retspraksis spørgsmålet om, hvornår et moderselskab kan ifalde ansvar for et datterselskabs deltagelse i et kartel og gav i den forbindelse god vejledning om, hvornår der gælder en formodning for moderselskabsansvar, og hvilke faktorer, der kan føre til, at formodningen kan afkræftes.

• Retten udtalte i overensstemmelse med fast retspraksis vedrørende den såkaldte "single economic entity"-doktrin, at en virksomhed i konkurrenceretten skal forstås som en økonomisk enhed, også når denne udgøres af én eller flere fysiske eller juridiske personer. I den forbindelse kan et datterselskabs adfærd tilregnes moderselskabet, når datterselskabet ikke frit bestemmer sin adfærd på markedet. Der skal i den forbindelse navnlig tages hensyn til de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem selskaberne.
• Det er i den forbindelse tilstrækkeligt, at Kommissionen beviser, at hele eller næsten hele kapitalen i et dattersel-skab ejes af moderselskabet, medmindre moderselskab fører tilstrækkelige beviser, der kan afkræfte formod-ningen for, at datterselskabet optræder selvstændigt.
• Formodningen vil blandt andet kunne afkræftes med henvisning til mindretalsaktionærer, der i visse tilfælde kan have særlige rettigheder vedrørende datterselskabet, der kan fjerne formodningen for, at moderselskabet faktisk udøver indflydelse på datterselskabets adfærd.
• Det ændrer ikke på formodningen, at ejerskabet af datterselskabet sker gennem et eller flere mellemliggende selskaber, der ikke selv er tilregnet en overtrædelse, medmindre de organisatoriske, økonomiske og juridiske forbindelser mellem selskaberne er af en sådan art, at de kan påvise, at selskaberne inklusiv de mellemliggende selskaber ikke udgør en økonomisk enhed.

I modsætning til CCPL's påstand fandt Retten, at uagtet at CCPL kun ejede 93,864 % af aktierne i datterselskaberne, havde CCPL ikke gjort gældende eller godtgjort, at minoritetsejerne besad rettigheder, der kunne fjerne formodningen for CCPL's faktiske udøvelse af en afgørende indflydelse på datterselskabets adfærd. Det ændrede heller ikke på afgørelsen, at ejerskabet af det involverede datterselskab skete gennem et mellemliggende selskab, der ikke var tilregnet en overtrædelse.

Rettens afgørelse lægger sig op af EU-Domstolens afgørelse af 6. oktober 2021 i sag C-882/19, Sumal, der omhandlede datterselskabers ansvar for moderselskabers adfærd.

I Sumal slog EU-Domstolen fast, at når det er godtgjort, at et moderselskab og datterselskab er en del af samme økonomiske enhed, er det selve det forhold, at der foreligger en økonomiske enhed, som afgør ansvarsspørgsmålet for begge selskaber. Der gælder således et solidarisk ansvar for de enheder, der udgør den økonomiske enhed på tidspunktet, hvor overtrædelsen finder sted.

Manglende betalingsevne

CCPL anmodede i sagen Retten om at få nedsat bøderne pga. manglende betalingsevne i henhold til Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder og gjorde blandt andet gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad i Kommissionens afgørelse havde taget hensyn til de fremlagte oplysninger vedrørende manglende betalingsevne hos CCPL-koncernen.

Retten afviste at nedsætte bøden og begrundede dette med, at der ved udmåling af bøden ikke skal tages hensyn til, om en virksomhed befinder sig i en økonomisk underskudssituation. Et andet resultat ville medføre en uberettiget konkurrencemæssig fordel for de virksomheder, der er mindst tilpasset til markedsforholdene, på bekostning af andre mere effektive og bedre drevne virksomheder. Retten understregede desuden, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at begrunde en bødenedsættelse, at bøden vil føre til en virksomheds konkurs eller likvidation.

Retten udtalte mere generelt, at bødenedsættelse kan komme på tale, såfremt bøden vil føre til en virksomheds konkurs eller likvidation, såfremt det synes usandsynligt eller umuligt, at virksomheden i tilfælde af konkurs eller likvidation kan overtages af en anden enhed, idet virksomheds aktiver, herunder også i form af eksempelvis knowhow, i så fald forsvinder eller gøres værdiløse som følge af bøden.

Rettens udtalelse kommer i en tid, hvor flere virksomheder oplever økonomisk ustabilitet, og hvor det derfor kan have afgørende betydning for virksomhedens overlevelse, om en eventuel bøde for en konkurrenceretlig overtrædelse kan nedsættes som følge af virksomhedens nedsatte betalingsevne.

Læs Rettens dom i sag T-130/21.