Skatteministeriet sendte den 27. januar 2023 to lovforslag i høring. Begge lovforslag har til formål at supplere og gennemføre de bestemmelser, som er fastsat i EU-Rådets forordning nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (den såkaldte "nødindgrebsforordning").
Det ene lovforslag har til formål at gennemføre bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh for produceret elektricitet i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023. Det andet lovforslag har til hensigt at gennemføre et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne.
Loft over indtægter fra elproduktion
Det følger af det ene lovforslag, at der lægges et prisloft på 180 EUR/MWh (svarende til ca. 1,34 kr. pr. kWh) over ekstraordinære indtægter fra visse typer af elproduktion. Betalingspligten efter lovforslaget påhviler producenter, som har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i perioden fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023 er produceret i Danmark ved en af følgende teknologier:
Ifølge lovforslaget indføres betalingspligten konkret som et prisloft, der opgøres på månedsbasis som elproducentens samlede indtægter fra salg og levering af elektricitet, som gennemsnitligt overstiger 180 EUR pr. MWh produceret elektricitet. Det indebærer, at der vil skulle anvendes en månedsbaseret beregningsmetode, der tager udgangspunkt i den faktiske produktion og i de faktiske indtægter på månedsbasis, og at prisudsving inden for en kalendermåned dermed vil kunne udlignes. Det er "alene" 90 % af indtægten over 180 EUR/MWh som omfattes.
Er du undtaget?
En række forskellige anlæg, som er omfattet af teknologilisten oven for, er undtaget ud fra forskellige hensyn. Af undtagelserne kan blandt andet fremhæves:
For producenter, der er en del af en koncern, foreslås det, at indtægtsloftet skal omfatte de realiserede indtægter ved salg ud af koncernen. Begrundelsen herfor er, at risikoen for at omgå indtægtsloftet ved at afsætte elektricitet til en lav pris internt i koncernforbundne virksomheder og efterfølgende afsætte det med overnormale profitter på markedet, dermed minimeres.
Solidaritetsbidrag for visse selskaber
Det følger af det andet lovforslag, at det midlertidige solidaritetsbidrag pålægges i indkomståret 2023 og skal betales af selskaber med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne. Det er en betingelse for at blive omfattet af solidaritetsbidraget, at mindst 75 % af den skattepligtige omsætning i indkomståret 2023, hidrører fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter.
Beregningsgrundlaget skal efter forslaget som udgangspunkt være selskabets eller det faste driftssteds skattepligtige indkomst opgjort før eventuel sambeskatning i indkomståret 2023. Solidaritetsbidraget skal dog kun svares af den del af det selskabsskattepligtige overskud, der overstiger selskabets eller det faste driftssteds gennemsnitlige skattepligtige overskud før sambeskatning i de 4 første indkomstår påbegyndt den 1. januar 2018 eller senere med tillæg af 20 %.
Det midlertidige solidaritetsbidrag udgør 33 % af det opgjorte beregningsgrundlag.
Virkningstidspunkt
Der er høringsfrist for begge lovforslag den 24. februar 2023.
Begge lovforslag foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kromann Reumerts skatteteam vil følge arbejdet med lovforslagene tæt, og vi står til rådighed, hvis I har spørgsmål eller behov for sparring.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
-medium.jpg){kind=logo}
-medium.jpg)