Medarbejder var udsat for en arbejdsskade, da han blev løbet ned under DHL Stafetten
Sagen handlede om en soldat, der var ansat i Forsvaret med tjeneste i Den Kongelige Livgarde og var inviteret til en sommerfest. Festen skulle starte med en løbetur under DHL Stafetten i København og slutte af med grillmad og øl. Men under arrangement kom medarbejderen til skade, da han blev løbet ned, hvilket gav ham nakkesmerter og hovedpine.
Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) vurderede skaden og kom frem til, at medarbejderen ikke havde været udsat for en arbejdsskade. Sagen kom til Ankestyrelsen, men styrelsen mente heller ikke, at skaden var en arbejdsskade. Ankestyrelsen mente nemlig, at formålet med arrangementet var fest og socialt samvær med kolleger. Det havde derfor mere karakter af fritid end af arbejde, og medarbejderen havde heller ikke haft mødepligt.
Medarbejderen var uenig og mente, at arrangementet var holdt i arbejdsgiverens interesse, og at det derfor var et firmaarrangement. Arbejdsgiveren havde nemlig opfordret medarbejderne til at deltage i arrangement, og deltagelsen i motionsløbet var en del af sommerfesten. Han mente, at formålet med en sommerfest, som en arbejdsgiver bidrager til, er at styrke det sociale fællesskab, hvilket er i arbejdsgivers interesse. Medarbejderen rejste derfor en sag mod Ankestyrelsen.
Medarbejderen løb i arbejdsgivers trøjer og var underlagt instruktion
Landsretten slog fast, at det var arbejdsgiveren, der havde arrangeret medarbejderens deltagelse i motionsløbet, ved at koordinere med arrangøren af motionsløbet og sørge for stafettelte, forplejning, invitation og bestilt løbetrøjer med arbejdsgiverens logo på. Arbejdsgiveren betalte også udgifterne til startnumre, stafettelte og løbetrøjer, men medarbejderen skulle selv betale for fællesspisningen, som arbejdsgiveren havde arrangeret i Fælledparken.
Landsretten bemærkede også, at idræt er en del af arbejdsgiverens virksomhedskultur, og at der er krav om, at de ansatte er i god fysisk form. Arbejdsgiveren havde også opfordret alle medarbejdere til at deltage i motionsløbet og sagt til medarbejderne, at de var repræsentanter for arbejdsgiveren, når de løb i de udleverede løbetrøjer med arbejdsgiverens logo.
På den baggrund fastslog landsretten, at medarbejderen var underlagt instruktion fra arbejdsgiveren under løbet, og at deltagelsen i motionsløbet havde reklamemæssig værdi for arbejdsgiveren, herunder med henblik på at rekruttere unge mennesker. Medarbejderens ulykke under motionsløbet var derfor en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Landsretten understregede endda, at det ikke have nogen betydning, at motionsløbet lå uden for arbejdstiden og at deltagelsen var frivillig.
IUNO mener
I den konkrete sag, var byretten først kommet frem til, at skaden ikke var en arbejdsskade, da medarbejderens deltagelse i motionsløbet ikke var sket i arbejdsgiverens interesse, men derimod i hans egen. Da sagen gik videre til landsretten, viste det sig dog, at landsretten var helt uenig med byretten, og at skaden var en arbejdsskade, selvom arrangementet var frivilligt. IUNO mener, at virksomheder skal være opmærksom på, at resultatet i sagen formentligt ikke havde været det samme, hvis skaden var sket efter motionsløbet og fællesspisningen, da arbejdsgiveren ikke ville have indflydelse på, hvad medarbejderne eventuelt ville foretage sig efter arrangementet.
IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, at hvis en medarbejder kommer til skade under et frivilligt firmaarrangement, udgør det en arbejdsskade, hvis medarbejderen er underlagt instruktion fra arbejdsgiveren under arrangement. Virksomheder skal derfor være opmærksomme på at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige, når medarbejderne for eksempel deltager i motionsløb eller andre sociale arrangementer, da de ellers kan risikere at blive ansvarlige for en arbejdsskade.
[Landsrettens dom af 17. juli 2021 i sag BS-41999/2020-OLR]